B’TSELEM
B’Tselem er en uafhængig israelsk menneskerettighedsorganisation, der blev etableret i 1989. Navnet, der er hebræisk og betyder ’i billedet af’, refererer til Biblen, hvor Gud skaber mennesket i sit eget billede. Det er også synonymt med ’værdighed’.
Organisationen arbejder især på at påvirke israelsk politik i de besatte palæstinensiske områder, men dokumenterer brud på menneskerettighederne begået af israelere og israelske myndigheder mod palæstinensere såvel som af palæstinensere mod civile israelere.
B’Tselem har ry for at sikre nøjagtig og sandfærdig dokumentation af menneskerettighedsovertrædelser og har vundet flere priser.
Organisationen er primært støttet af private og offentlige donorer i Nordamerika og Europa. Også Danmark har støttet dens arbejde i flere år. De seneste år er B’Tselem og andre israelske menneskerettighedsorganisationer dog kommet under massiv pres fra politikere på den israelske højrefløj, der anklager dem for at sætte Israel i et dårligt lys.
Indhold
- AL-AQSA
- ANWAR SADAT
- ARIEL SHARON
- B'TSELEM
- BENJAMIN NETANYAHU
- CAMP DAVID
- DEHEISHE
- DEN GAMLE BY
- EHUD BARAK
- ENTEBBE
- FLYGTNINGE I LIBANON
- GRÆDEMUREN
- HIZBOLLAH
- IBDAA
- ISRAELS POLITISKE SYSTEM
- ISRAELSKE MÆRKEDAGE
- JØDISKE ORD OG BEGREBER
- MAHMOUD ABBAS
- MASADA
- MENACHEM BEGIN
- MOSHE DAYAN
- ORTODOKSE JØDER
- PALÆSTINENSISK SELVSTYRE
- PALÆSTINENSISKE MÆRKEDAGE
- PALMACH
- SABRA & SHATILA
- SHIMON PERES
- VESTBREDDEN
- YASSER ARAFAT
- YITZHAK RABIN