Hverdag under besættelse

Efter krigen i 1967 besatte Israel Vestbredden, Gaza og Golan-højderne. For det internationale samfund inklusiv EU og USA udgør grænserne fra før 1967 som udgangspunkt grænserne for en fremtidig palæstinensisk stat. For mange israelere, særligt højrefløjen, betragtes områderne ikke som besatte, men betegnes som ’omstridte’. For mange palæstinensere er det, der i dag er Israel, også besat område.

Kort efter besættelsen af Vestbredden annekterede Israel den østlige del af Jerusalem samt et større oplandsområde. Selvom Israel udnævnte Jerusalem som landets hovedstad, er dette aldrig blevet anerkendt internationalt. I 1981 besluttede det israelske parlament, Knesset, at annektere Golan-højderne. Områdets beboere fik derefter israelsk statsborgerskab. Annekteringen er aldrig blevet anerkendt af det internationale samfund.

Siden 1967 er alle dele af hverdagen for de fleste palæstinensere præget af besættelsen. De lever under en særlig militærlov, der indskrænker personlige rettigheder, og adskiller sig væsentligt fra den civile lov, som israelere i Israel og på Vestbredden lever under. Ifølge Verdensbanken og den Internationale Valutafond indebærer besættelsen desuden voldsomme begrænsninger for områdernes økonomiske udvikling på både kort og lang sigt. De palæstinensiske myndigheder vurderer, at disse begrænsninger koster palæstinenser omkring 30 milliarder årligt, idet Israel forhindrer dem adgang til egne naturressourcer, såsom vand, jord, hav osv.