Holocaust

Under 2. Verdenskrig (1939 -1945) iværksatte nazisterne en systematisk udryddelse først og fremmest af jøder. Denne ufattelige forbrydelse er blevet kaldt Holocaust*. Seks millioner jøder blev dræbt i Nazisternes koncentrationslejre sammen med titusindvis af homoseksuelle, sigøjnere, fysisk og psykisk handicappede, Jehovas Vidner, fagforeningsledere, kommunister, modstandsfolk mm.

Under Tysklands nazistiske leder, Adolf Hitler, blev Europas jøder i 1930´erne og 1940´erne udsat for den blodigste og mest systematiske forfølgelse og udryddelse verden har set. Forfølgelse af jøder var dog ikke et nyt fænomen. I flere hundrede år havde Europas jøder været hadet og forfulgt, fordi de blev anset som ’anderledes’ end det kristne flertal. Op gennem historien var fordommene og diskriminationen mod jøderne typisk af religiøs eller økonomisk art, men det tog en afgørende drejning under Hitler og nazisterne, hvor diskriminationen fik en racemæssig dimension. Jøden blev opfattet som et ”undermenneske”, og ved indførelsen af de såkaldte Nürnberg-love i Tyskland 1935 blev jøderne officielt gjort til andenrangsborgere. Jøder måtte ikke længere stemme eller være ansat i det offentlige, og lovene forbød også ægteskab mellem jøder og kristne.

Som følge af ydmygelser og overgreb rejste mange jøder væk. Efter den såkaldte Krystalnat i 1938, hvor flere hundrede jøder over hele Tyskland blev dræbt, 200 synagoger brændt ned og omkring 7600 forretninger ødelagt og plyndret, forlod tusindvis af jøder landet.

Efter Anden Verdenskrigs brød ud i september 1939 besatte Tyskland en række europæiske lande, og nye jødiske befolkningsgrupper kom under nazisternes herredømme. Jødeforfølgelserne tog til og udmundede i den såkaldt ”endelige løsning” (Endlösung) – et planlagt og omfattende massemord på Europas jøder. Fra alle afkroge af det tysk-besatte Europa blev jøder og andre minoritetsgrupper – unge såvel som gamle, kvinder mænd og børn – deporteret til koncentrationslejre, såkaldte KZ-lejre. Ved ankomsten til lejrene fik folk frataget deres baggage, og fik ordre til at aflevere værdigenstande og tage tøjet af med den begrundelse, at de skulle i bad og afluses. I nogle tilfælde fik kvinderne klippet håret af, i andre blev guldtænder hevet ud af munden. Det estimeres at omkring 85-90% af en transport blev sendt direkte i lejrenes gaskamre og dræbt.

Ved anden verdenskrigs afslutning i 1945 var en tredjedel af verdens jøder blevet dræbt ene og alene fordi de var jøder. Af dem var 1.5 millioner børn.

I Israel spiller Holocaust en afgørende rolle for landets identitet. Ligesom i Danmark er der en mindedag for Holocaust, og der undervises i emnet i israelske skoler samtidig med, at der er en stor interesse for emnet blandt unge israelere. Hvert år rejser tusinder af disse på studieture til Polen for at besøge de koncentrationslejre, hvor millioner af jøder blev dræbt under Anden Verdenskrig. En undersøgelse i Israel af unges forhold til emnet har vist, at mange mener, at de som jøder og israelere skal opfatte sig selv som én, der har overlevet Holocaust. Det vil sige, at mange israelske unge identificerer sig stærkt med de jødiske ofre, og jødernes skæbne bliver dermed en begivenhed, man ser verden igennem – også konflikten med palæstinenserne. Dette gælder ikke mindst blandt politikere i Israel, som i krisetider har bragt Holocaust på banen og sat lighedstegn mellem nutidige begivenheder i landet og de europæiske jøders oplevelser under krigen. Holocaust spiller således – på tværs af samfundslag og alder – en stor rolle i den israelske forståelse af sig selv

* Holocaust betyder ”brændoffer”. Ordet stammer fra latin – holocaustum – og fra græsk – holokau(s)ton, holokautum – og består af ordene holos, ”hel”, og kaustos, ”brændt”.