Muren /
separations-barrieren

Efter en række palæstinensiske selvmordsangreb besluttede den israelske regering i juni 2002 at bygge en fysisk barriere mellem Israel og Vestbredden for at beskytte den israelske befolkning.

Barrieren er stadig ikke færdig, men består de fleste steder rent fysisk af et elektrisk hegn omgivet af pigtråd og en vej til militære køretøjer, så de kan patruljere langs med barrieren. Andre steder består barrieren af en betonmur, der er op til otte meter høj. Det gælder eksempelvis omkring Jerusalem og Betlehem samt den palæstinensiske by Qalqiliah, som er tæt på at være omringet af muren.

Barrieren har mødt voldsom kritik, fordi omkring 85 procent af den planlagte 700 km lange rute ligger inde på Vestbredden, og altså ikke langs med den såkaldte ’Grønne Linje’, som er den internationalt anderkendte grænse. Nogle steder går barrieren op til 20 km inde på Vestbreddens jord for at omkranse israelske bosættelser. Konsekvensen er, at næsten 10% af Vestbredden ligger på den israelske side af barrieren.

Barrieren har store konsekvenser for den palæstinensiske befolkning. Mange steder skærer muren og hegnet gennem folks privatejede jorde og forhindrer eksempelvis bønder i at få adgang til deres marker. Selvom der er sat porte op i hegnet, klager bønderne over, at skulle gå langt for at nå frem til disse og ofte går forgæves, da de ikke altid er bemandede eller kun er det i korte tidsrum. Palæstinenserne skal desuden søge om tilladelse til at komme igennem portene, men antallet af tilladelser er faldet drastisk siden barrieren blev bygget, så mange opgiver derfor at passe deres jorde og landbrug.

Andre steder går muren gennem eller rundt om palæstinensiske byer. Det indebærer, at børn og voksne flere gange dagligt skal krydse bemandede og bevogtede porte og kontrolposter for at komme i skole, på arbejde, til lægen mv.

Allerede i 2004 vurderede FNs juridiske organ, den Internationale Domstol (ICJ), at barrieren er ulovlig. Retten godtog ikke Israels begrundelse om, at barrierens formål er sikkerhedshensyn, da størstedelen af hegnet og muren netop er opført inde på palæstinensisk område. Af samme årsag erklærede retten, at barrieren går imod internationale konventioner, fordi alt byggeri på besat jord udført af besættelsesmagten er retsstridigt. Rettens udtalelse er imidlertid ikke retsligt bindende for Israel, men fik størstedelen af det internationale samfund til at kritisere Israels overtrædelse af international lov og påpege barrierens humanitære konsekvenser for almindelige palæstinensere.

Flere palæstinensere har anlagt sager ved den israelske højesteret mod den israelske stat på grund af murens konsekvenser, fx. konfiskering eller manglende adgang til deres private jorde, ødelæggelse af naturressourcer som oprykning af oliventræer mm. I få tilfælde er murens rute blevet ændret en smule på grund af disse sager.