Temapakker / Bolivia / Bolivias politiske landskab

Bolivias politiske landskab

”Compañeros indígenas*, for første gang er vi præsidenter! Næste år begynder en ny historie for Bolivia”

Sådan lød ordene fra Evo Morales i 2005, da han som den første præsident med rødder i den oprindelige befolkning havde vundet valget med 54% af stemmerne. Han nåede at fejre 13 år ved magten, inden han i 2019 blev tvunget i eksil efter et valg, der af blandt andet OAS (Organisationen af Amerikanske Stater) blev kritiseret for valgfusk.

Men allerede i 2020 var en ny kandidat fra MAS-partiet (Movimiento Al Socialismo – Bevægelsen Frem mod Socialisme), Luis Arce, valgt til præsident. Luis Arce var succesrig finansminister i Evo Morales’ regering, og han forventes at videreføre den politik, der har skabt økonomisk vækst for Bolivias fattige.

Den store forandringsproces fik for alvor vind i sejlene med vedtagelsen af landets nye grundlov i 2009, og selvom ikke alle store løfter om forandringer for landets fattigste og tidligere marginaliserede befolkningsgrupper er blevet til virkelighed, et det dog lykkedes MAS at vise resultater – og ikke mindst at vinde præsidentvalget tre gange i træk med Evo Morales i spidsen og en fjerde gang med nuværende præsident Luis Arce.

Der er blevet gennemført nationaliseringer af landets naturgas og olie og etableret et statsejet telefonselskab og elværk. Evo takkede nej til store udenlandske investorer, der efter hans mening ikke skal blande sig i Bolivias politiske og økonomiske forhold. I ”afkoloniseringens ånd” skulle Bolivia og andre latinamerikanske lande løsrive sig Vestens og især USAs magt. Evo Morales ville indføre det ”21. århundredes socialisme” med særligt fokus på oprindelige folk og beskyttelse af miljøet. Moder Jord har i Bolivias nye forfatning fået rettigheder på lige fod med mennesker, og landets oprindelige befolkningsflertal, der siden kolonitiden er blevet holdt uden for adgang til velstand og politisk indflydelse, er nu repræsenteret i offentlige institutioner og i alle dele af det politiske system.

Men ulighederne i Bolivia er stadig store, og Bolivia er fortsat et af de fattigste lande på kontinentet. Mange har kritiseret Evo Morales for at komme med tomme ord og løfter, ikke mindst i hvad angår beskyttelsen af miljøet. Utilfredsheden voksede, da Evo Morales og MAS fik ændret forfatningen, så Evo Morales kunne stille op til endnu en præsidentperiode, selvom muligheden først var blevet afvist ved en folkeafstemning.

Ved valget i 2019 blev utilfredsheden styrket, da Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, hævdede at have observeret ’uregelmæssigheder’ i f.m. parlamentsvalget. Da militæret ikke længere stod på MAS’ side, flygtede Morales til Mexico og siden Argentina, hvor han fik politisk asyl.

Evo Morales vendte hjem til Bolivia efter valget i 2020, men han har tydeligvis mistet indflydelse i MAS.

 

se Vandkrigen og Gaskrigen

*’Indfødte kammerater’