Bolivias usikre fremtid

Bolivia et land med stor etnisk, geografisk og social mangfoldighed – og en historie med mange og voldsomme konflikter. Bolivia er stadig et af de mest ulige lande i Latinamerika, selvom mange år med en mere socialt orienteret regering har betydet en stabil årlig vækst i landets økonomi og har løftet mange ud af fattigdommen.

Bolivias første indianske præsident, Evo Morales fra socialistpartiet MAS, nåede at sidde i embedet i 13 år, men i 2019 blev han tvunget i eksil efter påstået valgsvindel, og mange i Bolivia frygtede, at en lang og stabil periode med økonomisk fremgang nu var slut. Som midlertidig præsident blev indsat den kristen-konservative Jeanine Añez, der lovede at afholde nyvalg. Valgdatoen blev dog udskudt to gange med henvisning til corona-epidemien, der i Bolivia har betydet nedlukning og mange dødsfald.

Da det endelig lykkedes at afholde nyvalg den 18. oktober 2020 vandt MAS-kandidaten Luis Arce en jordskredssejr med 55% af stemmerne. Samtidig sikrede partiet sig flertal i begge parlamentets lovgivende kamre.

Bolivia er et af de lande i verden med den største andel af oprindelige folk – knap 50 procent af befolkningen betragter sig selv som tilhørende et af Bolivias 36 forskellige oprindelige folk ifølge den seneste nationale folketælling i 2017. Med en ny forfatning i 2009 ændrede Bolivia officielt navn til ”Den plurinationale republik, Bolivia” (spansk: Estado Plurinacional de Bolivia) som en anerkendelse af alle befolkningsgruppers lige rettigheder.

På trods af 13 år med indiansk præsident er landet stadig præget af racisme – specielt i landets østlige og mere velstående del, men også i regeringsbyen La Paz hænger socialklasse i de fleste tilfælde sammen med etnisk tilhørsforhold, og samtidig har udseende stor betydning for, hvor man vælger at bosætte sig. I det rige Zona Sur bor de ’hvide’ og her kommer de ’mørke’ som tjenestefolk, der klæder sig traditionelt i ’polleras’. De pendler hver dag til og fra arbejde, men bor selv oppe på højsletten i El Alto, hvor næsten alle er aymara eller quechua.

I Bolivia har man dyrket kokablade siden inkaernes tid, og bladene har stor betydning i traditionel medicin og i sociale og rituelle ceremonier. Samtidig er det en vigtig indtægtskilde for en stor del af landbefolkningen, og Bolivia er ifølge FN verdens tredje-største producent af koka efter Colombia og Peru. Selvom alle ved, at en stor del af kokabladene bliver forarbejdet til kokain, har der i Evo Morales præsidentperiode været mere fokus på kokaens positive egenskaber – også for bøndernes økonomi. Evo Morales kommer selv fra en koka-dyrkende familie og var i mange år – inden han blev valgt til præsident – formand for koka-dyrkernes fagforening.

I 2017 udviste Morales det amerikanske narkopoliti, DEA, og fordoblede det tilladte areal til dyrkning af legal koka til traditionelt brug til næsten det dobbelte (20.000 ha). Med nedlukningen af landet som følge af corona-pandemien i 2020 blev kontrollen med koka-dyrkningen suspenderet, og der er risiko for at dyrkningen kommer ud af kontrol.

UNDERVISNINGSMATERIALE

Temapakkens følgemateriale er målrettet til Historie, Samfundsfag og Spansk på gymnasieniveau.