Delingsplanen
Den 29. november 1947 vedtog FN resolution 181 – den såkaldte delingsplan for Palæstina. 56% af landet tilfaldt jøderne og 42% palæstinenserne. Jerusalem (2%) skulle under det internationale samfunds kontrol på grund af dets religiøse status.
På det tidspunkt var omkring en tredjedel af befolkningen i det daværende Palæstina jødisk, og de ejede under 10% af jorden. I områderne, der tildeltes jøderne, boede næsten lige så mange arabere som jøder og i de arabiske områder boede der knap 1% jøder. Den Arabiske Højkomite, der repræsenterede palæstinenserne, og den Arabiske Liga, forkastede derfor planen.
Den 14. maj 1948 forlod briterne området, og David Ben-Gurion, der senere blev Israels første præsident, proklamerede staten Israels oprettelse. Dagen efter angreb omkringliggende arabiske naboer Israel – en krig, der varede indtil 1949. Krigen resulterede i, at Israel forøgede sit areal med en tredjedel mere, end der var lagt op til i delingsplanerne.