Hamas

Navnet Hamas er en forkortelse af bevægelsens arabiske navn, ’Harakât al-Muqâwama al-Islâmiyya’, som betyder den Islamiske Modstandsbevægelse. Ordet ’Hamas’ betyder også ’ildhu’ eller ’entusiasme’ på arabisk.

Hamas er udsprunget af det Muslimske Broderskab i Egypten i 1987, i starten af den første Intifada.

Det blev grundlagt af imamen Sheikh Ahmad Yassin, som var fortaler for væbnet modstand mod Israel og kritiserede PLO for at overveje kompromisser. Han blev idømt livsvarig fængslet af Israel i 1989, men løsladt i 1997 efter pres fra Jordan. I 2004 blev Yassin dræbt i et israelsk missilangreb, da han var på vej fra morgenbøn .

Partiet har hovedsæde i Gaza by og har traditionelt været mest dominerende i Gazastriben. Yahya Sinwar har været leder siden 2017. Dog ledes og repræsenteres Hamas også fra dets politiske sæde i Qatar.

Hamas har som mål at frigøre hele det historiske Palæstina fra den israelske besættelsesmagt og etablere en islamisk stat i det, der i dag er Israel, Vestbredden og Gazastriben. Netop Hamas’ fokus på Islam samt dets stærke regionale netværk har betydet at bevægelsen løbende har fået stor økonomisk og politisk støtte fra Golfstaterne, Iran og Hizbollah i Libanon.

Den militante gren af Hamas hedder Izz al-Din al-Qassam-brigaderne og fik for alvor verdens opmærksomhed på grund af sin brug af selvmordsbomber mod blandt andet civile mål i 1990’erne og 00’erne.

Som udgangspunkt er Hamas en modstandsgruppe, men vandt i starten af 2000’erne også popularitet som politisk parti blandt palæstinenserne på grund af sociale initiativer såsom at give penge til fattige familier og støtte uddannelsesinstitutioner, børnehaver, sportsklubber mm.

Hamas og det Palæstinensiske Selvstyre, der ledes af partiet Fatah, har et meget anspændt forhold – dels fordi Hamas er kritisk over for forhandling med Israel, og dels fordi de to partier i årevis har kæmpet om magten.

Det eskalerede, da Hamas vandt parlamentsvalget i 2006, hvorefter der i halvandet år var løbende voldelige kampe mellem de to partier (se Gazakrigene). Stridighederne endte med en politisk opdeling, hvor Hamas blev smidt ud af de politiske institutioner på Vestbredden, men i stedet overtog magten i Gazastriben under ledelse af Ismael Haniyeh.

Splittelsen mellem de to partier og dele af de palæstinensiske områder har svækket palæstinensernes muligheder i fredsforhandlinger med Israel og andre arabiske lande har forsøgt at mægle mellem Hamas og Fatah, men uden større held.

Da Hamas overtog magten i Gaza i 2007, indførte Israel en blokade, hvilket gjorde det svært for partiet at skrabe nok penge sammen til at sikre de sociale goder og betale løn til de offentligt ansatte – ikke mindst også pga. prioriteringen af sikkerhed og støtte til Izz al-Din al-Qassam-brigaden.

De hårde livsvilkår under blokaden har skabt stigende utilfredshed med Hamas blandt civilbefolkningen i Gaza, men Hamas-regeringen omfattende sikkerhedsapparat gør det dog utænkeligt for folk at gøre oprør.

Samtidig viser meningsmålinger en stigning i støtten til Hamas, hver gang konflikten med Israel eskalerer pga. en opfattelse af, at de kæmper for palæstinensernes liv og rettigheder.

På Vestbredden har Hamas mest karakter af et oppositionsparti, men dets militante gren er også aktiv. Medlemmer og sympatisører møder voldsom politisk modstand og bliver ofte tilbageholdt og arresteret af både Israel og det Palæstinensiske Selvstyre.

Selvom Hamas som udgangspunkt ikke accepterer Israels eksistens, har flere ledende medlemmer af bevægelsen fra midten af 2010’erne åbnet op for at anerkende Israel og lægge våbnene på hylden, hvis PLO kan nå frem til en fair og endelig to-statsløsning med Israel.

Døren for forhandlinger mellem Israel og Hamas blev dog for alvor smækket i efter Hamas’ historisk voldsomme angreb i 2023.

KILDER:
Palestinian Center for Policy and Survey Research