MAGTENS FEM ANSIGTER
ARTIKEL S1B
Begrebet magt optræder i mange sammenhænge, fra det samfundsmæssige plan til det personlige.
Magt kan f.eks. dreje sig om at kunne bestemme et samfunds love og fordelingen af ressourcer, den kan afgøre en gruppe menneskers handlinger og valg, eller kun et menneskes styring af et andet menneskes adfærd.
På et mere samfundsteoretisk plan kan man anskue magt ud fra begreberne aktør og struktur:
Aktører: betegnelse for sociale enheder, der udfører handlinger eller tager beslutninger. Det kan være om individer, virksomheder, organisationer, stater eller internationale sammenslutninger.
Strukturer: betegnelse for relationerne mellem forskellige aktører. Den sociale struktur i en gruppe udgøres af de opgaver eller roller, som findes i gruppen, f.eks. arbejdsdelingen mellem kønnene i en familie. Når vi beskæftiger os med hele samfund, betegner den sociale struktur et mere omfattende sæt af institutioner og positioner, f.eks. klassestrukturen. En form for strukturer er mere formaliserede politiske institutioner som f.eks. valgsystemet. Man kan også opfatte almindeligt anerkendte normer som strukturer. Et eksempel kan være de i et samfund almindeligt anerkendte forestillinger om mænds og kvinders roller.
Dertil kommer begreberne vedrørende intentionalitet og bevidsthed. (dvs. spørgsmålet om magt udøves med en bevidst hensigt eller ej). Magt der udøves uden bevidst hensigt (intention) kaldes også for strukturel magt. Magt vil i denne artikel blive analyseret ud fra en opdeling i fem former: magtens fem ansigter.
Magtens 1. ansigt
Magtens 1. ansigt tilskrives den amerikanske politolog Robert A Dahl som definerede begrebet i 1950´erne. Hans overordnede magtdefinition kan beskrives på følgende måde ”A har magt over B, hvis han kan få B til at gøre noget som B ellers ikke ville have gjort”. Hos Dahl er der tale om en synlig påvirkningsrelation mellem to parter. Det er en åbenlys konflikt, hvor det er tydeligt for enhver, at der eksisterer et magtforhold. Magtforholdet er desuden i mange tilfælde uretfærdigt for den der udøves magt over.
Magtens 1. ansigt kan f.eks. illustreres ved at staten tvinger nogle landsbyboere til at flytte, selvom de helst ville blive boende. Her er der tale om en direkte synlig konflikt. Men Dahls magtbegreb var på mange måder også positivt. Han havde en tiltro til demokratiet, som han opfattede som pluralistisk. Det vil sige, at der var nogle forskellige magtcentre, som holdt hinanden i skak og sørgede for en magtbalance i samfundet. Det kunne eksempelvist være mellem staten, de private virksomheder, borgerne, interesseorganisationerne osv.
Magtens 2. ansigt
I 1970´erne opstod en diskussion af, om magtbegrebet kunne opstilles så enkelt som Robert A. Dahl fremsatte det? Især de to amerikanske politologer Peter Bachratz og Morton Baratz kritiserede Dahls magtdefinition. De mente, at magtbegrebet var mere komplekst og argumenterede for, at det ikke var al magtanvendelse, som man synligt kunne iagttage. Dette skyldtes, at de som udøvede magten havde en tilskyndelse til at sløre at de havde magten.
For at undersøge hvordan magten var udformet i samfundet, introducerede de i stedet begrebet; ikke-beslutningstagning. Bachrack og Baratz udarbejdede således en kritik af den demokratiske ubalance i samfundet. Dette var i modsætning til Dahl, der havde en positiv tilgang til demokratiet.
Ubalancen opstod iflg. Bachrach og Baratz, når nogle grupper havde magt til at sørge for at kontroversielle emner blev fjernet fra den politiske dagsorden. Disse kontroversielle emner kunne være emner, der belyste hvordan de forvalter magten. Hvis f.eks. et firma, der forurenede meget, sørgede for at fjerne fokus på deres forurening fra den politiske dagsorden, var det udtryk for ikke-beslutningstagen. De, der havde magten, var de grupper eller individer, som formåede at sørge for en ikke-beslutningstagen.
Magtens andet ansigt er derfor defineret som skjult konflikt og en kontrol over den politiske dagsorden. Dette ses f.eks. i filmen Vandets Pris, når den indiske stat sørger for ikke-beslutningstagen ved at fokusere på alle de gode ting, der er ved en dæmning. Eksempelvis at dæmningen udelukkende skaber udvikling og velstand for befolkningen. Dermed fjerner de fokus fra de miljømæssige og menneskelige omkostninger et sådant byggeri har.
Magtens 3. ansigt
De magtbegreber, som Dahl, Bachrach og Baratz udviklede, blev yderligere modereret af Steven Lukes i hans bog fra 1974, Power: A Radical View. De to første magtbegreber mente han begge indeholdt en grundlæggende fejl. Fejlen var at de mere eller mindre var baseret på en eller anden form for iagttagelig og intentionel konflikt. Med intentionel mente Lukes, at de der udøvede magten, var fuldt ud bevidste om at de påvirkede andre i deres magtudøvelse. I stedet introducerede Lukes følgende magtdefinition; A udøver magt over B, når A formår at få B til at mene noget, som B ellers ikke ville have ment under nærmere specificerede omstændigheder.
Lukes anførte, at der er et ulige forhold mellem de, der udøver magten og de som magten går ud over. Det skyldes, at de der udøver magten er fuldt ud bevidst om deres handlinger. Samtidig er de magten udøves over ikke klar over, at de er underlagt et magtforhold.
Et eksempel på Lukes magtdefinition kan ses i Tørst. Hvor vandfirmaet holder møde for at diskutere en strategi for at sælge mere vand. Vandfirmaet er bevidste om handlingen, mens forbrugerne tror, at de er en del af en modebølge og selv kan vælge at være sunde ved at drikke vand. I virkeligheden er de underlagt et modefænomen som reklameindustrien er med til at skabe.
I eksemplet er der tale om en latent konflikt, og påvirkningens mål er manipulation med folks meninger.
I Lukes magtdefinition er der en underliggende konflikt, som nærmer sig en strukturel magtkonflikt. Med en strukturel konflikt menes der en ubevidst konflikt som ligger i samfundets opbygning. Dette er en konflikt som de enkelte grupper og individer ikke kan ændre på.
Omvendt taler Lukes om, at de der udøver magten har en vis form for bevidst (intentionel) handlen.
F.eks. er det fuldt ud bevidst, at de store koncerner bruger millioner af kroner på markedsføring, der skal få folk til at drikke flaskevand snarere end vand fra hanen. Lukes magtdefinition er derfor ikke rent strukturel.
Magtens 4. ansigt
Hos Lukes var der tiltag til en strukturel magtdefinition, men han mente samtidig at magten måtte være delvist bevidst for at være magt. Robert A. Dahl beskæftiger sig også med det strukturelle magtbegreb. Han argumenterer for, at magtanalysens fokus også kan ligge i at:
Politisk ulighed og dominans i det moderne samfund er et direkte resultat af grundlæggende og økonomiske ulighedsstrukturer. Magtbegrebet her er fokuseret på en forskel i kapacitet og ressourcer. Et eksempel er direktøren for LEGO i Billund, som ganske givet har mere magt til at påvirke kommunalpolitikerne i Billund kommune end den lokale Købmand i Billund har. Blandt andet er LEGO er et stort og vigtigt firma for Billund. Det vil sige at direktørens mulighed for at påvirke kommunalpolitikerne i Billund kommune ikke kun afhænger af hans vilje til at udøve magt, men også af hans kapacitet. Hans kapacitet er her det, at han har et firma i ryggen.
En stærk politisk vilje ændrer ikke noget i et samfund i sig selv. Det gør først en forskel, når den politiske vilje understøttes af nogle bestemte ressourcer. Ressourcerne kan eksempelvis være penge og ekspertviden. I magtens 4. ansigt er aktørernes påvirkningsevne således nøje forbundet med deres strukturelle position i samfundet.
Lukes har kritiseret denne magtopfattelse. Han mener ikke en handling har noget med magt at gøre, hvis den ikke er udtryk for en bevidst hensigt. Lukes mener også, at den strukturalistiske magtdefinition er alt for statisk. Med det mener han, at hvis det blot er de samfundsmæssige strukturer der siger noget om magten, så vil magtforholdet aldrig ændres. De der har magten og ressourcerne vil være glade for magten som den er, og de der ikke har ressourcerne og kapaciteten har ikke mulighed for at ændre på magtforholdene! Problemet med denne magtdefinition er derfor, at den ikke kan forklare ændringer i magtforholdene, da strukturer er statiske. Det vil sige at et udelukkende strukturelt fokus glemmer de aktører, der påvirker og ændrer samfundet.
Magtens 5. ansigt
Lukes kritik har affødt et sidste magtperspektiv; magtens 5. ansigt. I denne magtdefinition er den strukturelle magtdefinition ikke glemt, men man anerkender at opfattelsen har et for ensidigt strukturelt fokus. Den strukturelle magtanalyse kan ikke forklare fremkomsten af eksempelvis nye sociale og politiske bevægelser. Da de ikke har ressourcerne skulle disse grupper ikke kunne opnå nogen magt. Det strukturelle magtbegreb kan derfor ikke forklare dannelsen af nye politiske partier og græsrodsorganisationer. Og den kan heller ikke forklare, hvorfor disse grupper har vundet politisk magt fra de traditionelle ressourcestærke politiske og økonomiske grupper.
I filmene ses eksempelvis dannelsen af de indiske protestbevægelser og de nye antiglobaliserings-bevægelser, som får mere og mere magt. Grupperne har måske ikke haft de økonomiske ressourcer til at påvirke politikerne, men politikerne må lytte til dem.
Magtens 5. ansigt tager højde for de ovenstående problemstillinger. I magtens 5. ansigt er der i stedet blevet fokuseret på aktørernes identitet for at se på hvordan magten etableres, men også på hvordan den ændres.
Det sidste magtperspektiv er lidt mere komplekst end de andre fire, fordi magten her både har fokus på:
1) De, der traditionelt har magten – hvordan de får den og beholder den.
Det vil sige de traditionelle ressourcestærke grupper og individer i samfundet.
2) De, der påvirkes af magten – hvilken effekt det har på dem og hvordan de danner modmagt, fx. hvordan en ressourcesvag gruppe mobiliseres til kamp mod magthaverne.
Magtens 5. ansigt kan undersøges ved at analysere kommunikation. Undersøgelserne kaldes diskursanalyser og handler om at afdække de systemer af betydning der sætter rammerne for magten. Det vil sige, de der har magt er de, der formår at bestemme hvad der tales om, hvordan der tales, og hvad der ikke tales om. Magten ændrer sig og er en stadig kamp om at bestemme den herskende diskurs.
I filmene er der flere steder tale om diskursive konflikter. Det vil sige konflikter der handler om måden at kommunikere konflikterne rent sprogligt. Og dermed også på hvordan konflikterne skal forstås og beskrives. Nedenfor er nævnt tre eksempler;
1) Arundhati Roy, den indiske forfatter i Vandets Pris laver en diskursanalyse i scenen hvor hun siger, at ”dæmningsprojektet kun kan legitimeres ved, at det skal hjælpe de fattige”. Hun påpeger således, at politikerne forsøger at vinde diskursen om dæmningen ved at fremhæve dens effekt i forhold til at afhjælpe fattigdommen, samtidig med at de nedtoner den økonomiske gevinst for industri og storlandbrug (Vandets Pris: Filmkapitel 4).
2) Et andet eksempel er i Cochabamba i Bolivia. Her knytter protestbevægelsen an til det chilenske forsøg på at skabe et ny samfundsorden ved at bruge slagordet: El pueblo unido jamás será vencido (et enigt folk kan ikke besejres). Det stammer fra den demokratisk valgte præsident Salvador Allendes regeringstid i Chile, som endte med et kup i 1973. Men her bruges den også i en konflikt om vand.
3) I Stockton i Calfornien bruger borgergruppen Stockton Citizens Coalition ord som frihed og individets kamp i deres bestræbelser på at overbevise resten af befolkningen. Byrådet hævder modsat at de som demokratisk valgte har ret til at afgøre sagen. (Tørst: Filmkapitel 3 og 5)
Undervisningsmateriale
FAGLIGE POINTER
Magtens fem ansigter kan opstilles på følgende måde:
Magtens 1. ansigt:
A har magt over B, hvis han kan få B til at gøre noget som B ellers ikke ville have gjort.
Aktørorienteret
Magtens 2. ansigt:
Skjult konflikt og kontrol over den politiske dagsorden. Ikke-beslutningstagen Når a får B til at afstå fra noget som B ellers ville have gjort (usynlig konflikt).
Aktørorienteret
Magtens 3. ansigt:
A udøver magt over B, når A formår at få B til at mene noget som B ellers ikke ville have ment under nærmere specificerede omstændigheder.
Aktørorienteret (enkelte strukturelle elementer)
Magtens 4. ansigt:
Politisk ulighed og dominans i det moderne samfund er et direkte resultat af grundlæggende økonomiske ulighedsstrukturer.
Strukturel Magt: handler om ressourcer og kapacitet
Magtens 5. ansigt:
De der har magten er de, der formår at bestemme hvad der tales om, hvordan der tales, og hvad der ikke tales om. Magten ændrer sig og er en stadig kamp om at bestemme den herskende diskurs.
Strukturel magt + aktørorienterede ændringer.
Diskursanalyse / sproganalyse
LÆS MERE
Christiansen Peter Munk & Lise Togeby, Magten i Danmark, Kap. 1 Magt og Magtudredning, Gyldendal 2005
Thomsen, Jens Peter Frølund, Magt og indflydelse, Magtudredningen 2000
Andersen, Jørgen Goul, Politik og Samfund i Forandring bd. 2, Columbus 2000, specielt kap. 9 (s. 206-229)
LEKSIKON
Magt
Magtbalance
Magtcentre
Magtudredningen
NBA-bevægelsen
Arundhati Roy
Stockton Citizen Coalition