Dæmninger: katastrofe og velsignelse

En dæmning er en kunstigt opbygget vold, der afspærrer eller hæmmer vandløb. Der findes tre dæmningstyper:
– Spærre-dæmninger begrænser og opstuver et vandområde (fx ved vandkraft-anlæg).
– Trafik-dæmninger fører en vej eller jernbane over et vandområde eller ufarbart terræn,
– Landvindings-dæmninger sikrer afvandede, lavtliggende områder mod havet.
Dæmninger bygges normalt af beton, sten og jord med en vandtæt kerne af beton eller ler.

Allerede i de tidligste historiske skrifter kan man finde beviser på, at mennesker har forsøgt at få vandet under kontrol. Man har bygget dæmninger og kanaler i over 5.000 år. De tidligste dæmninger skulle sikre forsyningerne af vand til husholdningerne og landbruget. I antikken byggede egypterne dæmninger af jord som fik flodernes vand ledt ind i små kanaler, der vandede markerne på det helt rigtige tidspunkt med den kontrollerede mængde. Indenfor de sidste hundrede år har de teknologiske fremskridt gjort dæmningerne til nogen af verdens største bygningsværker og de store dæmningsprojekter er enorme ingeniørmæssige bedrifter.

FN’s miljøprogram UNEP har undersøgt udviklingen i antallet af dæmninger på globalt plan. De sidste 50 år er antallet af store dæmninger (over 15 meter høje) steget dramatisk. Gennemsnitshøjden på nye dæmninger var i 1940 på 30 meter. I 1990’erne var den steget til 45 meter. I 1997 var der flere end 45.000 store dæmninger på kloden. De tre lande, der har flest store dæmninger er Indien (4.000), USA (6.390) og Kina (22.100), men ser man på, hvor der bygges nye dæmninger, er der et anderledes mønster: Tyrkiet, Kina, Irak, Iran og Grækenland bygger i øjeblikket flest dæmninger. I Kina alene er der indenfor de sidste ti år bygget 38 store dæmninger over floden Yangtze.
(se Grafik 1)

Hvorfor bygger man dæmninger?
Dæmninger, som dem der indgår i det indiske Narmada-kompleks, har flere formål. Dæmningerne bygges for at sikre vand til landbrugsproduktionen, for at kontrollere en flod der har meget uensartet vandstand i løbet af året og for at producere betydelige mængder elektricitet, der kan fremme den økonomiske udvikling i området.

Landbrugsproduktionen
Mange dæmninger skal først og fremmest sikre vand til landbruget i området. Nogle dæmninger deler en flods vand op i en mængde kanaler, som man kan se i Vandets Pris. I kanaler og rør føres vandet ud til landbrugsland mange kilometer fra flodens hidtidige løb, og man har mulighed for at pumpe vandet op til landbrugsarealer, der ligger højere end floden.
Hvis flodens vandstand skifter meget med årstiderne – fx på grund af regntider – kan områderne i nærheden opleve oversvømmelser i en del af året, mens der er tørke og mangel på vand resten af tiden. Narmada-dæmningen gemmer vandet fra den tørre årstid så forsyningen bliver mere ligeligt fordelt over året. På den måde betyder dæmningen, at bønderne har mulighed for at dyrke mere intensivt på langt større områder end før.

Oversvømmelser
Samtidig med at dæmningerne kan betyde bedre tider for de heldige landmænd, kan dæmninger kontrollere oversvømmelser og derved redde menneskeliv. Specielle ”oversvømmelseskontrol-dæmninger” magasinerer flodvandet og frigiver og fordeler det senere under kontrollerede forhold. I Kina har man kendt til den type dæmninger i flere århundreder.

Elektricitet
Et af de væsentligste formål med mange moderne dæmninger er at frembringe elektricitet via vandkraft. Fra reservoiret bag dæmningen bliver vandet i rør dirigeret gennem turbiner, der består af hjul med store krumme blade. Det faldende vand får turbinens blade til at snurre rundt. Akslen i hjulet er forbundet med en generator.

Andre fordele ved dæmninger
Ovenfor er de væsentligste fordele ved dæmningsbyggerier forklaret, men der kan også være andre fordele. I nogle tilfælde byder reservoiret bag dæmningen også på rekreative muligheder, der ikke fandtes før. I søerne kommer der ofte fiskearter, der ikke tidligere har levet i floden. Nogle dæmninger forhindrer erosion og danner frugtbart slam, der kan anvendes som gødning i fødevareproduktionen. Ved at mindske gennemstrømnings-hastigheden forhindrer man i mange tilfælde at floden transporterer den vigtige muld væk fra landet.

Narmada-dæmningen har det tilfælles med mange andre moderne dæmninger, at den forventes at have klare nationaløkonomiske fordele. Som det fremgår af filmene er det tydeligt, at fordelene ikke kommer alle til gode, men ifølge de planlæggende myndigheder i området er mængden af anvendeligt landbrugsland og antallet arbejdspladser i områderne øget betydeligt. Det er navnlig den stabile og forudsigelige forsyning med vand der fremhæves af myndighederne. Men de lægger også vægt på andre fordele. I de landbrugsområder, der drager fordel af Narmada-dæmningen, er helårsvanding blevet en mulighed, og en mængde byer har fået strøm. Myndighederne lægger også stor vægt på, at vejene i området er blevet forbedrede samtidig med at uddannelsesmulighederne er blevet bedre som konsekvens af projektet.

Hvilke ulemper kan dæmninger have?
FN’s miljøprogram UNEP har beregnet, at 6 ud af ti dæmninger påvirker omgivelserne negativt. Mellem 40 og 80 millioner mennesker er blevet flyttet – med eller mod deres vilje, og den øgede fordampning fra det mere stillestående vand i reservoirområderne overstiger mange steder den mængde vand der årligt anvendes i husholdninger og industri. (se Grafik 2)

De mulige ulemper ved dæmningerne kan deles op i seks punkter:

1.Større aflejringer:
Lige som i naturlige søer kan der opstå store mængder slam i søerne bag de store dæmninger. I tørtiden, hvor der ikke er så meget vand vil store dele af reservoirområderne være tørlagt og de bliver så delvist dækket af planter. Når regnen kommer, er det meget sandsynligt, at der sker en stor sedimenttransport – overfladejorden skyller simpelthen med vandmasserne. Før ville floden have transporteret jord og sandpartiklerne videre, men nu havner de i det kunstige reservoir, hvor vandets hastighed og dermed evne til at transportere er mindre. Mange dæmninger er blevet lukket – eller deres strømproduktion er blevet mindre end beregnet – på grund af de store mængder aflejringer.

2. Øget fordampning:
Når vandet står stille i reservoiret, vil det fordampe. Hvis der er tale om meget tørre områder (lav luftfugtighed) vil fordampningen udgøre et stort problem. Fordampningen stiger med den lavere luftfugtighed, der igen er forårsaget af den store solindstråling og de høje temperaturer. Nasser Søen bag Aswan Dæmningen taber for eksempel 10 milliarder kubikmeter vand om året. Selvom en del af dette vand ville løbe direkte ud i havet, hvis der ikke havde været en dæmning, er der tale om et enormt spild af vandresurser, der kunne være kommet befolkningerne og dyrelivet til gode.

3. Miljømæssige følger:
a) Aflejring af sedimenter fra floden i de kunstige søer betyder, at det vand der er nedenfor dæmningen indeholder færre sedimenter. Specielt i Kina men også ved Nilen har man katastrofale erfaringer med forringede sedimentations-forhold efter opførelsen af dæmninger. Floderne skyller fortsat materiale væk i løbet nedenfor dæmningen, men der tilføres ikke nye sedimenter til at erstatte dem, der er forsvundet. Kystlinjen forandres og kystfiskerne, industrierne og de mennesker, der bor i kystområderne, bliver ofte nød til at flytte. Samtidig betyder den mindskede mængde ferskvand og faldende strømhastighed, at der kommer mindre ferskvand til kystområderne. Mindre ferskvand betyder at saltvandet kan trænge ind og ødelægge grundvandsresurserne.

b) Den nye sø vil dække og ødelægge den eksisterende vegetation. Billederne af oversvømmelserne i Narmada-området viser det tydeligt. Træer efterlades og vil rådne. Markerne kan ikke længere anvendes.

c) Salt kan også være et problem, der kan forværres af dæmninger. I Thailand var man så uforsigtig at lægge Rasi Salai Dæmningen ovenpå en stor saltforekomst. Saltet blev udvasket så vandet nedenfor dæmningen ikke længere kunne anvendes til overrisling. Men selvom saltmængden er helt normal, vil overrisling af marker alligevel betyde, at saltkoncentrationerne øges. Flodvandet i Indien indeholder relativt små mængder salt, men man har allerede set en nedgang i udbyttet på de marker, der er blevet kunstvandet længst tid.
Saltet er også én af hovedskurkene bag de problemer man har fået efter det, der kaldes den grønne revolution. Den grønne revolution førte i 70’erne til at lande som Indien og Mexico fordoblede deres landbrugsudbytter – men det har haft sin pris. Dels er der nu problemer med tilsaltning og forurening fra sprøjtemidler, dels har det øget den økonomiske ulighed. Dem, der ikke har råd til de nødvendige pesticider og specielle typer afgrøder, får fortsat dårligere udbytte end dem, der har råd til at bruge teknologierne.
Den grønne revolution byggede på udviklingen af nye sorter af ris og majs til områder med god jord og rigelig regn. Traditionelle afgrøder, der bedre kan tåle tørke og ikke kræver kunstvanding blev afløst af de nye højtydende, men også krævende, sorter. Store områder af Indien, Mexico og Kina har i dag faldende udbytter på grund af de store mængder salt og kemisk forurening i jorden. Stigningen i produktionen varede mange steder kort.

d) Dæmninger betyder øgede udledninger af drivhusgasser.
Dagbladet Politiken skrev d.27.februar 2005, at vandkraft slet ikke er så godt for klimaet, som man har troet. Vandreservoirerne til vandkraftværker udleder en stor mængde drivhusgasser. I nogle tilfælde mere end et almindeligt olie- eller kulfyret kraftværk, der leverer samme mængde energi som vandkraftværket.
Politiken bygger konklusionerne på en artikel i tidsskriftet Mitigation and Adaptation Strategies for Global Change, der viser at et reservoir i Brasilien udleder tre en halv gang så mange drivhusgasser som et oliefyret kraftværk af samme størrelse. Én af forklaringerne er, at de planter, der druknes i de oversvømmede områder, rummer store mængder kulstof. Når de oversvømmes, går de i forrådnelse, det giver lagre af metan i reservoiret. Gassen slippes ud, når vandet løber gennem turbinerne, og fra overfladen. Éric Duchemin, der er konsulent for FN’s Klimapanel (IPCC) kommer med en anden del af forklaringen på de høje udledninger af drivhusgasser fra dæmningerne. Duchemin konkluderer, at der specielt er problemer i områder med meget varierende nedbør. ”Ved de vandkraftværker, hvor vandstanden i reservoiret svinger meget, kan nye planter vokse op i perioder med lavvande. Når vandet igen stiger, rådner de nye planter, og der dannes mere metan. På den måde holdes produktionen af drivhusgasser i gang. I denne proces trækker planterne kuldioxid ud af atmosfæren, hvilket i sig selv er fint for CO2-regnskabet, men problemerne opstår, fordi kulstoffet blandt andet bliver til metan, der er mere end 20 gange så kraftigt som drivhusgas.” (Politiken 27/2 2005)

e) Dæmninger forringer artsdiversiteten.
I Danmark har man mange steder laver laksetrapper eller andre foranstaltninger, der kan sikre, at fisk og andre dyr kan komme forbi de menneskeskabte hindringer som dæmningerne udgør. Ved store dæmningsbyggerier som dem i Indien, glemmes disse hensyn ofte. Dæmningerne betyder ikke bare, at de fysiske livsbetingelser bliver forandret. Levesteder bliver mange steder fjernet. UNEP konkluderer, at ændringerne i antallet af dyrearter før og efter etableringen af en dæmning, hovedsageligt kan forklares med, at livsbetingelserne ødelægges, vandstanden ændres og vandet forurenes. Graferne fra UNEP viser tydeligt, at antallet af ferskvandsarter er reduceret betydeligt fra 1970 til 1999.
Opførelsen af den store Aswan-dæmning i Egypten har bl.a. betydet, at vandstanden i det frugtbare Nildelta er faldet. Effekterne af den faldende vandstand og de ændrede betingelser for fiskene, har ødelagt livsgrundlaget for mange af fiskerne i området. Inden dæmningen blev bygget fiskede man lokalt 47 forskellige arter af fisk. Nu kan det kun svare sig kommercielt, at fiske efter 17 forskellige arter, fordi de andre er blevet sjældne.
Det stigende antal dæmninger giver naturligvis ikke hele forklaringen. Nye indtrængende arter, overfiskning og forurening, der ikke har relation til dæmningsbyggerierne, har også betydet at antallet af forskellige ferskvandsarter er mindsket. I 2004 regnede FN med at 20 % af alle fisk, der lever i ferskvand, kan betegnes som sårbare, sjældne eller udryddelsestruede.
(se Grafik 3)

4. Sygdomme:
Hvor der er stillestående vand, er der også sygdomsspredere og sygdomsfremkaldende parasitter og bakterier. Malariarisikoen kan øges i et område, hvor der bygges en dæmning, selvom en skiftende vandstand kan betyde, at en del larver strander og tørrer ud.
Folk bliver syge når de bader, fisker eller vasker deres tøj i reservoiret. Mange steder drikker befolkningen også af det inficerede vand. De mennesker, der henter deres vand fra de oversvømmede områder i Narmada-dalen har eksempelvis oftere diarre end tidligere.

5.Planlægningsproblemer:
Distributionen og fordelingen af såvel vand som strøm fra dæmningerne kræver planlægning og styring. Manglende koordination og planlægning kan give konflikter. Eufrat, der løber gennem Tyrkiet, Syrien og Irak kan være et illustrativt eksempel. GAP-dæmningerne som tyrkerne har bygget, har reduceret den mængde vand der når til Syrien med op mod 60 %. Manglen på vand sætter landbrugsproduktionen i Syrien og Irak under pres. Syrien oplever udtørrede floder, manglende grundvand og forurenet vand fra Tyrkiet. Mange bomuldsmarker i det nordlige Syrien kan ikke længere dyrkes pga. mangel på vand på de rigtige tidspunkter. I tørtiden tørrer Khabur-floden simpelthen ud.

6. Kulturelle tab:
Indien er blot ét af de steder, hvor dæmningsbyggerier betyder, at de lokale får påført den lidelse at skulle tvangsflyttes. Men flytningen er også et tab for det øvrige samfund. Den viden befolkningen havde om lokale forhold går tabt. Kulturer og sprog forsvinder og kriminaliteten stiger sammen med rodløsheden og vandringerne bort fra genbosættelsesområderne og ind til de i forvejen overbefolkede storbyer.