Den gamle by

Den Gamle By, også omtalt som den gamle bydel, ligger i centrum af Jerusalem og dens status er et vigtigt element i konflikten mellem palæstinensere og israelere.

Den Gamle By er omgivet af en fire kilometer lang bymur med syv porte. Området, der menes at have rødder helt tilbage i det 11. århundrede før vores tidsregning, indeholder over 200 historiske monomenter og er på UNESCOs Verdensarvsliste over bevaringsværdige steder. Den nuværende bymur menes at være fra 1500-tallet og omringer et område på knap en kvadratkilometer. Dette område udgjorde hele Jerusalem by frem til 1860.

I den Gamle By findes verdenskendte religiøse helligdomme og mindesmærker, der hvert år tiltrækker masser af turister, men den indeholder også museer, caféer og basarer med alt lige fra tøj og sko til krydderier og musik. Inden for murene bor ca. 37.000 mennesker fordelt på byens fire kvarterer – et muslimsk, et kristent, et armensk og et jødisk – som har hver deres særpræg.

Frem til 1967 var den Gamle By opdelt i over 20 forskellige dele primært baseret på familier og stammer. Da området blev overtaget af Israel, blev det i stedet opdelt baseret på religion og sekterisk tilhørsforhold. I tiden fra 1948-1967, hvor Jordan kontrollerede området, måtte alle jøder forlade den Gamle By. Efter 1967 blev det, der før 1948 havde været jødisk område, udvidet markant og omfatter i dag 13 procent af området. Der bor nu ca. 3000 jøder.

Efter 1967 blev den jødiske bydel sat i stand og arkæologer foretog nye udgravninger. I dag er kvarteret et af byens mest attraktive og dyreste områder. Det er præget af huse bygget i lyse sten, små pladser, nye og gamle synagoger, religiøse skoler (såkaldte ’yeshivaer’) og forretninger. Det vigtigste sted er Grædemuren , der dag og nat besøges af jøder, der kommer for at bede ved muren. Her møder man desuden ofte drenge, der fejrer deres bar mitzvah, og grupper af religiøse ungdomsgrupper og soldater – særligt fredag eftermiddag op til starten på Shabatten.

Det kristne kvarter udgør godt en femtedel af den Gamle By og huser over 40 kirker. Her bor der ca. 5000 palæstinensiske kristne, som tilhører en række forskellige kirkesamfund.

Det armenske kvarter er det mindste, og den armenske population er stærkt faldende. Der bor i dag omkring 700 – det er halvt så mange som i 1967. Størstedelen af den armenske bydel er låst af, dvs. at man ikke har adgang til området med mindre det sker sammen med én af kvarterets indbyggere.

Den Gamle Bys største kvarter er det muslimske, der udgør omkring halvdelen af området og er hjem for de fleste af den Gamle Bys ca. 27.000 muslimske indbyggere. En stor del af området er Haram al-Sharif – eller Tempelpladsen – og altså ikke til beboelse. Det betyder, at befolkningstætheden er høj i det resterende område, og der bor omkring tre gange så mange på samme areal som i det jødiske kvarter. I de senere år har jødiske religiøse grupper desuden etableret bosættelser og jødiske skoler i det muslimske kvarter, hvilket har øget de interne religiøse spændinger i den Gamle By.

Opdelingen af byen er dog ikke så stringent, og man opdager det måske ikke, hvis man bevæger fra en bydel til en anden. Der bor muslimer i den kristne bydel og omvendt, og der findes 11 kirker i den muslimske bydel, ligesom der finders fire moskeer i den kristne bydel.