Vand som resurse

Den seneste World Water Development Report viser, at verden vil stå over for en hidtil uset mangel på drikkevand i løbet af de næste 20 år. Den mængde vand, der er til rådighed for hver enkelt, forudses at ville falde med 30% i samme tidsrum. Forklaringerne skal findes i den stigende forurening, den øgede globale opvarmning og forskellige politiske hindringer. 40% af verdens indbyggere har allerede i dag utilstrækkelige forsyninger til en minimal hygiejne og flere end 2,2 millioner mennesker døde i 2000 af sygdomme, der skyldes indtagelse af forurenet drikkevand.

Denne naturgeografiske behandling af de globale vandresurser indeholder følgende delemner:

1. vandets kredsløb
2. forskelle i adgangen til ferskvand (geologiske og hydrologiske forudsætninger for tilgængelighed og kvalitet)
3. klimaets betydning for vandbalancen

På kloden findes næsten 1.4 milliarder km3 vand. Ud af den mængde findes 35 millioner km3 ferskvand, altså kun ca. 2,5% af den samlede mængde. Men ikke al ferskvandet er tilgængelig.
24 millioner km3 er bundet permanent i den is og sne, der dækker de polare og højtliggende egne på jorden. Ca. 8 millioner km3 eller ca. 30.8% findes i de forskellige typer af sump-områder eller grundvandsmagasiner – nogle steder ned til to kilometers dybde. 97% af det ferskvand menneskeheden potentielt kan anvende findes i grundvandsmagasinerne. De sidste tre procent befinder sig i klodens søer og floderne, hvor man finder lidt over 100.000 km3 ferskvand.

Alle landbaserede økosystemer lægger tilsammen beslag på ca. 200.000 km3 vand. Det er under én procent af de samlede ferskvandsresurser og det er kun 0,01% af alt det vand der findes på jorden. Menneskehedens forbrug udgør i gennemsnit 660.000 liter pr. person pr. år, og af det vand går kun 8% til drikkevand og husholdningerne. 23% anvendes i industrien mens landbruget lægger beslag på 68%.

Vandet i naturen bevæger sig i et uendeligt kredsløb. Fra overfladen af havet, søer og vandløb sker der fordampning (evaporation). Også fra planternes blade og en fugtig jordoverflade sker der fordampning. Når solen får vandet til at ændre tilstand – fra flydende eller fast til luftformig vanddamp – dannes der skyer.

Vandets kredsløb
Skyerne dannes når den fugtige luft stiger til vejrs og kommer op i kolde luftlag. I skyerne forener de mikroskopiske små vandpartikler sig efterhånden til dråber eller iskrystaller. Når de er blevet tilpas store, falder de på grund af vægten ned mod jorden og havoverfladen som regn eller sne. 90% af den fordampning, der sker fra havområderne, kommer tilbage til havet efter turen i skyerne. Kun ca. 10% falder over land. Fra jordoverfladen vil en stor del af vandet fordampe igen. Fordampningens andel afhænger af hvor stor solenergien er på det pågældende sted og fordampningen i områder som f.eks. Indien kan være meget stor. Hvis der er plantedække, vil en anden stor del af nedbøren blive optaget i planterne, men meget af vandet vil hurtigt fordampe fra bladene.

Noget af den nedbør, der ikke fordamper, strømmer ud til vandløb, til søer og ud i havet, mens resten siver ned i jorden gennem muldlaget og bliver til grundvand. Andelen af vandet der kan sive ned afhænger af jordens permeabilitet
– dens gennemtrængelighed.

Hvis vi forudsætter at jordoverfladen er permeabel, vil vandet bevæge sig omtrent lodret nedad igennem overfladejordens muld, grus og sand. Hvor meget vand der bliver i jorden, og hvor længe det bliver der, afhænger af jordens sammensætning. I en overflade bestående af klipper med sprækker kan vandet bevæge sig i sprækker og huler og så kan transporten være meget hurtig. Hvis jorden er sandet, er vandets bevægelse nedad cirka fire-fem meter om året. Er jorden leret er bevægelsen cirka en halv meter om året.

I den øverste umættede zone findes både luft og vand i de små mellemrum mellem jord og sandpartiklerne. Et stykke nede ligger grundvandszonen, hvor alle hulrum er fyldt med vand. Det øverste af grundvandszonen kaldes grundvandsspejlet. I grundvandszonen bevæger vandet sig mere eller mindre vandret mod områder, hvor grundvandsspejlet ligger lavere. En stor del af det allerøverste vand i grundvandszonen strømmer med en ganske svag hældning mod vandløb, søer og havet. Herfra fordamper vandet atter. Kredsløbet er sluttet. I vandets store kredsløb bevæger vandet sig med meget forskellig hastighed. En vanddråbe opholder sig ikke lige længe de forskellige steder i kredsløbet. I grundvandszonen bevæger vandet sig ganske langsomt. Som illustrationen over vandets kredsløb viser, kan en vanddråbe der er faldet på marken komme til at ligge i jorden i to uger eller ti tusinder af år – det afhænger af jordens beskaffenhed og evt. også af, om mennesker griber ind i kredsløbet.

VANDMANGEL
og ulige fordeling
Et af de lande, der kan få alvorlige problemer med at skaffe rent og rigeligt drikkevand, er Indien. Her skal over 40% af det tilgængelige vand i 2025 skal kunne indvindes og anvendes, hvis det skal kunne dække behovet. I et land som Tyrkiet ser situationen lidt bedre ud, men landet støder op til den mellemøstlige region, der er et af de områder, der spås stor mangel på vand. FN har beregnet, at mere end 2,8 milliarder mennesker i 48 lande vil komme til at lide under vandmangel i 2025.

Tilgængeligheden af vandresurserne er påvirket af såvel samfundsmæssige som naturgivne forhold. Dræning og ejendomsforhold bestemmer om den regn, der falder over et område, kan komme indbyggerne til gode. Kvaliteten er også væsentlig. Men som man kan se i filmen Vandets Pris kan adgangen til det forurenede vand i genbosættelsesområderne være værre end intet vand.