Opgaver

I. SPØRGSMÅL TIL ARTIKLERNE

A: Spørgsmål til artikel A – Jürgen Habermas
1. Hvad er sociologi?

2. Hvad er et system? Hvad er livsverden? Hvad er deres kendetegn? Kan man lave en skarp opdeling mellem dem? Hvorfor? Hvorfor ikke?

3. Find eksempler i dit liv på system og livsverden?

4. Hvad er forskellen på instrumentel og kommunikativ handlen?

5. Find eksempler på en samtalesituation hvor de tre verdener, som sproget skal henvise til, findes

6. Hvad er den herredømmefri dialog? Er det realistisk at tro på en herredømmefri dialog? Er den herredømmefri dialog en nødvendig betingelse for en samtale?

7. Hvad betyder det at systemet koloniserer livsverden? Synes du at systemet har koloniseret livsverden i dagens Danmark? Hvordan opstår koloniseringen? Hvad er problemet med koloniseringen af livsverden?

8. Hvordan kan der, iflg. Habermas, igen opstå en naturlig adskillelse af system og livsverden?

9. Hvad indebærer konfliktskredet fra kvantitative spørgsmål til kvalitative spørgsmål?

10. Hvad er Habermas forklaring på, at nye sociale bevægelser opstår?

B: Spørgsmål til artikel B – Niklas Luhmann
1. Hvad er det hyperkomplekse samfund? Hvorledes adskiller det sig fra tidligere tiders samfund? Hvorfor er udviklingen mod det hyperkomplekse samfund sket?

2. Hvad er de psykiske systemer?

3. Hvad betyder det, at et system er lukket om sig selv?

4. Hvad er en kompleksitetsreduktion? Hvordan opstår den?

5. Hvad er omverden hos Luhmann?

6. Beskriv de forskellige niveauer af systemer? Generaliserede sociale systemer? Delsystemer?

7. Hvad er kommunikation i følge Luhmann? Hvad er forskellen mellem psykiske systemer og sociale systemer?

8. Hvad er autopoeisis?

9. Hvordan indopererer individerne ny information i systemerne?

10. Hvad er koder?

11. Hvad betyder det, at systemerne er refleksive?

12. Hvorfor er samfundet iflg. Luhmann både kendetegnet ved ustabilitet og stabilitet?

13. Hvad er de grundlæggende forskelle på Luhmann og Habermas´teorier?

II. SPØRGSMÅL TIL FILMENE

A: TØRST

Kapitel 2
1. Hvordan håndterer Rajasthans indbyggere vandproblematikken?

2. Hvordan er den stadigt voksende græsrodsbevægelse opstået?

3. Har systemet i Rajasthan ændret sig på sine egne præmisser?

Kapitel 3
1. Er Thames Water et system? Hvordan er det et system? Hvordan er det ikke?

2. Hvad er borgmesteren i Stocktons argumenter for privatiseringen? Hvilken kommunikation bruger borgmesteren i sin tale? Hvad kendetegner borgmesterens system?

3. Er borgmesterens jokes om konen udtryk for en omvendt kolonisering, hvor livsverden koloniserer systemet? Kender du andre eksempler på at livsverden koloniserer systemet?

4. Hvad er Garry Podestos (borgmesteren) argumenter for privatiseringen i scenen hvor han sidder på sit kontor? Hvad kendetegner hans system her?

Hvordan indopererer borgmesteren Stockton Citizens Coalition (SCC) argumenter i sit system / i hans virkelighedsopfattelse?

Kapitel 7:
1. Hvilket system er de store globaliseringsbevægelser kendetegnet ved? Hvordan legitimerer bevægelserne deres kamp rent sprogligt?
Se eksempelvis på kampråbet ”el pueblo unido jamás será vencido”. Hvilket magtansigt er det udtryk for? (jf. artikel S1B)

2. Tror du globaliseringsbevægelserne kan opnå at adskille system fra livsverden?

3. Hvad betyder folket for bevægelserne?

4. Hvilken stemning sætter scenen dig i?

B: VANDETS PRIS
Kapitel 1
1. Hvad betyder Narmada-floden for indbyggerne?

2. Hvordan er stammefolkenes livsverden?

3. Hvordan indoptager Luhariya myndighedernes melding om, at familien skal flytte, i sit system?

4. Beskriv ingeniørens begejstring over dæmningsprojektet? Hvilket system er han en del af? Har ingeniøren mulighed for at forstå stammefolkenes problemer? Hvorfor? Hvorfor ikke?

5. Hvordan er sammenstillingen hos Bulgi Luhariya mellem på den ene side hendes systems kode om ritualer og på den anden side kampen for hendes hjem?

6. Hvad er Sardor Sarovar dæmningen? – Hvordan er folkene bag dæmningens system?

7. Hvem er Adivasierne? –hvad er helbrederens rolle i lokalsamfundet?

8. Hvad er Narmada-floden? Hvordan er religionens rolle for stammesamfundene? –Hvordan harmonerer opfattelsen med de offentlige planlæggeres?

9. Hvad siger ingeniøren og ministeren? –Hvilket generaliseret socialt system taler de ud fra?

10. Hvilket generaliseret socialt system tales der ud fra, når den gamle mand opremser sine forfædre?

11. Hvordan er Luhariyas forhold til jorden?

12. Hvad viser scenen om forholdet mellem system og livsverden?

Kapitel 2:
1. Hvordan argumenterer ministeren Jay Narayan Vyas for genbosætningen?

2. Hvorfor er det vigtigt for indere at blive placeret i den bedste sociale gruppe?

3. Er genbosætningen udtryk for systemer der kan tale sammen?

4. Er der en herredømmefri dialog mellem grupperne?

5. Hvordan er overgangen til bytteøkonomi for stammefolkene?

6. Hvilken rolle spiller familien for Luhariya? – er Luhariyas livsverden blevet koloniseret?

7. Dør landsbyboerne virkelig ved at flytte fra deres oprindelige miljø? – eller kan det også forstås i overført betydning? Hvis ja, hvordan?

Kapitel 5:
1. Hvordan beskrives overgangen fra landsby til by? –er der tale om en udvikling?

2. Hvad siger Omkar om bøndernes kultur?

3. Hvad siger scenen om forholdet mellem system og livsverden for de folk der er flyttet ind til slummen?

III. GENERELLE SPØRGSMÅL

1. Karakteriser graden af differentiering i de forskellige samfund i filmene (Vandets Pris: Indien ;Tørst: Cochabamba (Bolivia), Stockton (Californien)) (evt. også Pengekilden: Berlin og Manila)

2. Benytter de forskellige interesseorganisationer sig af samme sprog? Hvis nej, hvad kendetegner de forskellige måder at kommunikere på?

3. Hvad tænker du, når du hos Stockton gruppen ser, at der bag dem står en flaske vand? (Tørst kapitel 3)

4. Afgør på baggrund af kapitel 7 i Vandets Pris, hvorvidt det lykkes for retsvæsenet at adskille system fra livsverden.

5. Diskuter, på baggrund af de udvalgte klip fra filmene, om vandproblematikken giver Luhmann eller Habermas mest ret? Kan der opnås en herredømmefri dialog? – eller kan systemerne kun eksistere på baggrund af deres modsætning, hvilket betyder at de aldrig kan tale sammen?

6. Gense Stockton sagen fra Tørst: hvilke generaliserede sociale systemer kommunikeres på henholdsvis det offentlige vandværk?, hos borgmesteren?, hos Stockton Citizen Coalition? og de private firmaer? – er der i nogle af disse systemer udtryk for en kompleksitetsreduktion?

7. Find eksempler fra din hverdag på forskellige systemer du indgår i og beskriv disse?

IV. AKTIVITETER

1. Hvordan er de sproglige virkemidler i de tre film?
Fremlægges der i de tre film en objektiv fremstilling af vandproblematikken?
Hvordan bruges musikken?
Er filmene generelt udtryk for en herredømmefri dialog mellem producent og seer? – Eller afspejler de et magtforhold?

2. Lav på baggrund af artiklerne en diskussion i klassen af, hvorvidt en herredømmefri dialog kan opnås?
Er mere deltagelsesdemokrati løsningen? (S1A ) – Eller hvordan skal samfundet indrettes?

3. Beskriv hvordan protesterne mod vandprivatiseringer fremstilles i filmene:
Hvilke argumenter bruges i Stockton for at overbevise folk om problemerne ved en vandprivatisering?
Hvilke bruges i Cochabamba i Bolivia?
Hvilke bruges i Indien (se bl.a. på Arundhati Roys udtalelser i Tørst)
Se bl.a. på hvordan landenes kulturelle særtræk inddrages i argumentationen.