1948:
’Uafhængighedsdagen’ versus ’Al-Nakba’
Den 14. maj 1948 blev dagen for staten Israels oprettelse. Den fejres hvert år i Israel som ’uafhængighedsdagen’ (dagen følger dog den israelske kalender og falder derfor ikke nødvendigvis på den vestlige kalenders 14. maj). Krigen, der brød ud dagen efter, førte til at omkring 700.000 palæstinensere – halvdelen af den daværende palæstinensiske befolkning – flygtede fra deres hjem. 77% af det oprindelige Palæstina var nu en del af den nyoprettede jødiske stat, Israel. Palæstinenserne markerer derfor d. 15. maj som ’Al-Nakba’, hvilket på arabisk betyder ’katastrofen’.
Stadig i dag markerer palæstinensere verden over dagen for Al-Nakba. På Vestbredden og i Gaza er det ofte anledning til større demonstrationer og sammenstød med det israelske militær. Også nogle palæstinensere, der i dag er israelske statsborgere, markerer dagen, men en israelsk lov fra 2013 forbyder skoler og offentlige institutioner at markere den israelske uafhængighedsdag som en ’sorgens dag’.
Omstændighederne omkring de 700.000 palæstinenseres flugt under 1948-krigen er et omdiskuteret emne. Ifølge den officielle israelske historieskrivning flygtede langt størstedelen af palæstinenserne frivilligt, mens palæstinensiske og nogle nyere israelske historikere mener, at de blev systematisk fordrevet af jødiske styrker. I alle tilfælde, er det et faktum, at Israel overtog store dele af den jord, hvor de flygtede palæstinensere tidligere boede.
Størstedelen af landsbyerne blev ødelagt og gjort til skove og naturområder eller blev overtaget af jødiske beboere. Det er fra israelsk side blevet legitimeret gennem en række love, der blandt andet kræver at palæstinenserne skal kunne bevise deres ejendomsret til jorden. Det kan være svært, da jorden ofte gik i arv gennem generationer, og skøder og dokumenter blev opbevaret i tidligere kolonimagters hovedsæder i eksempelvis Istanbul eller Amman. Lovene bruges stadig i dag til fortsat at konfiskere palæstinensisk ejet jord og ejendomme i Israel og på Vestbredden.
De palæstinensere, der blev i den nyoprettede israelske stat, er i dag israelske statsborgere. De udgør i dag omkring en femtedel af befolkningen.