BOLIVIAS HISTORIE EFTER 2005
Af Mogens Pedersen, tidligere ambassadør i Bolivia
Evo overtager magten
Evo Morales og MAS (Bevægelse for Socialisme) kom til magten efter flere års sociale og politiske uroligheder, hvor de sociale bevægelser og de oprindelige folks organisationer var yderst aktive. Evo Morales stammer fra Oruro syd for La Paz og er Aymara – et af de to vigtigste oprindelige folk på højlandet – men har sin sociale base blandt koka-dyrkerne i det tropiske Cochabamba-område i den centrale del af landet (Bolivia har en stor produktion af koka til internt forbrug, men er også betragtet som den tredje største eksportør af kokain – efter Colombia og Peru).
I årene før valget i slutningen af 2005 havde Evo Morales placeret sig som leder af oprøret mod regeringen, først regeringen under Gonzalo Sánchez de Lozada (kaldet Goni) og da denne i 2003 måtte flygte ud af landet, tiltrådte hans vicepræsident Carlos Mesa, der opgav magten i 2005. De sociale bevægelser, både fagforeninger og de organisationer, som havde rod i de oprindelige folk, såvel som kokabøndernes organisation, var særdeles stærke og aktive i denne proces, stærkere end hvad man så i de fleste andre lande i Latinamerika.
Man kan opdele Evo Morales tid ved magten i to perioder: fra 2005 til 2009, hvor der blev gennemført store reformer og programmer til den fattige befolknings fordel, og perioden fra 2009-19, hvor Evo Morales gik i en mere autoritær retning, og de sociale bevægelser i nogen grad blev underordnet MAS eller distancerede sig fra MAS, og der blev taget en række beslutninger, der langtfra altid var til deres fordel. Endelig er der en tredje periode præget af uro og en ny præsident ved magten.
Første periode 2005 – 2009
I slutningen af 2005 vandt Evo Morales og MAS en overvældende sejr. Kort tid efter Evo Morales magtovertagelse i starten af 2006 blev kontrakterne med de internationale selskaber, der udvandt store forekomster af naturgas, ændret, så langt størstedelen af udbyttet gik til den bolivianske stat.
De hurtigt stigende indtægter fra salget af gas (med høje internationale priser) først og fremmest til Brasilien og Argentina gjorde det muligt at finansiere en række sociale programmer som f.eks. støtte til fattige børns skolegang – det såkaldte Juancito-program, eller et program for fattige mødre opkaldt efter en af 1800-tallets kvindelige befrielseshelte Juana Azurduy.
De sociale programmer bidrog til en væsentlig fald i fattigdommen. Den ekstreme fattigdom blev således næsten halveret i perioden 2006-16. Og den store ulighed i Bolivia blev reduceret betragteligt.
Mange ledere fra de oprindelige folk fik vigtige stillinger i regeringen i denne første periode.
Et andet væsentligt initiativ var udarbejdelse af en ny grundlov, der anerkender, at Bolivia er et flerkulturelt land med mange forskellige oprindelige folk og disses ret til selvbestemmelse i deres autonome områder. Et vigtigt folkeligt krav – ikke mindst fra de oprindelige folk. Allerede før MAS kom til magten blev der dannet en lang række selvstændige territorier for oprindelige folk.
Man regner med at der i Bolivia er 36 forskellige oprindelige folk, der udgør op mod halvdelen af landets befolkning (sammen med Guatemala er Bolivia det land i Latinamerika, der har forholdsvist flest oprindelige folk). På højlandet i den vestlige del af landet udgør de det store flertal. Det drejer sig om Aymara, især i den nordlige del nær La Paz og Quechua i det sydlige højland og i Potosi. I lavlandet i den østlige, sydøstlige og nordlige dele af landet er der mange forskellige, men ikke så talrige oprindelige folk, herunder Chiquitano, Guaraní og Moxeño.
Ved en folkeafstemning i starten af 2009 blev den nye grundlov godkendt med et stort flertal.
Anden periode: 2009-19
I slutningen af 2009 blev Evo Morales genvalgt med stort flertal. Udviklingen gik gradvist i en mere autoritær retning, hvor MAS og mange massebevægelser, både fagforeninger og oprindelige folks organisationer blev et redskab for MAS snarere end det omvendte, som MAS ellers påberåbte sig. Nemlig af MAS var et redskab for de folkelige organisationer.
I mange tilfælde kom det til konfrontationer mellem regeringen og de folkelige organisationer. Et af de første og mest åbenlyse tilfælde var omkring TIPNIS, det store skovområde og naturpark i den centrale del af landet. Her ønskede regeringen at bygge en motorvej igennem uden at have konsulteret de oprindelige folk, der boede i området. Det er regeringen ellers forpligtet til, eftersom den har underskrevet ILO 169 (den Internationale Arbejdsorganisation konvention 169 forpligter landene til at gennemføre konsultationer med oprindelige folk, inden de påbegynder projekter i deres områder), som også er anført i grundloven. Dette førte i perioden 2011-12 til store protester og manifestationer med flere hundrede oprindelige folk på march fra lavlandet til La Paz. Til sidst måtte regeringen opgive projektet
TIPNIS-konflikten var starten på en række lignende konflikter mellem de oprindelige folk og regeringen. De oprindelige folk i lavlandet forsvarede deres territorier, som de ofte havde skøder på – nogle tildelt allerede før MAS kom til magten. Regeringen ønskede ofte at anvende de naturressourcer, der fandtes i disse territorier. Udnyttelse af naturressourcer stod helt centralt i regeringens bestræbelser på at skabe økonomisk udvikling. Det drejer sig om metaller, ædeltræ og soja.
I den vestlige del af landet helt ud til grænsen mod Brasilien i det bolivianske Amazonområde tillod regeringen en vis afskovning, ikke mindst som en indrømmelse over for de store jordejere i Santa Cruz, der traditionelt var stærke modstandere af regeringen. Her dyrkede man især soja til eksport først og fremmest til Kina. I den forbindelse har der været en del ukontrollerede afbrændinger af Amazonområder – til stor kritik fra miljøorganisationer.
Men det gik også ud over de områder, som de oprindelige folk legalt rådede over i det sydvestlige og nordlige del af landet, hvor regeringen gav store jordejere tilladelse til at etablere sig.
Samtidig fandt der en anden bemærkelsesværdig udvikling sted, nemlig migration af oprindelige folk fra højlandet til lavlandet. Baggrunden for denne udvikling er især klimaændringerne i højlandet, der betyder at der er langt mindre vand til kvæg og afgrøder, end det tidligere var tilfældet. Der er derfor stor udvandring fra landområderne til byerne og altså også til lavlandet. Disse folk fra højlandet, kaldet ”interculturales”, bliver ofte tildelt jorde i de oprindelige folks territorier, hvilket har skabt mange konflikter.
I 2014 fandt det andet valg under den ny forfatning sted, og Evo Morales vandt en klar sejr. Det var tredje gang han stillede op, men kun anden gang under den nye grundlov, hvorfor det blev betragtet som legitimt.
I 2016 blev der organiseret en folkeafstemning om Evo Morales, på trods af begrænsningerne i grundloven til højst to valgperioder, kunne opstille en tredje gang. Forslaget blev klart nedstemt, men Evo Morales fik højesteret til at udtale, at det var mod enhver menneskeret at forbyde nogen at stille op som præsident. Det var baggrunden for, at Evo Morales under store protester stillede op til præsidentvalget i 2019 – uden tvivl mod store dele af befolkningens ønske.
Valget i oktober 2019 blev – i hvert tilfælde en foreløbig – afslutning på Evo Morales præsidentperiode. Optælling af stemmerne blev afbrudt, da OAS erklærede uregelmæssigheder. På det tidspunkt stod Evo Morales ikke til at vinde valget. Militæret bad ham om at forlade landet – det er baggrunden for at man taler om et militærkup. Evo Morales flygtede til Mexico og senere til Argentina.
Jeanine Áñez, en konservativ politiker og vicepræsident for senatet, blev indsat som landets præsident med det eneste mandat at organisere et nyt valg (da landets vicepræsident og formanden for senatet erklærede sig inhabile tilfaldt det iflg. forfatningen vicepræsidenten for senatet). Da det var midt i COVID, var det vanskeligt at organisere valget, der blev udskudt flere gange. Áñez blev stærkt kritiseret for at gå videre end sit mandat, undertrykke MAS-tilhængere og for at være ansvarlig for flere korruptionsskandaler.
Først i oktober 2020 var der valg, og her vandt Luis Arce, udpeget af Morales som MAS´ kandidat og tidligere økonomiminister gennem mange år, ganske stort. Den mest radikale opposition mod MAS kommer fra Santa Cruz og den såkaldte Civilkomité, som i vid udstrækning domineres af store jordejere og ønsker en vis autonomi for regionen. Ved valget i 2020 vandt deres kandidat kun 14% af stemmerne, mens den mere midtsøgende kandidat Carlos Mesa fik godt 30%.
Bolivia under Arce
Luis Arce bliver betragtet som mere forsonende og dialogsøgende end Evo Morales, der efter hjemkomsten fra landflygtighed har ført sig stærkt frem som formand for MAS. I starten af hans regeringsperiode lagde Arce op til en reform af retsvæsenet, der skulle spille en mere neutral og apolitisk rolle, men reformen er ikke kommet videre.
Efter 2-3 år ved magten synes der dog ikke at være den store forskel ideologisk og politisk mellem Morales og Arce, skønt Arce er mere tilbageholdende med angreb på oppositionen end Morales.
Bolivia er i de senere år af flere internationale menneskerettighedsorganisationer blevet kritiseret for at have generet journalister eller aviser, der har været kritiske over for regeringen. FNs Menneskerettighedskomité har desuden kritiseret regeringen for ikke at respektere de oprindelige folks autonomi og ret til at blive hørt.
I de sidste år har den økonomiske vækst været moderat, også grundet relativt lave priser på naturgas, men de fleste af de sociale programmer rettet mod den fattige del af befolkningen er fortsat.
Bolivia satser stadig på udvinding af råstoffer, heriblandt zink, bly og gas, og især kinesiske firmaer har været aktive i udvinding af metaller. I det seneste årti er soja kommet frem på banen som et vigtigt eksportprodukt.
For nogle år tilbage opdagede man, at Bolivia har store forekomster af litium i den sydvestlige del af landet ved den store saltsø Uyuni. Man taler om litiumtrekanten mellem Argentina, Chile og Bolivia. Bolivia er dog langt bag efter de andre to lande i udvinding. Først for nylig blev der indgået aftaler med to kinesiske og et russisk firma.
Siden Arce tiltrådte, har der i stigende grad været modsætninger mellem ham og Evo Morales, og der har været voldsomme konfrontationer mellem tilhængere af de to.
Det næste valg finder sted i slutningen af 2025, og både Evo Morales og Luis Arce vil stille op. Der er ingen tvivl om, at Morales kontrollerer MAS, men spørgsmålet er hvor stor tilslutning han har i den brede befolkning. Det kan muligvis føre til en splittelse af MAS og evt. voldelige konfrontationer mellem tilhængere af Arce og Morales. Og det kan åbne for nye muligheder for den højreorienterede opposition.