|
Ved at bejle til præsidentposten igen i 1960, hvorved han tilsidesatte indgåede aftaler om præsidentperioder af fire års varighed, udløste Víctor Paz splittelse i MNR. Ikke desto mindre lykkedes det ham at blive udråbt til præsidentkandidat igen, hvilket gav anledning til nye kontroverser.
General for luftvåbnet, René Barrientos Otuño, blev af sit parti presset til at lade sig udnævne til vicepræsident for den genvalgte Víctor Paz Estenssoro. Men næppe var Barrientos blevet vicepræsident, før han vendte sig mod præsidenten. Snart samlede en blandet skare af partier og bevægelser på både højrefløjen og venstrefløjen sig i én front, der satte sig op imod Víctor Paz Estenssoro, som af venstrefløjen blev betragtet som ”en mand, der havde forrådt revolutionen” og som ”en imperialistisk lakaj”.
Den 4. november 1964 benyttede vicepræsident Barrientos sig af den generelle utilfredshed i befolkningen til at gennemføre et kup, der førte til Paz Estenssoros fald. Barrientos indsatte en ny regering til genoprettelse af ro og orden i landet, en regering, der udelukkende bestod af militærfolk, hvorved han udelukkede samtlige andre politiske kræfter samt fagforeningerne, der havde muliggjort et regimeskifte.
Barrientos delte regeringsmagten med general og chef for de væbnede styrker, Alfredo Ovando Candia, indtil han blev valgt i 1966. Det nye konservative regimes magt byggede på en alliance mellem hæren og bønderne, og regimet var ikke sent til at demonstrere sin fjendtlige indstilling til arbejderbevægelsen. Det afskedigede 6000 minearbejdere fra COMIBOL og forfulgte, fængslede og landsforviste politiske ledere og lederne af fagforeningerne.
Med Barrientos indledes en periode med 18 års militær diktaturer inden for rammerne af den nordamerikanske politik, hvis erklærede mål var at udradere ”den røde ekstremisme” i Latinamerika. Den Nationale Sikkerhedsdoktrin blev et instrument til at forhindre, at masserne med åbenlyse sympatier for kommunistmagten Sovjetunionen skulle komme til magten. Det er år med den uhyggelige plan ved navn Plan Cóndor, der gik ud på at plante militærdiktaturer i landende i den sydlige del af Sydamerika. I Argentina, Chile, Uruguay, Paraguay og Bolivia blev flere hundrede tusinde mennesker ofre for denne plan, idet de blev udsat for tortur, drab og forsvindinger eller tvunget i eksil.
|
