PALÆSTINENSISKE VÆBNEDE GRUPPER

Allerede i 1960’erne opstod der adskillige væbnede palæstinensiske grupper med det formål at bekæmpe den israelske besættelse og befri Palæstina. Flere af dem har (stadig) internationalt status som terrorgrupper, men bliver af palæstinenserne ofte ses som frihedskæmpere.

Grupperne har i tidens løb brugt forskellige metoder såsom flykapringer, selvmordsbomber, kidnapninger mm. Angrebene har primært været rettet mod Israel – både mod soldater og civile – men der har også været forsøg på at lægge pres på palæstinensernes officielle repræsentant, PLO, for at forhindre dem i at indgå aftaler med Israel.

Én af de mest centrale personer for de palæstinensiske modstandsgrupper var Yasser Arafat. Han var med til at grundlægge organisationen, Fatah, der gennem angreb på Israel fra nabolandene ønskede at sætte palæstinensernes sag på den internationale dagsorden. Andre grupper opstod på baggrund af forskellige ideologier og overbevisninger og de væbnede grupper har ofte været årsagf til mere splittelse end sammenhold i det palæstinensiske samfund. Med tiden har nogle af grupperne ændret taktik fra væbnet kamp til diplomati eller ikke-voldelig modstand – det gælder især de grupper, der hører under PLO.

Palæstinenserne har aldrig haft en decideret hær, men som en del af Osloaftalen og oprettelsen af det Palæstinensiske Selvstyre blev der etableret et politikorps og en sikkerhedsstyrke.

De væbnede gruppers angreb mod Israel – særligt angreb på israelske civile – har gentagende gange fået den israelske hær til at slå igen med stor magt, hvilket har kostet titusindvis af palæstinensere livet. Derfor er der internt i det palæstinensiske samfund stor uenighed om, hvorvidt væbnet modstand nytter. Omvendt har årtiers forhandlinger (se Fredsprocessen) ikke bragt palæstinenserne nærmere en selvstændig stat, hvilket får især unge til at se op til de væbnede grupper.