Opgaver

I. SPØRGSMÅL TIL ARTIKLERNE

A: Spørgsmål til artikl A – Demokratiets mange former
1. Hvad er et direkte demokrati og hvad er et repræsentativt demokrati?

2. Hvad indeholder modellen for den parlamentariske styringskæde? I hvor høj grad passer modellen på det danske samfund i dag?

3. Forklar de to demokratityper: deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati?
I hvor høj grad lever det danske samfund i dag op til de to hoveddemokratityper?
Forklar de forskellige demokratityper:
elitedemokrati, markedsdemokrati, konsensusdemokrati, tilskuerdemokrati og samtaledemokrati.

4. Kan du finde eksempler på de ovenstående demokratityper i Danmark eller andre lande?

5. Hvad forstås der ved en medborger? Søg yderligere information på nettet om medborgerskab.

B: Spørgsmål til artiklel B – Magtens fem ansigter
1. Hvad er magtens 1., 2., 3., 4. og 5. ansigt?

2. Find eksempler hvor hver af de 5 magtformer forekommer? (søg bl.a. i filmene og i avisartikler efter eksempler)

3. Hvad er fordelene og ulemperne ved hver af de 5 magtdefinitioner?

II. SPØRGSMÅL TIL FILMENE

A: TØRST
Kapitel 3:
1. Hvad sker der i høringsprocessen om privatiseringen af vandet i Stockton: Hvem er den politiske elite? Hvad er en høring udtryk for? (tag udgangspunkt i de forskellige demokratiopfattelser i artikel A)

2. Beskriv de forskellige argumenter i høringen: Hvilke demokratiopfattelser er de udtryk for?

3. Er den parlamentariske styringskædes forskellige elementer opfyldt ved høringen?

4. Hvad menes der, når borgerne i Stockton råber ”let the people vote”

5. På baggrund af høringen: Hvad er demokrati for dig? – At vælge nogle repræsentanter eller selv at være aktiv lokalt?

6. Undersøg Stockton sagens forløb på nettet.
Var den demokratisk? Blev alle hørt?
Hvem vandt i Stockton sagen? Borgerne? Demokratiet? Retssystemet? Byrådet? Det private firma?

Kapitel 5:
1. Beskriv Stockton Citizen Coalition (SCC)
Hvordan fungerer bevægelsen?
Hvad er deres ressourcer?
Hvad er bevægelsens struktur?
Hvordan forsøger bevægelsen at påvirke byrådets afgørelse?
2. Beskriv den Indiske protestbevægelse:
Hvordan er den opbygget?
Hvilke metoder bruger den til at fremme sin sag?

3. Hvilke argumenter bruger SCC i evalueringen?
Hvad kunne de have gjort bedre?
Hvad er de uenige om?

B: VANDETS PRIS
Kapitel 3:
1. Red Narmada/NBA: hvad kendetegner bevægelsen? Dens ressourcer? Dens kapacitet?

2. Arundhati Roy: Hvilke argumenter bruger hun?
Hvilket magtansigt er der tale om set fra hendes synsvinkel?

3. Hvilke politiske kanaler benytter Luhariya for at blive hørt?
Luhariyas lange rejse ind til byen efter svar er en indirekte kriti af en demokratimodel – hvilken?

4. Hvilket magtbillede præsenteres i scenen?

5. Hvilke magtmidler bruger NBA? Hvilke indflydelseskanaler har de?

6. Hvilke muligheder har Luhariya for at bevare sit hjem?
Skal han benytte sig af domstolene?
Skal han søge at påvirke staten?
Skal han bruge medierne?
Skal han søge indflydelse hos græsrodsorganisationerne?
(benyt evt. også andre scener til at svare på spørgsmålene).

Kapitel 4:
1. Hvad er NBA-bevægelsen? Hvordan får den sine budskab igennem?

Kapitel 7:
1. Hvordan foregik processen med dæmningsprojektet? Var det en demokratisk proces? – Blev alle hørt?
Hvad siger processen om magtforholdet i Indien mellem staten, domstolene, de oprindelige folk, de intellektuelle, græsrodsorganisationerne og de store firmaer? (brug artikel B)

2. Opstil en parlamentarisk styringskæde og vurder på baggrund af den, om processen har været demokratisk?

III. GENERELLE SPØRGSMÅL

1. Hvad siger problematikken i Tørst om magtforholdene mellem de private firmaer, staten, byrådet, retsvæsenet og borgerne? – Hvor er der tale om strukturel magt? Hvor er der tale om intentionel magt?
(brug definitionerne i artikel B)

2. Find på baggrund af magtens 5. ansigt ud af hvordan protesten mod vandprivatiseringer legitimeres i de forskellige scener i Tørst?
(Brug også andre kapitler end 3 og 5 – se evt. også delemne S3)

3. Diskuter hvilke årsager der er til at nogen grupper i filmene kommer igennem med deres krav og andre ikke? Skyldes det forskellige ressourcer? Strategi?

4. Diskuter i klassen: Hvad er et perfekt demokrati
(på baggrund af filmene og artikel A)? Lav i diskussionen en sondring mellem effektivitet og inddragelse?
Er det altid bedst at inddrage borgerne mest muligt?
Hvor meget skal politikerne bestemme?

5. Udarbejd på baggrund af filmenes udvalgte scener en typografi (artikel A, Fig. 3), hvor de nedenstående interessegrupper og bevægelser kan sættes ind: Stockton Citizen Coalition, NBA-bevægelsen, National Womens Water Conference, den bolivianske protestbevægelse, Kooperativet I Manilas udkant, Borgerrettighedsgruppen Frihed for Gæld (Manila)

-Lav typografien ud fra de karakteristika ved bevægelserne som bliver beskrevet i de tre film.
-Find evt. uddybende materiale om grupperne på internettet og i andre scener i filmene (se linklisten)
-Lav på baggrund af jeres typografier en diskussion i grupper eller i klassen af, hvad der kendetegner de forskellige grupper og i hvor høj grad de passer på enten definitionen af interesseorganisationer eller græsrodsorganisationer.

6. Undersøg evt. mere om hvordan de forskellige organisationer, der præsenteres i filmene, er opbygget via deres hjemmeside eller gennem anden information og udarbejd et hierarki/magt skema med organisationens opbygning som det nedenstående: (fremlæg derefter jeres interesseorganisation eller græsrodsbevægelse for klassen og vurder deres magtposition (på baggrund af artikel B)

IV. AKTIVITETER

1. Opsøg nogle lokale græsrodsorganisationer og stil spørgsmål til deres strategi.

2. Opstil en handlingsplan for, hvordan du kan få en politisk sag gennemført i dit byråd.
Hvilke strategier vil du have de forskellige steder?
Hvilken form for deltagelse?
Hvem skal det rettes imod?
Hvordan skal din retorik være?
Hvilke ressourcer er nødvendige?
Hvilket sprog skal du tale i? (hvilken diskurs?)

3. Spil en retssag (som i kapitel 7 i Vandets Pris):
a) Del klassen ind i forskellige grupper som skal spille retssagen mellem de tvangsflyttede, dæmningsfirmaet og staten. Udpeg en gruppe som dommere (evt. resten af klassen), en gruppe som anklager for de tvangsforflyttede, en gruppe som forsvarer for statens vandprojekt, og et uvildigt ekspertpanel, som har forsøgt at undersøge sagen objektivt (inddrag evt. en repræsentant fra Verdensbanken)

b) Spil retssagen, hvor hver enkelt part fremlægger deres synspunkter. Sæt jer ind i sagen ud fra scener i filmene. (Hvordan ville Luhariya forsvare sig? Hvordan ville regeringen? osv.) Brug også internetsider for de forskellige parter til at skærpe jeres synspunkter.

4.Votér og afgør sagen ved at lytte til alle hensyn!

5. Tag til sidst en diskussion på baggrund af retssagen og artikel A om, hvordan en sag kan forløbe mest demokratisk. Hvilke hensyn skal der tages? Hvilken demokratiform finder I er den bedste?