Diktatur

Den 21. august 1971 kommer oberst Hugo Banzer til magten ved et kup efter en ulige kamp med de folkelige kræfter, der ikke har forberedt sig på andet end en fredelig magtovertagelse.

Et sammenrend af forskellige kræfter placerer kupmageren mellem lederne af henholdsvis MNR og FSB, Víctor Paz Estenssoro og Mario Gutiérrez. Den Nationale Sikkerhedsdoktrin danner udgangspunkt for det mest grusomme diktatur i anden halvdel af 1900-tallet. Den nye regering nyder godt af prisstigningerne på tin og olie på det internationale marked. Det er takket være det, at Bolivia kan opnå en betragtelig udenlandsk finansiel støtte. Eksporten vokser fra 181,1 millioner amerikanske dollars i 1971 til 651 millioner dollars i 1977. Denne stigning skjuler den lave produktivitet i økonomien.

Da Banzer kommer til magten, er udenlandsgælden på 67,6 millioner dollars. Da han forlod præsidentposten var den vokset til 3,101 millioner dollars. Lånene fra udlandet blev anvendt til uproduktive investeringer. Mens økonomien viste en årlig vækst på 5 %, fik symptomerne på inflation og arbejdsløshed atter utilfredsheden til at ulme.