Opgaver

I. SPØRGSMÅL TIL ARTIKEL A:
Markedsmodellen – for og imod

1. Hvad er fordeling?
2. Hvad er ressourcer?
3. Hvad er markedsmodellen?
Hvilke principper bygger den på?
4. Hvad er den usynlige hånd?
5. Hvad er forholdet mellem udbud og efterspørgsel?
6. Hvilken kritik leveres i artiklen af markedsmodellen?
7. Hvad er den økologiske model?
Hvordan adskiller den sig fra markedsmodellen?
8. Hvad er fordelene ved økonomisk vækst?
9. Hvad er ulemperne ved økonomisk vækst?
10. På hvilken måde skaber den økologiske model lighed?
11. Kan den økologiske model kun bruges i Indien eller kan den evt. overføres til et land som Danmark?
12. Hvilke fordele og ulemper har en øget frihandel for det politiske system?
13. Hvad er et monopol?
Afskaffes monopoldannelse bedst ved en privatisering eller ved en større statslig styring?
14. Hvad er et multinationalt selskab?
15. Hvad er fordelene og ulemperne ved den grønne revolution?
16. Hvad er Verdensbanken? Hvilke opgaver har den?
18. Hvad er IMF? Hvem giver IMF lån til?
19. Hvad handler kritikken af Verdensbanken og IMF om?
20. Hvad er et offentligt-privat partnerskab?
Er der eksempler på et sådant i filmene?
Hvad er fordelene og ulemperne?

II. SPØRGSMÅL TIL FILMENE

A: VANDETS PRIS

Kapitel 2:
1. Hvad er chefingeniørens argumenter for dæmningsprojektet? Har han ret?
2. Hvordan er fordelingen af jord efter genbosætningen?
3. Hvordan illustreredes forskellen mellem bytteøkonomi og pengeøkonomi?
4. Hvordan illustreres ressourceknapheden?

Kapitel 4 og 5:
1. Hvad var Verdensbankens rolle i dæmningsprojektet?
2. Hvorfor trak Verdensbanken sig ud af projektet?
3. Hvilke konsekvenser havde det at Verdensbanken trak sig ud af projektet?

Kapitel 6:
1. Kan jord gøres op i penge? (hint: hvilken tilgang bruges for at svare ja til spørgsmålet/ hvilken bruges for at svare nej?)
2. Hvad er problemet med fordelingen efter dæmningsprojektet evt. er fuldført?
3. Hvordan argumenterer regeringen for dæmningsprojektet?
Hvordan argumenterer konsulenten fra verdensbanken?
og Arundhati Roy?
Indenfor hvilken diskurs tales der henholdsvis for og imod projektet? (brug evt. artikel S1a – magtens 5. ansigt)
4. Hvem får glæde af projektet iflg. scenen?
5. Kan en øget velstand til virksomhederne også være en fordel for hele Indien? Er det tilfældet her?
6. Hvem har det egentlige ansvar for konflikten omkring dæmningsprojektet? – regeringen? Verdensbanken? – de firmaer der nyder godt af dæmningsprojektet?

B: TØRST

Kapitel 1:
1. Hvad er Verdensbankens repræsentants argumenter?
2. Hvad var konsekvensen af privatiseringen af vandet i Cochabamba (Bolivia)?
3. Hvad lægger det offentlige vandværks folk vægt på i deres arbejde?
4. Hvilke argumenter har Stockton Citizen Coalition (SCC) imod privatiseringen af vandfoersyningen?

Kapitel 2:
1. Beskriv forskellen mellem vandprojektet i Rajasthans og Narmada dæmningsprojektet (Vandets Pris)
2. Hvilken strategi har Thames Water i Stockton?
3. Hvilke argumenter har borgmesteren i Stockton for privatisering?

Kapitel 3:
1. Hvilke argumenter har SCC imod privatiseringen?
2. Hvad siger SCC til de bebudede besparelser på kommunens budget?
3. Hvad er Larry Ruhtailers (medlem af byrådet) argumenter imod privatiseringen?
4. Hvilke argumenter kommer frem for og imod privatiseringen på byrådsmødet?

Kapitel 4:
1. Kyoto: Hvilke argumenter har Gerard Payen fra Suez / Ondeo Water og Bill Alexander fra Thames Water?
2. Hvilke argumenter bruger Verdensbankens repræsentant for privatiseringen? – Hvad mener han om argumentet om kollektive rettigheder til vandet?
3. Rajasthan: Hvilke argumenter fremføres her? – Hvordan harmonerer de med dem som repræsentanten fra verdensbanken fremfører?

 

III. GENERELLE SPØRGSMÅL

1. Diskuter i grupper: Hvad er din holdning til den rettighedsdiskussion der fremføres til slut i Kapitel 4 i Tørst? – er vand et kollektivt gode eller et privat gode? Er det utopi at tro på at vand kan leveres gratis af staten? Er de private firmaer de bedste til at sikre den bedste fordeling af vandet? Hvis ja / nej: hvorfor? (baser diskussionen på argumenterne i artikel S2)

2. Vurder de forskellige konflikter i filmene, (Vandets Pris: dæmningsprojektet; Tørst: privatiseringen af vandværket i Stockton og privatiseringen af vandet i Cochabamba) hvem er årsag til konflikterne: de offentlige myndigheder? De private firmaer? Protestbevægelserne? Domstolene? Forbrugerne?

3. På Kyoto-mødet (Kapitel 4 i Tørst) fremføres forskellige argumenter for og imod privatisering af vand. Hvilken tankegang ligger bag disse argumenter? (brug artikel S

4. Opstil på baggrund af argumenterne i de tre film og artikel S2 alle de argumenter du kan finde for henholdsvis at privatisere vandforsyning og ikke at privatisere vandforsyning

5. Undersøg på nettet ud fra de relevante links (og ud fra artiklerne) hvad formålet med Verdensbanken og IMF er. Fremlæg for klassen deres planer for udvikling og velstand. Problematiser disse planer: Er de til fordel for alle eller kun en lille elite?

IV. AKTIVITETER

1. Undersøg hvilke planer din egen kommune har for vandforsyningen?
Er der planer om privatisering af drikkevandet? Hvis ja / hvis nej: hvilke argumenter er der for dette?

2. Opstil i klassen en konfliktsituation (på baggrund af Stockton-sagen i Tørst), hvor I på et fiktivt byrådsmøde diskuterer argumenter for og imod privatisering af jeres bys vandforsyning. Del på forhånd klassen op i fire grupper, der hver især og på baggrund af filmene og de relevante links finder argumenter for og imod privatiseringen af vandet. Lad derpå de tre første grupper redegøre for deres holdninger i 5-10 min. hver og lad til sidst den sidste gruppe beslutte om (evt. hvordan) privatiseringen skal gennemføres. De fire grupper kan deles op således:

Grp. 1
Ekstreme modstandere af privatiseringen: borgergrupper og miljøforkæmpere, ”de grønne”
Grp. 2
Moderat tilgang til privatiseringen (privatisering kan måske fungere med offentlig styring), ”de moderate”
Grp. 3
Ekstreme tilhængere af privatiseringen: det private firma og borgmesteren, ”de liberale”
Grp. 4
Resten af klassen der har sat sig ind i de forskellige holdninger og skal afgøre, hvem der har ret, ”byrådet”

3. Undersøg de danske politiske partiers holdning til vandproblematikker (evt. via deres hjemmesider) og plot dem ind i et skema:

Centrum Demokraterne
Dansk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
Det Radikale Venstre
Enhedslisten
Kristendemokraterne
Minoritetspartiet
Socialdemokraterne
Socialistisk Folkeparti
Venstre

Andre
Liberale Demokrater (ikke parti)

TEMA S2 INDEX

I. SPØRGSMÅL TIL ARTIKLERNE
A: Spørgsmål til artikel A

II. SPØRGSMÅL TIL FILMENE
A: Vandets Pris
B: Tørst

III. GENERELLE SPØRGSMÅL

IV. AKTIVITETER

LINKS
Verdensbanken
IMF
Privatisering
EU og vand
Globalisering
NBA
Arundhati Roy
Cochabamba
Stockton Citizen Coalition
Thames Water
Suez / Ondeo Water
St. Leonards Quelle
World Water Forum III