LIBANONKRIGENE OG HIZBOLLAH

Der har været palæstinensiske flygtninge i Libanon siden 1948, hvor omkring 200.000 palæstinensere flygtede – eller blev fordrevet – nordpå fra krigen, der brød ud da Israel erklærede sig uafhængigt. I dag bor der omkring dobbelt så mange i Beirut og i det sydlige Libanon.

De palæstinensiske flygtninge i Libanon hører til den fattigste del af befolkningen. Over 200.000 bor stadig i flygtningelejre (som nu er flygtningebyer), der er præget af dårlige fysiske forhold, høj befolkningstæthed og høj arbejdsløshed. De palæstinensiske flygtninges rettigheder har altid været begrænsede; langt størstedelen har ikke fået statsborgerskab (dvs. de er reelt statsløse) og bliver nægtet byggetilladelser og adgang til en lang række erhverv.

I 1970 oprettede PLO hovedkvarter i Beirut efter at have indgået aftale med den libanesiske regering om en form for palæstinensiske selvstyre i lejrene. Det betød dog, at beboerne ofte blev fanget i konflikten med Israel, såvel som i interne stridigheder.

I 1975 udbrød der borgerkrig i Libanon mellem de mange forskellige religiøse og politiske grupper – kristne maronitter, druzere, shi’a muslimer, palæstinensere m.fl. PLO blandede sig i krigen på de muslimske gruppers side og flygtningelejrene blev derfor angrebet af kristne militser, hvilket medførte høje tabstal blandt de civile beboere.

PLO angreb også Israel indover grænsen fra Libanon. For at stoppe angrebene gik Israel kortvarigt over grænsen i 1978 og vendte tilbage i 1980. I 1982 gennemførte den israelske hær en større invasion af hele det sydlige Libanon og nåede helt op til Beirut, hvilket betød at PLO blev tvunget til at forlade Libanon. Flygtningebyerne Sabra og Shatila kom derfor under Israels kontrol, og israelske styrker omringede ‘lejrene’, mens libanesiske militsgrupper dræbte hundredevis af civile i voldsomme og blodige massakrer.

Borgerkrigen fortsatte indtil 1990, hvor en aftale blev forhandlet på plads, men der er fortsat store spændinger mellem nogle af grupperne. Israel blev i Libanons sydlige provinser indtil sommeren 2000, hvor folkeligt pres i Israel fik den israelske regering til at trække tropperne ud.

Igen i sommeren 2006 brød kampe ud mellem Israel og en ny organisation, der var opstået i mellemtiden. Hizbollah. Bevægelsen blev grundlagt i 1982 under borgerkrigen og Israels besættelse af det sydlige Libanon. Dens ideologi er teologisk knyttet til Shia-Islam, og dens politiske mål er både at sikre større repræsentation for libanesiske shiitter og befri Libanon fra vestlige magter – underforstået også Israel.

Selv efter Israel trak sig ud af det sydlige Libanon i 2000 fortsatte Hizbollah med angreb mod Israel og forsøg på at kidnappe israelske soldater. Efter et angreb i sommeren 2006 svarede Israel igen i en krig, der varede lidt over en måned. Over 1100 libanesere og 65 israelere mistede livet.