VANDMANGEL OG FORDELING

– SOM KILDE TIL KONFLIKT

Selvom mere end 70% af kloden er dækket af vand, kan det alligevel være årsag til konflikter, i og med at kun 2,5% af vandet er ferskvand. En FN-talsmand har således spået, at vand bliver et ligeså betydningsfuldt konfliktemne i dette århundrede som olie har været det i det foregående.
Konflikterne er ikke kun kampe om interessevaretagelse – kampe om vandmængde, kvalitet osv. De er diskussioner mellem modstridende holdninger, verdenssyn og lokale virkeligheder.

Hvorfor opstår konflikter om vand?
At vand er vigtigt er selvindlysende. Alle samfundets og naturens funktioner er afhængige af vand – også de kulturelle, spirituelle og æstetiske!
Herhjemme er vandmangel sjælden, og der skal meget til førend en tør sommer generer andre end haveejerne og deres græsplæner. Verden har stadig vand nok, men vandet er ulige fordelt og det er ikke alle steder, man er gode til at forvalte vandresurserne.

Konflikterne kan eksempelvis opstå på grund af uenighed om ejerforhold. Hvem har ret til at bruge vandet, hvor meget og hvornår? Herredømmet over et andet lands vandresurser kan blive et politisk og militært mål. Ulige fordeling og diskutabel anvendelse af vandresurserne kan føre til uenigheder.
Konflikter kan også opstå, når vandsystemer bliver brugt som ’våben’. Floder kan forurenes og dæmninger ødelægges med efterfølgende oversvømmelser. Men det mest almindelige er naturligvis at man undgår direkte konflikter.

Når man sætter sig for at styre vandet – ikke bare lade det følge det naturlige kredsløb – skal man navigere mellem forskellige interesser. Indenfor et land, kan behovene for vand til husholdninger, marker, vandkraft, rekreative områder osv. være i modsætning til hinanden. Desto flere interesser der er på spil i konkurrencen om at bestemme over vandet, desto større er risikoen for, at det bliver vanskeligt at finde acceptable løsninger. Hvis vandet passere en grænse til et andet land øges risikoen for interessekonflikter.

Der er tale om klare interessemodsætninger, når det multinationale selskab Nestlé har økonomiske interesser i at vandforsyningen i en storby forringes således at borgerne tvinges til at købe firmaets vand på flasker, eller når Tyrkerne øger forbruget af og kontrollen med vandet i de to store mellemøstlige floder Eufrat og Tigris på bekostning af de mennesker, som bor længere nede ad floden. Men i de fleste tilfælde kommer der ikke voldelige sammenstød ud af konflikterne.

Ifølge årsskriftet ’Verdens tilstand 2005’ er vandspørgsmål så godt som aldrig den eneste forklaring på konflikter, men de kan forværre og accelerere eksisterende spændinger.
Nogle steder er uenighed om adgangen til vandet kilde til konflikt. Andre steder – fx i området omkring den indiske Narmada-dæmning – er der også problemer med kvaliteten af det vand, der bliver ledt ud fra dæmningen. Tidsmæssige forhold spiller også en rolle som forklaringsmodel. Hvis vandet ikke ledes ud til bøndernes marker på det tidspunkt, hvor der er behov, kan vandet medføre mere skade end gavn. I Tyrkiet og Mellemøsten har de tidsmæssige forhold været kilde til konflikter. Det er klart at irakerne, israelere og syrere bliver vrede, når tyrkerne mindsker vandet i floderne så afgrøderne visner.

Der kan også komme for meget vand på én gang. I Punjab blev 1500 mennesker dræbt af vandmasserne fra én af de store dæmninger. Vandet blev uden varsel sluppet ud af Pong-reservoiret og eksperter fra det lokale universitet slog fast, at:
”Syndfloden i dette område havde ikke noget med nedbøren at gøre, som man gerne vil fremstille det, men skyldes derimod en kriminel måde at handle på, da man fra BBMBs [Dæmningsmyndighederne] side, da man mod enhver fornuft lukkede op for hundredtusindvis af kubikfod per sekund uden nogen som helst advarsel til de mennesker, der lever langs bredderne af de to floder”.
Oversvømmelserne forværrede konflikterne mellem centralregeringen og provinsens befolkning og 3.000 blev dræbt i de efterfølgende kampe i 1988.

Et svar på spørgsmålet om, hvorfor konflikter om vand opstår, kan formuleres: Alle vandkonflikter skyldes modstridende interesser mht.
1) fordelingen af vandet (vandmængden)
2) vandkvaliteten
3) hvornår vandet er tilgængelig (tidsmæssige forhold)
(Verdens Tilstand 2005 s.62 og World Water Organisation)

Konflikttyper på forskellige geografiske niveauer
Der eksisterer konflikter om vand på alle geografiske niveauer. Først de helt lokale, hvor naboer skændes om adgangen til et vandhul; dernæst de nationale eller subnationale stridigheder, hvor regioner eller provinser konkurrerer om resurserne; og endelig de internationale konflikter, hvor lande, der støder op til samme grænseoverskridende vandmasse bliver uenige.

Lokalt
Når der oprettes dæmninger og kunstvandingsanlæg kan livsgrundlaget blive ødelagt. Når de samme anlæg går i stykker kan det destruere mulighederne. Lokale samfund destabiliseres og folkevandringer bliver sat i gang når lokale vandresurser forandrer sig.
Vandkonflikter kan betyde lokal ustabilitet og destabilisere regioner og etniske grupper. Bekæmpelsen af fattigdom har stor betydning, hvis disse problemer skal hindres.

Nationalt
Grupper indenfor staterne kan godt have modstridende interesser i forhold til vandresurserne. Forskellige grupper har i mange tilfælde forskellige værdier og prioriteringer med hensyn til vandresurserne. Symbolske og religiøse interesser er ofte i modstrid med økonomiske udviklingshensyn, som man kan se det i eksemplet Narmada i filmen Vandets Pris.
Over alt udspringer de lokale vandspørgsmål af kerneværdier, der ofte er mange generationer gamle. National ustabilitet kan også fremprovokeres af dårlig eller uretfærdig vandstyring. Der kan opstå uenighed om priser, tilslutningsmuligheder, erstatninger ved ekspropriation osv. I de fleste lande er staten ansvarlig for styringen af vandforsyningen. Selv når private virksomheder står for den praktiske udførelse, er det generelt staten der sætter rammerne for udvindingen og kravene til leverancerne.

Stridigheder mellem provinser, regioner eller etniske grupper indenfor staterne er mere almindelige end de grænse-overskridende konflikter. Det er vanskeligere at forsvare international indblanding, da det kan krænke den nationale suverænitet. Overnationale institutioner kan i mange tilfælde hindre udbrud af nationale konflikter, men suveræniteten står ofte i vejen.

Internationalt
Når befolkningerne bliver større samtidig med at floderne bliver enten mere forurenede eller mere regulerede er der grund til at være bekymrede. Viceformanden i Verdensbanken Ismael Serageldin forudsagde i 1995, at det 21.århundredes krige ville komme til at dreje sig om vand. I 2005 er det fortsat olien, der er den store konfliktårsag, men det kan ændre sig. Specielt i Mellemøsten, hvor der faktisk har været udkæmpet slag på grund af vand, er der risiko for konflikter, der kan accelerere.

Der findes 263 floder, som deles af to eller flere lande. De internationale floders antal er steget på grund af de mange nye stater efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Når lande deler en flod skabes der gensidig afhængighed – interdependens. I bogen ’Alle tiders geografi’ oplistes en række eksempler på tilfælde, hvor floder har givet anledning til konflikter:
Tigris-Eufrat: Floden udspringer i Tyrkiet, hvor der er bygget over 30 dæmninger (GAP-dæmningerne). Irak og Syrien ligger længere ned af floderne og er afhængige af vandet.
Jordan: Syrien, Libanon, Israel og Jordan deles om vand fra Jordanfloden.
Nilen: Deles af 10 lande. Vandprojekter langs flodens øvre løb i Sudan, Etiopien, Kenya, Rewanda, Burundi, Uganda, Zaire og Tanzania øger spændingerne med Ægypten, der ligger ved udmundingen.
Zambezi: Sydafrikanske planer om at ændre flodens løb har skabt bekymring i hele det sydlige Afrika.
Mekong: Thailand vil bygge vandkraftværker, der vil påvirke mulighederne for overrisling i Laos, Cambodja og Vietnam.
(Kilde: Jesper Ranfelt m.fl. Alle tiders geografi. Geografforlaget 2000)

Mange af de gigantiske dæmningskomplekser har forringet forholdene for de områder, der ligger nedenfor dæmningerne. Når fx Tyrkiet bygger dæmninger i det sydlige Tyrkie bliver landmænd og byer i Syrien og Irak direkte påvirkede.
Vandgennemstrømningen har ikke længere samme størrelse eller cyklus, og specielt i Syrien er man utilfredse. Men også vandforsyningen til Israel vil blive berørt. Det er klart, at der i et så sprængfarligt område vil komme konflikter om den måde, vandet bliver udnyttet på, og at vandet kan give anledning til opblussen af stridigheder.
(se GAP)

Vandstyring er konfliktstyring
Der er stor uenighed blandt historikere, om der nogensinde er udbrudt en krig på grund af vand, siden den krig, der foregik mellem bystaterne Lagash og Umma ved Eufrat og Tigris 2500 f. Kr.
Ifølge FN er der indgået flere tusinde aftaler om vand og det ser faktisk ud til, at vi er blevet bedre til at forvalte den livsvigtige resurse på en fredelig måde. Samarbejdet er blevet hyppigere og mere detaljeret. På trods af konfliktpotentialerne omkrig de internationale floder er der i de seneste 50 år ’kun’ forekommet 37 voldelige konflikter med relation til vandproblematikker. 30 af konflikterne har haft Israel som den ene aktør. Udenfor Mellemøsten, er der kun registreret fem akutte konflikter om vand. De fleste konflikter er ikke så alvorlige, at de ender med egentlige kamphandlinger. Der er flere eksempler på samarbejde end konflikt. Samarbejdet er ofte nødvendigt når vandmængden, vandkvaliteten eller mulighederne for vandkraft skal realiseres.
En konklusion kan være, at internationale kampe om vand er meget sjældne, men at modstridende interesser om vandresurser kan forværre eksisterende modsætninger.

Konflikterne kan kun løses fornuftigt, hvis der findes institutioner der kan håndtere interessemodsætningerne. Internationale vandkonflikter kræver internationale organer, der kan bringe parterne sammen og finde løsninger.
De større mellemstatslige konflikter søges løst via forhandlinger, der bygger på modellering, simulering, hydrologiske analyser osv. Hvis konflikterne skal undgås eller løses bliver man nød til at se på vandet som et sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Vand handler om overlevelse i kulturel og fysisk forstand.