M
Magt
Definition
Magtbalance
Det forhold at to eller flere magtinstanser eller politiske eliter holder hinanden i skak ved indbyrdes at frygte den andens/de andres magt.
Magtcentre
Forestilling om en kerne hvor magten befinder sig. Tit brugt billedsprogligt til at illustrere noget fordækt ved magten. Eksempelvis magtens korridorer; om gangene på Christiansborg eller i Bruxelles. Dvs. et sted hvor der er en ophobning af magt.
Magtudredningen
Forskningsprojekt sat i gang på foranledning af Folketinget i foråret 1997. Magtudredningen har publiceret en række skrifter om magten i Danmark anskuet ud fra forskellige synsvinkler og teoriretninger. Den danske magtudredning er ikke den første af sin art, da også Sverige og Norge har nedsat magtudredninger der skulle belyse magtens forhold i disse lande.
Manifest konflikt
En konflikt som kan ses og måles på overfladen, dvs. som en neutral iagttager kan iagttage direkte.
Markedet
Mødestedet for købere og sælgere af varer eller tjenesteydelser. Afhængig af varer og tjenesteydelsernes art kan man tale om forskellige markeder. F.eks. er der et marked for smør og et andet for bukser. Nogle gange kan det være svært at definere et specifikt marked. Eksempelvis kan smør og margarine være en del af det samme marked. Omvendt kan det også ses som to forskellige markeder.
Markedsmekanisme
Det forhold at i et ideelt marked vil efterspørgslen altid svare til udbuddet. Hvis efterspørgslen på en vare stiger, vil udbuddet gøre det samme og omvendt. Dermed sikres en ligevægt (dvs. en situation hvor hverken udbydere eller efterspørgere har noget ønske om at ændre på situationen).
Markedskræfterne
De kræfter der på markedet sikrer en ligevægt mellem efterspørgsel og udbud. Hvis efterspørgslen stiger, vil udbuddet gøre det samme (og omvendt), så vi havner i en ligevægtssituation, hvor markedet er stabilt.
Maynilad
Filippinsk vandfirma – fransk ejet
se Suez-Ondeo
Kritik af Maynilads aktiviteter:
Water for the People
Manila projektets afslutning
Medborger(-skab)
Den proces hvor en borger bliver til en medborger. Sker gennem den politiske samtale borgerne imellem. Ideal for deltagelsesdemokrater.
Menneskerettigheder
Sæt af normer – skrevne eller uskrevne – der tilsigter at regulere forholdet mellem individ og kollektiv, mellem enkeltmenneske eller stat. Det er de normer, som sikrer enkeltmennesket, grupper, racer, etniske, politiske eller religiøse minoriteter mod overgreb og angreb på egen integritet. Det er samtidig de normer, der sikrer kollektivet eksistensbetingelser, selvbestemmelse og identitet. Blandt menneskerettighederne regnes også mulighederne for at udvikle sig i overensstemmelse med egne interesser og evner, organisations- og ytringsfrihed, samt frihed fra sult, nød og krig. Menneskerettighederne er historisk blevet institutionaliseret med FNs universelle menneskerettighedsdeklaration fra 1948.
Moderne
Normalt anvendes den klare distinktion mellem det førmoderne, det moderne og det postmoderne, men i Habermas´version betegner det moderne en samfundstilstand, hvor samfundet har opnået en vis differentiering.
Modernisering
Modernisering er et begreb, der ofte er blevet anvendt om ændringerne i verdens samfund – særligt i det 20. århundrede. Ordet ”moderne” refererer til et latinsk udtryk, der betyder ”nu for tiden”. De beslægtede ord modernisering og modernitet blev først taget i brug i Europa om de ændringer, der fulgte med den industrielle revolution.
Multinationalt Selskab
Et Firma der driver økonomisk virksomhed i flere lande. Ejerforhold, administration, produktion, markedsføring og skattebetaling krydser landegrænserne. Der er typisk tale om en stor, privat virksomhed med mange ansatte, men der kan også være tale om en statslig eller halvstatslig virksomhed.