SHIMON PERES

Shimon Peres (1923 – 2016), israelsk politiker. Han nåede at bestride stort set alle ministerposter i løbet af sin karriere, sidde i præmierministerstolen tre gange og være præsident to gange.

Peres var født i Polen, men emigrerede med sine forældre og søskende til det britiske mandatområde Palæstina i 1934. Resten af familien døde under Holocaust.

Peres var kendt som én af Israels grundlæggere og spillede en fremtrædende politisk rolle i israelsk politik helt frem til sin død. Han var tilknyttet fem forskellige partier gennem sit liv, men tilhørte venstre-centrumfløjen.

Peres var med til at formulere Oslo-Aftalen, der blev underskrevet i 1993. Sammen med Yasser Arafat og Yitzhak Rabinfik han Nobels Fredspris i 1994 for sin rolle i aftalerne, der skulle lægge grundstenene til en selvstændig palæstinensisk stat.
I 1996 underskrev han endvidere en fredsaftale mellem Israel og Jordan, og samme år etablerede han Peres Center for Peace, der lige siden har arbejdet for at bringe israelere og palæstinensere samt jøder og arabere sammen og skabe muligheder for samarbejde.

Peres’ efterlod dog to meget modstridende eftermæler. Mens hans tilhængere hylder ham som fredsmægler, anklager andre ham for at være involveret i krigsforbrydelser og spille en afgørende rolle i etableringen og fastholdelsen af besættelsen af Vestbredden og Gaza.

Peres arbejdede allerede i 1950’erne på at gøre Israel til en stærk militærmagt og stod bag etableringen af Israels formodede atomprogram. Desuden var Peres i sin rolle som forsvarsminister i 1970’erne en fortaler for bosættelser med mottoet ’bosættelser overalt’, hvilket i dag anses som det største problem i forhold til at skabe fred. Anklagerne om krigsforbrydelser knytter sig til Peres rolle som præmiereminister i 1996 under krigen i Libanon mellem Israel og Hizbollah, hvor han godkendte et angreb på landsbyen Qana inklusiv en FN-bygning, hvor over 100 flygtninge mistede livet.