Tidslinje
1881:
Større jødisk udvandring til Palæstina efter forfølgelse i Rusland.
1897:
Første zionistkongres afholdes i Basel, Schweiz.
1919:
Balfour-deklarationen. Briterne lover zionistorganisationen et jødisk hjemland efter Folkeforbundet (forløberen for FN) har givet Palæstina til briterne som mandatområde.
1929:
Uroligheder og massakrer mellem jøder og arabere i Palæstina
1933:
Nazisterne overtager magten i Tyskland og starter organiseret forfølgelse af jøder, hvilket starter en ny jødisk udvandring til Palæstina.
1936:
Den arabiske højkomite dannes. Araberne i Palæstina gennemfører generalstrejke i protest mod briternes tilladelse af jødisk indvandring og opkøb af jord.
1939:
2. Verdenskrig bryder ud og samtidig begrænser briterne den jødiske indvandring til Palæstina.
1945-1947:
Jødisk undergrundskrig mod de britiske mandatmyndigheder.
1947:
FN fremligger delingsplan for mandatområdet.
1948:
Staten Israel udråbes. De arabiske naboer indleder krig mod Israel.
1949:
Israel erobrer mere land end det fik af FN og ca. 700.000 palæstinensere flygter til de omkringliggende lande.
1956:
Sinai-krigen bryder ud, og Israel erobrer kortvarigt Sinai-halvøen.
1957-59:
Grænsestridighederne fortsætter mellem Israel, Jordan og Syrien.
1964:
Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) dannes. Formålet er at annullere oprettelsen af staten Israel.
1967:
Israel starter ’Seks-dages krigen’ og erobrer Sinaihalvøen og Gazastriben fra Egypten, Vestbredden fra Jordan og Golanhøjderne fra Syrien.
1969:
Yasser Arafat bliver leder for PLO.
1973:
Yom Kippur-krigen/Oktoberkrigen starter ved at Egypten og Syrien angriber Israel.
1974:
FN godkender palæstinensernes ret til uafhængighed.
1977-78: Egypten og Israel indgår fredsaftale, Camp David-aftalen. Egypten anerkender Israel, som til gengæld går med til at trække sig gradvist ud af Sinaihalvøen.
1981:
Israel annekterer Golan-højderne.
1982:
Israel angriber Libanon og opretter “sikkerhedszone” i det sydlige Libanon.
1987:
Palæstinenserne indleder ’Første Intifada’.
1988:
Yasser Arafat udråber staten Palæstina.
1992-93:
Oslo-aftalerne. Israels leder, Yitzhak Rabin, og Arafat indgår fredsaftale med præsident Clinton som mægler.
1994:
Hebronmassakren. En jødisk højre-ekstremist skyder og dræber 29 bedende muslimer under Ramadanen i Ibrahim moskeen i Hebron.
1995:
Oslo 2-aftalerne, hvor parterne aftaler en gradvis israelsk tilbagetrækning fra Vestbredden.
Yitzhak Rabin bliver myrdet af jødisk højreekstremist.
1998:
Wye River-aftalen om delvis overdragelse af Vestbredden. Israels nye regering fastfryser aftalen.
2000:
Israel trækker sig tilbage fra Sydlibanon.
Anden Intifada begynder.
Præsident Clinton indleder nye fredsforhandlinger i Camp David – uden held.
2001:
Ariel Sharon bliver premierminister.
2004:
Den palæstinensiske præsident og leder af PLO-leder, Yasser Arafat, dør.
2005:
Israel trækker sig ud af Gaza. Sharon og den nyvalgte palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas indgår våbenhvileaftale, der markerer slutningen på Anden Intifada.
2006:
Hamas vinder Palæstinas første demokratiske parlamentsvalg.
Den israelske soldat, Gilad Shalit, kidnappes af en militant gruppe fra Gaza. Den israelske hær indleder ’Operation Sommerregn’. Det lykkedes ikke at befri Shalit og Israel indfører blokade af Gaza.
2007:
Efter blodige kampe mellem partierne Fatah og Hamas dannes to adskilte regeringer. Med støtte fra Vesten leder Fatah det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden, mens Hamas overtager magten i Gaza.
2008:
Israel indleder ’Operation Støbt Bly’ i Gaza, der varer tre uger.
2011:
I fangeudvekslingsaftale løslader Hamas den israelske soldat Gilad Shalit mod at over 1000 palæstinensiske fanger frigives af Israel.
2012:
Israel indleder ’Operation Forsvarssøjle’ i Gaza, der varer otte dage.
2013:
USA’s udenrigsminister, John Kerry, får partnerne til at genoptage fredsforhandlingerne – uden udbytte.
2014:
Israel indleder den 50 dage lange ’Operation Beskyttende Kant’ i Gaza. Der bliver de blodigste kampe siden 1967.
2015:
Den såkaldte ’Knivstikker’-intifada starter. Palæstinensiske unge uden politisk tilhørsforhold går til angreb på israelere – primært soldater og politifolk – med knive, sakse eller skruetrækkere.
2019:
Under Præsident Trump anerkender USA Golanhøjderne som en del af Israel og Jerusalem som Israels hovedstad.
2020:
Israel indgår aftale med de Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Bahrain, de såkaldte ’Abrahamaftaler’ (på engelsk ’Abraham Accords’). Landene, der ikke har haft diplomatiske relationer i 49 år, kan nu handle på tværs af landegrænser, udveksle ambassadører og samarbejde om sikkerhedsspørgsmål.
2023:
Israel og Saudi Arabien meddeler, at de er tæt på en ’historisk aftale’, der har til formål at normalisere forholdet mellem landene. Den 7. oktober oplever Israel landets hidtil mest blodige terrorangreb, hvor medlemmer af Hamas fra Gaza slår 1000 mennesker ihjel og kidnapper 250.
Som reaktion indleder Israel et voldsomt modangreb på Gazastriben, der koster titusindvis af civile palæstinensere livet og forårsager ekstreme ødelæggelser. Krigen i Gaza får også konflikten mellem Israel og Hizbollah i Libanon til at eskalere.