JØDISKE ORD OG BEGREBER

Bar Mitzvah – pligtens søn.
Den jødiske ”konfirmation” for drenge. Når en dreng fylder 13 år er han Bar Mitzva, ”søn af loven”, og forpligtet til at overholde de jødiske love. Efter sin 13. års fødselsdag bliver han kaldt op i synagogen for at læse et afsnit af Toraen eller fra Profeternes bog. Han kan nu deltage i synagogens gudstjeneste på lige fod med mændene. Drengens Bar Mitzvah fejres som regel med en fest bagefter, hvor han får gaver.

En Bat Mitzvah er en jødisk ”konfirmation” for 12-årige piger.

Diaspora
Græsk ord for ”spredning”. Betegnelse i jødisk tradition for de jødiske samfund uden for Israels land. Den jødiske diasporae opstod, da romerne ødelagde jødernes templet i Jerusalem i år 70 e.v.t. og fordrev dem fra landet.
Ordet bruges i dag om alle befolkningsgrupper der er fjernet/rejst fra deres oprindelsessted. Man taler således også om den afrikanske diaspora.

Ghettoer
Ordet stammer fra Venedig, hvor man i 1500-tallet byggede en mur omkring det jødiske kvarter, der lå tæt ved et støberi, som på italiensk hedder getto. Men helt tilbage i 1200-tallet havde man adskilt jøder fra kristne i særlige bydele. Ghetto er i dag et alment anvendt ord for fysisk adskillelse mellem en befolkningsgruppe og resten af samfundet.

Under anden verdenskrig oprettede Nazisterne ghettoer i Polen med henblik på en planlagt deportation af de polske jøder. Den største lå i Polens hovedstad, Warszawa, og havde næsten en million jødiske indbyggere. Med ghettoerne ønskede tyskerne også at isolere jøderne fra den polske befolkning, Levevilkårene for de polske jøder i ghettoerne var forfærdelige og ydmygende: folk boede sammenstuvet under dårlige forhold, folk sultede, blev alvorligt syge og døde ofte af hårdt tvangsarbejde og sult.
I begyndelsen af 1942 indledte tyskerne tømningen og afviklingen af de polske ghettoer. Jøderne blev sendt til udryddelseslejrene, bl.a. Sobibor, Belzec, Treblinka og Auschwitz, og gasset ihjel.

Rabbiner
En rabbiner er en jødisk præst, der fungerer som åndelig leder af de jødiske trossamfund. Rabbineren leder gudstjenesten, er vejleder for menighedens medlemmer, og er lokal fortolker af jødisk lov (halacha). I nogle jødiske samfund er rabbineren også samfundets talsmand udadtil. Uddannelsen til rabbiner tages på et såkaldt rabbiner-seminar.

Den jødiske hviledag – Shabat / Sabbat
Ordet betyder ophør og det er der to forklaringer på. Den religiøse forklaring er, at ligesom Gud skabte verden på seks dage og gjorde den syvende til hviledag, således skal mennesket også holde op med at arbejde på den syvende dag – som er lørdag i den jødiske kalender. En anden forklaring er at mennesket har brug for at hvile sig og slappe af efter en travl uge. Sabbatten er således både en hviledag og en helligdag.

Ifølge den ortodokse udlægning gælder en række forbud på sabbaten. Disse forbud nævnes i bibelen (eller rettere i den jødiske Tora (se nedenfor), som er de fem Mosebøger skrevet ud på en stor skriftrulle. Her nævnes bl.a. at man ikke må tænde ild, fordi man ikke må skabe noget nyt og bruge det på sabbat. Derfor må ortodokse jøderne ikke tænde en tændstik, starte deres bil eller tænde for gaskomfuret på sabbat. Man må derfor heller ikke f.eks. tegne, strikke eller brodere – ting som i vores øjne ikke er egentligt arbejde. Men for religiøse jøder er sabbatten et åndeligt og fysisk frikvarter og en mulighed for at være sammen med familie og venner uden dagligdagens afbrydelser.

Ifølge jødedommen begynder en ny dag ved mørkets frembrud, og derfor starter forberedelserne til sabbat da også i rigtig god tid om fredagen, så maden er klar inden det bliver mørkt. Sabbatten indledes med en kort gudstjeneste i synagogen, hvorefter turen går hjem til et festligt dækket bord. Kvinden i huset tænder to stearinlys og siger en velsignelse, mens hun dækker øjnene med sine hænder for ikke at glæde sig over lysene, før velsignelsen er sagt. Manden i familien må også gerne tænde de to sabbatlys, men det er først og fremmest kvindens pligt, og det er da også tradition, at familiens piger tænder et sabbatlys sammen med deres mor.
Sabbatten er forbi, når tre stjerner kan ses på himlen lørdag aften, og helligdagen afsluttes med et ritual der kaldes havdalah (adskillelse). Ritualet symboliserer overgangen fra den hellige hviledag til den kommende hverdag.

Synagoge
Synagogen er det sted, hvor jøderne går hen for at tilbede deres Gud.

Talmud
Jødedommens samling af mundtlige traditioner, legender, og lovfortolkninger og kommentarer om alt fra medicin, filosofi og hygiejne. Talmud blev først samlet af rabbineren Yehuda Hanasi to hundrede f.v.t., mens Talmud i sig selv blev færdig fem hundrede år e.v.t. Jødiske skriftlærde fortsætter dog deres tolkning af de hellige bøger.

Toraen
Toraen, eller de fem ’Mosebøger’, som kristne kalder Det Gamle Testamente, indeholder fortællinger fra verdens skabelse til og med Moses´ død. Ordet ’Tora’ betyder ’lære’ og Mosebøgerne lærer netop jøderne om Gud. Men de lærer også jøderne om ’Loven’ – dvs. hvordan jøderne skal leve og hvordan de skal dyrke Gud. Nogle overholder dem slet ikke, mens meget religiøse jøder overholder alle reglerne helt ned til mindste detalje.

Toraen er skrevet på skriftruller på det gamle jødiske sprog, hebraisk. Skriftrullerne befinder sig i det man kalder arken eller Det Hellige Skab, som står forrest i synagogerummet. For at minde folk om, at skriftrullerne er hellige, er de pyntet med kroner og skjolde. Derfor må man heller ikke røre ved pergamentet, når man læser op fra Toraen. Istedet bruger man en særlig pind til at pege på skriften med.

Yeshiva
Jødisk skole for religiøse studier.