Temapakker / Kampen om vandet / Samfundsfag / Tema 2 – Globalisering

Økonomisk globalisering

– udvikling eller ødelæggelse?

Globalisering er et ord der bruges i mange forskellige sammenhænge. Der tales om kulturel globalisering, teknologisk globalisering, økonomisk globalisering osv. Økonomisk globalisering betragtes imidlertid som den centrale proces, idet det antages, at samhandel indenfor et globalt marked danner grobund for alle andre former for globalisering.

Globaliseringens positive eller negative konsekvenser er meget omstridt. Det handler om en grundliggende konflikt mellem to forskellige synsvinkler. På den ene side den liberale fordelingstanke, hvor grundprincippet er, at alt kan ejes og fordeles via markedet. På den anden side den kapitalisme-kritiske, hvor eksempelvis adgang til vand ikke er noget staten eller private kan eje eller kontrollere, men en basal rettighed i og med at alle har behov for vand.

I de tre dokumentarfilm vises eksempler på de problemer der opstår, dels når private interesser – hyppigt internationale firmaer – styrer udvindingen og fordelingen af vand, og dels når staten beslutter at gennemføre gigantiske dæmningsprojekter, for at skaffe vand til overrisling og industri.
På den ene side sættes ønsket om at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser øverst. På den anden side viser realiteterne, at statsstyringen eller privatiseringen har mange negative konsekvenser.

I to af filmene bliver den (ny-)liberale tilgang kritiseret. Kritikken går på de liberales ensidige fokus på profit og markedskræfter, som de mener kan løse alle problemer. De kritiseres for ikke at tage samfundsmæssige hensyn, dvs. i den vestlige verden at stoppe prisstigningerne, og i tredje-verdenslande ikke at prioritere, at vand skal være tilgængeligt for alle til en overkommelig pris.

Det (ny-)liberale svar på kritikken er, at problemerne ikke skyldes privatiseringen i sig selv. Skurken er snarere korrupte og inkompetente stater, der udnytter privatiseringen for egen vindings skyld. Private firmaers indtog på nye vandmarkeder i fattige lande ses som et skridt i en rigtig retning, som vil sikre demokrati og velstand i udviklingslandene.

Problematikken handler derfor grundlæggende om hvem, der skal styre udvindningen af vand, og hvordan en basal ressource som vand kan fordeles bedst muligt.

ARTIKEL S2

KAPITLER FRA FILMENE SOM ANVENDES I TEMAET

TØRST
Kapitel 1: Vand: årsag til strid
Kapitel 2: Hvem bestemmer over vandet?
Kapitel 3: Borger eller kunde?
Kapitel 4: Privatisering og protest

VANDETS PRIS
Kapitel 2: Tilbudet om genbosætning
Kapitel 4: Folkebevægelsen mod dæmningen
Kapitel 5: Et nyt liv – i slum
Kapitel 6: Fælles gode eller forbandelse?