2005:

Tilbagetrækning fra Gaza

I 2003 besluttede det israelske parlament med premiereminister Ariel Sharon i spidsen at rømme bosættelserne i Gaza-striben. Det skete efter årevis af massiv pres og kritik fra det internationale samfund, der anser alle israelske bosættelser i Gaza såvel som på Vestbredden som ulovlige ifølge international lov.

Bosættelserne i Gaza havde desuden været udsat for adskillige angreb, og israelske eksperter vurderede, at en tilbagetrækning ville forbedre sikkerheden for israelerne. Omkring 60% af den israelske befolkning bakkede op om tilbagetrækningsplanen og håbede beslutningen ville forbedre forholdet til palæstinenserne. I jødisk-religiøse og nationalistiske kredse både inden- og udenfor Israels grænser var modstanden dog stor.

I august 2005 evakuerede israelske styrker bosættelserne i Gaza-striben. I alt blev 2530 hjem revet ned og ca. 8000 israelske statsborgere flyttet til byer i Israel eller til andre bosættelser på Vestbredden. Det blev slutningen på 38 års israelsk tilstedeværelse i Gaza.

Efter tilbagetrækningen fra Gaza er konflikten mellem områdets Hamas-regering og Israel eskaleret betydeligt, og mange israelere ser det som bevis på, at konflikten ikke løses ved at rømme bosættelserne. For mange palæstinensere anses Israels tilbagetrækning fra Gaza-striben modsat som en strategisk beslutning, der gjorde det nemmere for Israel at kontrollere og angribe området. De mener, at eskaleringen skyldes Israels blokade af det lille område, hvor Israel kontrollerer de fleste grænser (med undtagelse af Rafah-grænsen ind til Egypten), begrænser økonomisk udvikling og jævnligt skyder mod fiskere og landmænd.