Sociologi

– herredømmefri dialog eller systemer?

Indtil midten af 1800-tallet levede de fleste mennesker i Europa på landet. Samfundene var dybt prægede af den århundredegamle feudalisme, med konge og godsejere i toppen – håndværkere, købmænd, præster og embedsmænd, i midten – og bønderne nederst. Sidstnævnte var der flest af. De dyrkede jorden og levede i en cyklisk verdensopfattelse baseret på årstidernes skiften.

I sidste halvdel af 1800-tallet accellerede industrialiseringen i Europa. Mange folk flyttede fra landet til byen og fik arbejde på fabrikkerne – eller udvandrede til USA, Sydamerika og Australien, hvor nye samfund var i hastig udvikling. Lønindtægterne gik bl.a. til indkøb af billige masse-fremstillede varer, som radikalt ændrede levestandarden for størstedelen af befolkningen. Den cykliske livsrytme blev afløst af den lineære præget af konstante forandringer. Det handlede om udvikling, særligt økonomisk udvikling. Produktionen skulle effektiviseres for at kunne følge med den internationale konkurrence. Men industrialiseringen skabte samtidig nye klasseskel. På den ene side stod den del af befolkningen som ejede produktionsmidlerne eller administrerede kapital til investeringer. De kunne disponere over – og nyde gavn af – det hastigt voksende overskud fra industriproduktionen. På den anden side stod arbejderen, som kun ejede sin krop og tjente penge ved at arbejde for fabriksejerne. Indimellem befandt middelklassen sig bestående håndværkere, lærere, embedsmænd m.v.

Det kapitalistiske samfunds hurtige udvikling og de store uligheder skabte konflikter. Specielt arbejderne opnåede en klassebevidsthed ved at organisere sig i fagforeninger. Derved blev den politiske kamp imellem klasserne skærpet. Men også det enkeltes menneskes liv blev præget af konflikt og opbrud. Tidligere havde man fået sin plads i samfundet ud fra sin familie, slægt, klan osv. Men i det kapitalistiske samfund fik man sin identitet via arbejdet – som man ikke kunne være sikker på at beholde lang tid fremover. De, der ikke kunne tackle omstillingsprocessen blev marginaliseret og fremmedgjort. Det gjaldt især de arbejdsløse, men også arbejderen blev fremmedgjort. Fra at være en del af årstidernes skiften på landet blev arbejderen nu blot en lille del af en produktionsproces, som han eller hun intet forhold havde til.

Disse vanskelige aspekter ved omstillingen fra landbosamfund til modernitet blev ikke forløst, før de vestlige samfund endnu engang skiftede karakter og blev sen-moderne. Det sen-moderne menneske er barn af efterkrigstidens velstandsudvikling i de vestlige demokratier. Det moderne menneske havde oplevet økonomisk knaphed og mangel på ressourcer. Men det sen-moderne menneske havde snarere problemer med de mange valg som velfærdssamfundene gav.
Man havde opnået mulighed for at få en uddannelse, men hvilken én skulle man vælge? Man kunne vælge mellem mange forskellige jobs og ikke nøjes med at videreføre sin faders firma osv., men hvilket job skulle man vælge? Man oplevede en høj grad af velstand, men samtidig også en stor usikkerhed. Hvor hørte man til? Hvilken kultur var man en del af?

Mange samfund har imidlertid stadig ikke været igennem denne trefasede udvikling fra det feudale/førmoderne til det moderne over i det sen-moderne. Og spørgsmålet er, om denne udvikling er nødvendig?

I Vandets Pris støder de traditionelle landsbyfællesskaber – hvor rettigheden til jorden var fælles – sammen med den moderne industris – og by-middelklassens – krav. Hvilke problemer opstår der, når de traditionelle samfund skal omstilles til et kapitalistisk samfund, hvor penge er nøglen til alt? Hvad sker der når de bliver tvunget til byen og møder en moderne storbykultur? Kan de forskellige kulturelle og sociologiske selvforståelser mødes og integreres i hinanden? Kan overgangen lade sig gøre uden store menneskelige og kulturelle omkostninger, eller er de forskellige kulturer adskilte og selvrefererende systemer, der ikke kan tale med hinanden?

Et karakteristisk særtræk ved de forskellige kulturer er deres brug af sproget. Kultursammenstød er også sprog sammenstød. Derfor beskæftiger dette tema sig også med sproget som magtmiddel.

Artikel A

Artikel B

Opgaver