Temapakker / Bolivia / De to Bolivia´er

DE TO BOLIVIA’ER

(Two Bolivias)

Modsætningen mellem fattige og rige er stor i Bolivia. Kokabonden Leonilda Zurita er blevet valgt til parlamentet for partiet MAS. Hun repræsenterer en del af den majoritet af Bolivia befolkning, som har bragt Evo Morales til magten. Hun vil bevise at de oprindelige folk godt kan regere Bolivia.

Men i det østlige og sydlige Bolivia bor mange rige storbønder og forretningsmænd. En af dem er Carlos Roja. Han vil have autonomi for de fire provinser i lavlandet, så de selv kan disponere over områdets resourcer, der bl.a. rummer Bolivias store gas- og oliereserver. Det har fået Evo Morales til at true med at sætte militæret ind. Modsætningen er Bolivias mest sprængfarlige konflikt.

FILMENS KAPITLER

1. Kokabonden Leonilda Zurita
Leonilda Zurita har rødder i Bolivias oprindelige folk. Hun bor i Chapare området sammen med sin mand, hvor hun bl.a. lever af at dyrke koka. Hun har været med i mobiliseringen af kokabønderne mod den hårdhændede bekæmpelse af kokadyrkning.

2. Politikeren Leonilda Zurita
Arbejdet med at organisere kokabønderne førte hende ind i partipolitiske arbejde, og hun er blevet valgt til parlamentet for partiet MAS – partiet der bragte Evo Morales til magten. Hun er nu partiets internationale repræsentant og bevæger sig hjemmevandt rundt i lufthavnene. Men hun er også med til at organisere manifestationer i La Paz, og står med på balkonen, når Evo Morales holder tale.

3. Forretningsmanden og jordejeren Carlos Roja
I Santa Cruz, som ligger i Amazon-lavlandet, lever forretningsmanden Carlos Roja og hans kone. De tilhører det velhavende jetset, som mødes til modeopvisninger – og de er modstandere af Leonilda Zurita og Evo Morales. De er efterkommere af spanierne og vant til at blive regeret af deres egne. De vil have autonomi, så de kan råde over de resurser, der er i deres område og undgå, at Evo Morales regering eksproprierer godsejernes jorde og begrænser deres økonomiske muligheder. De er villige til at gribe til våben, hvis Morales sætter hæren ind.

Trailer

Spilletid

22min.

Filmen kan også købes på DVD hos SPOR Media.

Instruktør:

Mark Corcoran

Producenter:

ABC. Australien