MAS
MAS – Bevægelsen frem mod socialisme
Da Evo Morales blev præsident for Bolivia i 2005 var landet stort set delt i to: Højsletten – el Altiplano – som var domineret af MAS, og lavlandet, regionerne Santa Cruz, Beni, Pando og Tarija, hvor der var stor modstand mod MAS og Morales. De tre regioner i lavlandet danner en halvmåne, når man ser på et kort, og bliver derfor kaldt ’halvmånen’ (la media luna). Efter valgsejren i 2014 proklamerede Evo, at Bolivia nu var et samlet land – en ’luna llena’ (fuldmåne) og ikke længere ’media luna’.
MAS’ tilhængere er både bønder, der ønsker at bevare eller genopbygge deres traditionelle fællesskaber (f.eks. ayllus i højlandet), fagforeningsfolk, løsarbejdere og foretagsomme småhandlende i byerne. Partiet finder imidlertid også støtte i middelklassen, der overvejende er mestizer, og blandt byernes intellektuelle, som var trætte af det korrupte og elitære politiske system.
Det ’21. århundredes socialisme’ – Evo Morales politiske projekt for Bolivia – medførte forbedringer for den bolivianske befolkning. De mange nationaliseringer inden for olie- og gasindustrien – kombineret med en enorm stigning i værdien af olie, gas og mineraler – tredoblede statens indtægter, og den økonomiske vækst har i flere år ligget på omkring 5 pct., ligesom landets gennemsnitsindkomst pr. indbygger er steget til det tredobbelte. Indkomsten fra de nationaliserede naturressourcer bruges på investeringer i forskellige sektorer. Således er hele uddannelsessektoren blevet reformeret, hvilket har givet mærkbare resultater, f.eks. følger 97 pct. af landets 6-12-årige i dag skolegangen på det rette klassetrin.
Moderniserings- og vækstparadigmet vigtigere end moder jord?
MAS er i sin retorik fokuseret på temaer med historiske og nationalistiske rødder, herunder at genvinde adgangen til havet, som Bolivia mistede i ’Stillehavskrigen’ med Chile 1879-84. Men MAS har også sat nogle udviklingsmål, der er forbundet med teknologiske fremskridt, så som industrialisering af udnyttelsen af naturressourcerne, højteknologiske hospitaler, internationale lufthavne og en fremtidig vision om atomkraftværker til energiproduktion.
Samtidig med Morales’ valgkampagne i 2014 blev ’El Teleferico’, bygget, det spektakulære netværk af svævebaner mellem La Paz og El Alto. En kæmpemæssig transportinvestering, der blev finansieret udelukkende med nationale midler. Ligeledes blev Túpac Katari-satellitten, der bringer internet til skolebørn i fjerne egne af Bolivia, sendt i kredsløb.
I 2017 åbnede et af Morales’ store prestigeprojekter ”Museet for den demokratiske og kulturelle revolution” i Morales’ fødeby Orinoca, en fattig landsby i højlandet. Og i 2018 blev et andet prestigeprojekt indviet: ”Casa de Pueblo” (folkets hus) det nye præsidentpalads i centrum af La Paz, med en penthouselejlighed til præsidenten på skyskraberens øverste etager med både træningsrum, jacuzzi og helikopterplads på taget.
Projekter som disse har fået kommentatorer og kritikere til at sige, at Evo Morales er blevet besat af udvikling, modernisering og økonomisk vækst, og at MAS’ udviklingsprojekter efterhånden mere ligner initiativer, der skal fremkalde national stolthed, end noget, der realiserer hans idealistiske visioner om multikulturalisme, styrkelse af indfødtes rettigheder, omfordeling og socialisme fra MAS’ oprindelige politiske program.
MAS skal tilbage til rødderne
MAS’ jordskredssejr ved valget i 2020, der bragte Luis Arce ind i præsidentpaladset, kan i høj grad tilskrives Bolivias sociale bevægelser, der stemte MAS tilbage til magten. For ikke at miste denne uvurderlige støtte, vil en vigtig opgave for Luis Arce være, at få MAS tilbage til rødderne som et politisk parti for sociale bevægelser samt involvere oprindelige folk, fagforeninger og græsrodsorganisationer i den fremtidige politik.