Årsager og konsekvenser

Migration bliver ofte forklaret som et resultat af ’push’ og ’pull’ faktorer, som påvirker individuelle migranters beslutninger. Det vil sige faktorer, der ‘skubber’ folk (migranter eller flygtninge) væk fra deres hjemsted, og faktorer, der ‘trækker’ folk til et andet sted

Fattigdom og krig
Fattigdom og krigshandlinger nævnes ofte som de væsentligste årsager til migration, især fra Afrika som er kendt for billeder af opspilede barnemaver, hungersnød, masseflugt og menneskerettighedsbrud. Til trods for at disse billeder afspejler omfattende og alvorlige problemer, er det vigtigt at gøre sig klart, at de skaber en ensidig og negativ forståelse af et kontinent, som rummer store forskelle hvad angår historie, politiske forhold, kultur og natur.

Fattigdommen i Afrika har dybe historiske, strukturelle og kulturelle rødder relateret til slavehandel, kolonisering, og geo-politisk placering i den kolde krig. Men fattigdommen skyldes også nutidige globale økonomiske forhold, såsom gældsbyrde, handelsbarrierer og problematiske aftaler mellem EU og de afrikanske lande. Et eksempel er EU’s fiskeriaftaler med de vestafrikanske regeringer. Fiskeriaftalerne betyder at lokale fiskere mister deres livsgrundlag, hvilket får dem til at bruge – eller sælge – deres både til at sejle migranter til Europa.

Fattigdom opleves forskelligt af forskellige mennesker. Når en universitetsuddannet migrant, der ikke kan få en god stilling i sit hjemland, taler om fattigdom, taler han eller hun om en anden slags fattigdom end migranten, der er rejst ud for at tjene penge for at kunne sende sine børn i skole. Følelsen af at være fattig og ikke have de muligheder, man gerne vil have, motiverer således folk fra forskellige samfundslag til at migrere. Forskelle i deres adgang til penge og andre ressourcer resulterer ofte i forskellige rejseformer og rejsemål.

Krigshandlinger og politisk forfølgelse tvinger dem, der føler sig truet, til at forlade deres hjem, Mange ender i et naboland, men hvis ikke de kan få asyl, eller hvis de stadig føler sig truet, er det sandsynligt, at de søger andre steder hen. Ligeså, hvis de ikke kan komme til at leve et liv på niveau med det, de kom fra, eller hvis det er svært at gøre brug af deres kompetencer.

Effekten af migration
Konsekvenserne af migration er mangfoldige. En udbredt opfattelse har været, at højtuddannede afrikaneres migration til udlandet skaber hjerneflugt og dermed mangel på kompetente folk inden for områder som sundhed, uddannelse mm. Effekten af hjerneflugt er dog ikke den samme alle steder. I nogle lande fyldes udvandrernes plads af indvandrere fra nabolande, i andre lande forringes adgangen til uddannelse og sundhed, men ikke nødvendigvis på lige vis i hele landet. Landområderne har sjældent lige så god dækning af skoler og sundhedsklinikker som byområderne, så en forringelse kan sive ned til landbefolkningen uden at berøre bybefolkningen i samme grad.

Remitter – de penge som migranter sender hjem – ses oftest som en positiv konsekvens af migration, både i forhold til enkelte familiers velfærd og økonomi og i forhold til udviklingen på lokalt, regionalt eller nationalt niveau. De individuelle pengeoverførsler bruges til sundhed, børns uddannelse og forbedring af migrantens – og familiens – status bl.a. ved at bygge bedre huse og investere i ting, der kan skabe en indkomst i hjemlandet.

Men migranterne kan også slå sig sammen om at sende penge hjem, som lokalsamfundet kan disponere over. Migrantforeninger deltager således nogle steder i politik på lokalt og højere niveau. Landsbylæreren, sygeplejersken eller en læge ansættes i nogle tilfælde af disse migrantforeninger, der har base i nabolande eller i Europa.

Hvad migranterne lærer forskellige steder i andre verdensdele smitter af på deres opfattelse af kulturelle værdier og adfærd, og hvad enten de bliver mere konservative eller mere progressive, har det en tendens til at påvirke kønsroller og forholdet mellem voksne og børn. Ændringer i normer og praksisser i hjemlandet ses generelt i et positivt lys i rapporter om migration, remitter og udvikling, til trods for at der kun er lidt viden på området.

I takt med at kvinder er begyndt at migrere i større omfang, er der kommet mere fokus på de familiemedlemmer og især de børn, der bliver ladt tilbage. Man kan dog ikke tage for givet, at børnene lider afsavn, men må se på hvordan familien er organiseret, hvem der har forældrerollerne, om børnene er på kostskole eller bliver uddannet på en god skole pga. af moderens eller forældrenes migration. Effekten af migration er således forskellig fra familie til familie.

Et kritisk perspektiv på ’push’ and ’pull’ forklaringsmodellen.
Årsagerne til – og effekterne af – migration er tæt sammenknyttet. Undersøgelser af økonomiske såvel som sociale remitter peger på de bagvedliggende motiver for migration, men også på hvorfor nogle vælger ikke at migrere. Beslutningen vokser ud af enkelte menneskers og familiers afvejning af fordele og ulemper ved migration. Hvordan man som udenforstående forstår sammenhængen mellem de mange forskellige årsager til migration afhænger af, hvordan man forbinder dem. ’Push and pull’ modellen er populær, når man forsøger at forstå hvad der driver migration. Det er fordi, den er simpel, og alle årsager til migration kan inkluderes i den: fra krig og ødelæggelse til et individs ønske om mere velstand. Alligevel er modellen problematisk på flere niveauer:

1. Den sidestiller alle årsager uden at gøre forskel på, om de hænger sammen med økonomiske eller politiske forhold, eller om de er af mere individuel karakter. Det vil sige at globale uligheder i økonomisk velstand (BNP), forretningsmuligheder, sygdomsmønstre, osv. og lokale uligheder i adgangen til uddannelse, lønarbejde, politisk indflydelse osv. analyseres på linje med den enkelte migrants motivation for at migrere. Det svarer til at sammenligne æbler, pærer og bananer.

2. Modellen ignorerer også det historiske perspektiv, og dermed at folk i nogle regioner har flyttet rundt i stort antal i mange år. Tilbage i kolonitiden blev migration drevet af en påtvunget kapitalisering af lokalsamfund gennem beskatning og pålæg om at dyrke salgsafgrøder og – i nogle kolonier – af tvangsarbejde. Der skabtes en præcedens for at migrere i arbejdsøjemed. I dag er migration således ikke blot drevet af økonomisk optimering, men også af sociale netværk der strækker sig over flere lande, og af en kulturopfattelse hvori migration er reglen snarere end undtagelsen.