FYSISKE OG PSYKISKE KONSEKVENSER AF KVINDELIG OMSKÆRING
Artiklen er skrevet af jordmoder Hanne Gylche, næstformand i Foreningen mod Pigeomskæring.
At blive omskåret er traumatiserende for kroppen, der vil ”huske” indgrebet, også selvom kvinden måske følelsesmæssigt har fortrængt det.
Fysiske konsekvenser af kvindelig omskæring:
1. Umiddelbare konsekvenser er ofte smerte og blødninger, og mange piger har problemer ved vandladning. De kan få infektioner, stivkrampe eller blodforgiftning, og årligt dør et ukendt antal piger på grund af komplikationer i forbindelse med indgrebet.
2. På mellemlangt sigt kan pigen eller kvinden opleve problemer med sårheling, arvæv, svulster, bylder og nervesvulster. Hun kan få underlivsbetændelse, kronisk urinvejsinfektion, sten i blæren og i urinrøret samt nyreskader.
3. På længere sigt oplever mange kvinder kroniske smerter, nedsat sexlyst, smerte ved samleje, blærebetændelser, komplicerede fødsler, og psykiske traumer. Kan menstruationsblodet ikke passere, kan kvinden få alvorlig underlivsbetændelse og risikerer at blive steril.
Hvis kvinden er blevet syet sammen efter omskæringen (infibulation), vil hun først kunne have samleje efter at være blevet åbnet yderligere end det hul, som er ladt tilbage, for at urin og menstruationsblod kan passere. Nogle gange er det nødvendigt at anvende en kniv til denne udvidelse, men ofte sker det ved gentagne forsøg på samleje. Det mest normale er dog, at kvinden bliver åbnet af sundhedspersonale.
Ved børnefødsler skal kvinderne åbnes helt, for at barnet kan komme ud. Efter fødslen kan kvinden vælge at blive syet sammen igen eventuelt for at være ”stram” til sin mand. Får hun mange børn, resulterer det i gentagne opskæringer og sammensyninger, og hendes kønsorganer bliver efterhånden hårdt arvæv.
Det første samleje kan være meget smertefuldt, og for nogle kvinder vil samlejer altid være forbundet med voldsom smerte. Selvom kvinderne kan have samleje uden smerter, vil deres evne til at få orgasme og seksuel nydelse mange gange være begrænset efter delvis eller fuldstændig fjernelse af klitoris. Det er dog dokumenteret, at kvinder kan udvikle andre erogene zoner, og at omskårne kvinder kan nyde sex og få orgasmer.
Psykiske konsekvenser af kvindelig omskæring:
Små piger er specielt sårbare, fordi de ikke forstår, hvorfor de skal omskæres. En mindreårig vil oftere opleve omskæringen som traumatisk sammenlignet med den lidt ældre pige, som er bedre forberedt på omskæringsprocessen.
Nogle piger forfølges af følelsen af
– at være blevet holdt fast og have kæmpet for livet
– frygt for at dø eller blive dræbt
– magtesløshed, chok og smerte
– oplevelse af straf, at være skadet og have kortere fremtid
– aggressivitet, vrede og skyldfølelse
– at være svigtet af deres mor
De forskellige fysiske og psykiske følger af kvindelig omskæring overlapper hinanden, og det er som regel i forbindelse med de vigtigste faser af pige/kvindelivet, at konsekvenserne opleves stærkest:
– i puberteten og ved første menstruation
– ved første samleje
– i forbindelse med graviditet og fødsel
– ved gynækologiske undersøgelser
Den umiddelbart psykiske konsekvens vil dog i mange tilfælde være mere positiv end negativ. Pigen eller kvinden, der har overstået sin omskæring, vil ofte føle, at hun er accepteret af samfundet, fordi hun har ført traditionerne videre og gjort sig selv kvalificeret til ægteskab – måske hendes eneste fremtidsmulighed. Modsat kan en kvinde, der ikke blev omskåret, få psykiske problemer, fordi hun ikke bliver accepteret af sit nære miljø.
Hvordan en kvinde opfatter sig selv og omskæringen vil næsten altid afhænge af omgivelsernes holdning til omskæring. Den norske professor i socialantropologi, Aud Talle nævner som eksempel en somalisk flygtning:”Da hun blev omskåret var det en naturlig del af en større sammenhæng. Når hun kommer til et andet land, er hun bare en krop med klare mangler”. (se Skal vi forstå?)
Forebyggelse af omskæring af piger i Danmark:
Sundhedsstyrelsen udgav i 1999 en publikation om forebyggelse af omskæring af piger. Bogen er beregnet som en opslagsbog. Den er opbygget med generelle kapitler, og specielle kapitler beregnet for faggrupper som sagsbehandlere, sundhedsfagligt personale samt lærere og pædagoger. Udgivelsen findes på:
Sundhedsstyrelsen om FGM