Krigene om Gaza
Gaza er et lille stykke land, der ligger ud mod Middelhavet og grænser op til Israel og Egypten. Området er 41 km langt og 6-12 km bredt, og dermed blot en smule større end Langeland. Gazastriben er hjem for over 2 millioner palæstinensere, mange af dem efterkommere af flygtninge fra Israels oprettelse i 1948.
Der ligger otte flygtningelejre, som i dag ligner primitive bydele. Den største by hedder ’Gaza’ eller ’Gaza City’.
Bosættelser
Fra 1970 til 2005 var der israelske bosættelser i Gaza, men de blev revet ned under den israelske premierminister Ariel Sharon, da det blev sværere og dyrere at sikre de civile israelere, der boede der, mod angreb under den anden Intifada. Uden bosættelserne var det nemmere at isolere Gaza.
Samtidig så Sharon det som en måde at stoppe fredsforhandlinger og styrke bosættelserne på Vestbredden. Selvom bosættelserne er væk, er området stadig ”ulovligt besat af Israel” ifølge FNs internationale domstol i Haag.
I 2006 – efter en militante gruppe i Gaza kidnappede den israelske soldat Gilad Shalit – indførte Israel en blokade, der begrænsede antallet af varer og mennesker, der kunne komme ud og ind af Gaza. Det har afgørende betydning for livet i Gaza og er årsagen til at Gaza ofte kaldes ’verdens største fængsel’.
Selvom Gazas Hamas-regering og Israel flere gange har indgået våbenhvileaftaler, hvor Israel har lovet at løsne restriktioner for blandt andet fiskere og landmænd samt for import og eksport, er Gaza fortsat under blokade. Gazas økonomi er derfor i kritisk tilstand.
Arbejdsløsheden er én af de højeste i verden, og mangel på elektricitet, medicin, byggematerialer til genopbygning og rent drikkevand fik i 2012 FN til at advare om, at udviklingen ville gøre Gaza ubeboelig i 2020.
Hamas får magten
Siden 2007 har Hamas(LINK) haft magten i Gaza. Det skete efter et palæstinensisk parlamentsvalg i 2006. Valget kom efter den tidligere ikoniske palæstinensiske leder, Yasser Arafat, døde i 2004, hvorefter hans afløser, Mahmoud Abbas, blev valgt til præsident. Parlamentsvalget foregik demokratisk og uden problemer, men til det internationale samfunds overraskelse, vandt Hamas, der anses som en terror organisation af bl.a. USA og EU. USA og EU krævede, at Hamas anerkendte Israel og tog afstand fra væbnet modstand. Da partiet nægtede, trak de deres økonomiske støtte til den palæstinensiske regering.
Uden penge udefra var det Palæstinensiske Selvstyre i økonomisk krise, og det styrkede striden mellem de to ledende palæstinensiske partier. Efter interne blodige kampe, hvor omkring 600 palæstinensere mistede livet, overtog Fatah – med international støtte – regeringen på Vestbredden i 2007, mens Hamas overtog magten i Gaza. Samtidig indførte Egypten en blokade mod Hamas i Gaza og begrænsede, hvor mange mennesker og varer, der kunne komme ind og ud.
Siden den politiske splittelse, har stemningen mellem to partier været dårlig. De anklager hinanden for at chikanere og fængsle politiske modstandere og dialogen har været begrænset. Splittelsen har også svækket palæstinensernes mulighed for at fredsforhandlinger(LINK) med Israel.
Krig mellem Israel og Hamas
Siden Hamas overtog magten har der været adskillige krige, hvor militante grupper i Gaza har sendt raketter ind over Israel, mens Israel har svaret igen med bombardementer og invaderinger. Krigene har kostet titusindvis af civile livet, langt størstedelen palæstinensere.
I 2006 indledte Israel ’Operation Sommerregn’ (Operation Summer Rain) for at befri Gilad Shalit. Omkring 400 palæstinensere og syv israelere mistede livet, men det lykkedes ikke at befri Shalit. I 2011 lykkedes det parterne at blive enige om en fangeudveksling, hvor over 1000 palæstinensiske fanger blev frigivet mod Shalits løsladelse.
I 2008 indledte Israel militæroperationen, ’Operation Støbt Bly’ (Operation Cast Lead). Den varede tre uger og kostede ca. 1400 palæstinensere livet – over 300 var børn. Også 13 israelere mistede livet, størstedelen soldater – fire af disse blev fejlagtigt skudt og dræbt af andre israelske soldater.
I 2012 indledte Israel indledte den otte-dage lange ’Operation Beskyttende Kant’ (Protective Edge).
I juni 2014 blev tre israelske teenagere kidnappet og dræbt på Vestbredden. Israel anklagede Hamas for at stå bag, og i eftersøgningen efter drengene blev over 350 palæstinensere arresteret, fem dræbt og flere byer underlagt udgangsforbud af militæret. Som svar sendte Hamas og militante grupper i Gaza adskillige raketter ind i Israel.
I juli indledte Israel ’Operation Forsvarssøjle’ (Pillar of Defense), der kostede over 2200 palæstinensere livet, omtrent to tredjedele var civile (inkl. over 500 børn). 66 israelske soldater og seks civile, inklusiv et barn, mistede livet.
Efter Hamas’ ekstremt brutale angreb i oktober 2023, der kostede over 1200 livet, indledte Israel det blodigste og mest ødelæggende angreb på den lille landstribe siden Israels oprettelse.
Titusindvis af civile, inklusiv kvinder, børn og ældre, blev dræbt i bombardementer på lejlighedskomplekser, skoler, hospitaler og flygtningelejre. Tæt på hele befolkningen har måtte flygte, mange flere gange, mens blokaden har forhindret dem i at forlade det lille landområde.
KILDER:
https://www.unrwa.org/newsroom/press-releases/gaza-2020-liveable-place?__cf_chl_tk=AbwFml4U9f_8A8itxfNP8cgkqx8GSUP4Sh3hPnWvOjI-1723281356-0.0.1.1-4158
https://www.timesofisrael.com/israel-counted-calorie-requirements-of-gazans-during-land-blockade-to-avoid-crisis/
https://news.un.org/en/story/2024/07/1152296
https://www.haaretz.com/2004-10-06/ty-article/top-pm-aide-gaza-plan-aims-to-freeze-the-peace-process/0000017f-e56c-dea7-adff-f5ff1fc40000
https://www.worldbank.org/en/news/press-release/2021/07/06/the-rebuilding-of-gaza-amid-dire-conditions-damage-losses-and-needs