INTERNATIONALE MENNESKE-RETTIGHEDER

Internationalt er der en række regler og konventioner, der skal gøre en ende på omskæring af piger og kvinder.

Større internationale initiativer for at mindske konsekvenserne af FGM dukkede først op efter 2. verdenskrig. Det internationale samfund med de vestlige lande i spidsen indgik fælles aftaler om beskyttelse af menneskerettighederne i form af Verdenserklæringen om menneskerettigheder, og i denne kontekst kom FGM på FNs dagsorden i 1958.

I 1979 organiserede WHO (World Health Organization) sit første seminar om FGM. Det foregik i Khartoum i Sudan. I FNs internationale tiår for kvinder fra 1975-1985 kom der internationalt fokus på kvinders rettigheder i specielt udviklingslandene, og på den Internationale kvindekonference i København i 1980 blev der krævet hurtige initiativer mod omskæring og andre traditioner, der skader kvinders sundhed.

Opfordringerne blev fulgt op af afrikanske kvindeorganisationer, og i 1984 blev der i FN dannet en arbejdsgruppe, der specielt skulle se på traditionelle handlinger med konsekvens for kvinder og børn. Siden blev der afholdt flere seminarer i Afrika og i Asien samt vedtaget handlingsplaner med retningslinjer for regeringerne.

Også FNs befolkningskonference i Kairo i 1994 blev skelsættende for det internationale arbejde for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. (SRSR)

I april 1997 udarbejdede de tre FN-organisationer, World Health Organisation, United Nations Children’s Fund og United Nations Population Fund en fælles plan for i løbet af ti år at nedbringe FGM drastisk samt helt at komme FGM til livs i løbet af tre generationer. På trods af de internationale initiativer er FGM stadig udbredt.

Konventionerne

Omskæring af piger og kvinder bliver af menneskerettighedsorganisationer betragtet som et traditionsbundet ritual, som griber ind i kvindens eller pigens fysiske integritet og strider mod menneskerettens grundlæggende krav om respekt.
Den fysiske integritet er værnet ved en række bestemmelser i de internationale og regionale konventioner:

Et forbud mod grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling er indeholdt
i den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3,
i FNs Konvention om civile og politiske rettigheder, art. 7
og i FNs Konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf.

Beskyttelse af kroppen følger også af bestemmelserne om respekt for privatliv, der er indeholdt i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, art. 8, og FNs Konvention om civile og politiske rettigheder, art. 17.

En særlig beskyttelse af børn mod omskæring findes i FNs Børnekonvention art. 24, stk. 3. Her står, at deltagerlandene skal tage alle effektive og passende foranstaltninger for at afskaffe traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed. Konventionens bestemmelse om ”traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed”, omfatter blandt andet omskæring af piger, idet kvindelig omskæring har lemlæstende karakter og ikke er lægeligt begrundet.

Omskæring af piger er desuden behandlet i FNs Kvindekonvention, der pålægger landene at beskytte kvinder og piger mod omskæring.

Den Afrikanske Union har udarbejdet en tillægsprotokol til den Afrikanske Charter om menneskerettigheder med et sæt rettigheder for kvinder og piger den såkaldte Maputo-Protokol . Foreløbigt (januar 2007) har 41 afrikanske lande underskrevet protokollen og 20 lande har ratificeret den.