Musik og indflydelse

Hvordan kan man som ung afrikaner ændre en traditionel kultur og en uretfærdig samfundsstruktur, når man ikke har ret til at kritisere de ældre eller personer med højere status? Svaret er musik. Men på en helt anderledes måde end de vrede protestsange, som vi kender i vesten. I det vestafrikanske land Mali er der gode eksempler på musikkens samfundsændrende potentiale.

Forstil dig en popsang i radioen. Det er tidens hit med landets største kvindelige popstjerne. Du lytter til ordene og opdager, at sangen foregår i en retssal, hvor en far er anklaget for at arrangere et tvangsægteskab for sin teenagedatter. En del af sangen gengiver pigens ord:

Før jeg har den rette alder
Vil jeg ikke gifte mig
Et tvangsægteskab er ikke noget for mig
Jeg ville aldrig gifte mig med en mand
som jeg ikke selv havde valgt

(Oversat til dansk af Solveig Sandnes efter engelsk oversættelse) 

Den på en gang poppede og traditionelle sang Wele Wele Wintou med Malis musikalske superstjerne, Oumou Sangaré, er et eksempel på, hvordan en sang kan lære unge om civile rettigheder og give dem en stemme, så de kan sige fra over for familiens tyranni. Tvangsægteskaber er nemlig ulovlige i Mali og andre afrikanske lande, men de foregår stadig. Børn og unge bliver især tvangsgift i tider med økonomiske og sikkerhedsmæssige kriser, som i disse år rammer landene i Sahel med fuld styrke.

Mundtlig kultur

En popsang kan hjælpe de unge kvinder, fordi Mali og de andre lande i Sahelregionen er præget af en mundtlig kultur. Hundreder års historie er fortalt og sunget gennem sange. Musikalske fabler har lært børn at skelne mellem godt og ondt og selv matematiske tabeller i skolen bliver husket som musikalske remser. Derfor er både børn og voksne vant til at lytte til ord og budskaber i en sang. 

Denne video af den engelske musiketnolog Lucy Duran er et eksempel på, hvordan en sangleg for unge piger forbereder dem på et liv som voksne gifte kvinder. Læs mere om Lucy Durans arbejde som musiketnolog her.

Den kommercielle musik i Mali er i stigende grad blevet politisk, siden de tidligere kolonier i Vestafrika blev selvstændige omkring 1960. Traditionelt havde en særlig kaste af historiefortællere og musikere, kaldet grioter eller jeli, monopol på at optræde offentligt med musik. De første til at bryde grioternes monopol var kvinder. Derfor handler mange sange om kvinders rettigheder og ligestilling.

De kvindelige musikere kan nu forsørge sig selv og opnå økonomisk selvstændighed. De fungerer som rollemodeller på grund af deres selvstændighed og indflydelse på samfund og familie. 

Alligevel halter ligestillingen stadig i de vestafrikanske lande. Budskaberne i sangene er ikke revolutionerende og tager hensyn til traditioner og hierarki i familien.

De ældre bestemmer

For de kvindelige musikere er det vigtigt ikke at blive opfattet som negative. Hvis en kvinde bliver betragtet som krigerisk, vil folk automatisk tage afstand fra hende, og ingen vil lytte til hendes ord.

Det forklarer sangeren Oumou Sangaré i et interview med magasinet Geiger. Hun mener, at sangere skal være diplomatiske og undgå at tænde ild. I stedet skal de sende kærlighed mod deres publikum. Med kærlighed, diplomati og danserytmer kan en musiker bedre få sandheden til at glide ned. Det er endda muligt at fornærme de ældre og landets præsident.

Netop fornærmelser og kritik af de ældre er en udfordring i en traditionel konservativ kultur. Der er et tydeligt hierarki i familie og i samfundet. Den ældste bestemmer og jo yngre du er, jo mindre har du at skulle have sagt.

I filmen The Great Green Wall møder vi musikeren Inna Modja. Hun oplevede allerede som 4-årig, hvordan ældre i familien bestemte over hende og hendes krop. Faktisk bestemte de ældre også over hendes forældre, da de besluttede at omskære Inna og hendes søstre. En beslutning, som forældrene ikke havde givet samtykke til, og som forfærdede dem. Innas mor er jordmor og hendes far er feminist. Omskæring af piger var mod forældrenes principper og samtidig følte de, at de havde svigtet deres døtres tillid. Derfor kæmper Inna Modja mod kvindelig omskæring ikke bare i Mali, men i hele verden. I 2016 fortalte hun om sin omskæring for verdens ledere i FN.

Direkte kritik er tabu

I Mali findes der stærke hierarkier, som gælder både for valg af ægteskab, bopæl og erhverv. Familien er en enhed, og ens personlige ambitioner er kun acceptable, hvis de er gode for familien som en helhed. Familien er  desuden en del af det lokale samfund og en del af dets hierarki. Også her bestemmer et råd af ældre over samfundets interesser. 

Systemet har fungeret i umindelige tider og skabt tryghed for den enkelte og sammenhold i familien. Men i vore dage skaber hierarkiet gnidninger mellem generationer og interesser. Dels er mange unge bedre uddannede end deres forældre, og dels har udenlandske medier og sociale medier vist anderledes muligheder og livsformer. Derudover spiller klimaudfordringer og befolkningstilvækst en rolle, så ressourcerne er under pres.

Der er masser af debat og kritik både i medierne, og når folk mødes og diskuterer i bussen og på markedet. Men kritikken bliver næsten aldrig rettet direkte mod de ansvarlige. Ingen stiller dem til ansvar eller kræver svar. Resultatet er en konservativ kultur, som ændrer sig i snegletempo med enerådige magthavere.

Sådan kunne det være fortsat. Men en ny generation af musikere skiftede tone og satte ord på alle former for tabuer. Den nye generation af musikere var ikke bange for at blive opfattet som krigerisk. Tværtimod. 

Opgør med demokraturet

Videoen ligner en klassisk nyhedsudsendelse. Baggrunden er et logo af kloden og værten er klædt i jakkesæt. Men her hører alle ligheder op. Et hiphop-beat skaber flow til værten Master Soumy, som rapper tidens nyheder og politiske skandaler til hektisk billeddokumentation. Vinklen er for det meste kritisk med fokus på det absurde. I første omgang bliver nyhederne præsenteret på fransk og derefter af en gæsterapper på Malis mest udbredte sprog bambara. Ordet demokratur går igen. En sammentrækning af demokrati og diktatur. Demokratur beskriver en politisk kultur, hvor præsidenten kan være demokratisk valgt, men regerer uden at lytte til befolkningens behov.

Se med her: Youtube-kanalen JT Abèfô RAPPOU begyndte at sende i 2017.

Master Soumy er en af Malis mest indflydelsesrige musikere. Ud af storfamiliens 20 børn var han den eneste, som kom i skole og kunne fortsætte på universitetet, hvorfra han er uddannet jurist.

I musikken behandler han emner som seksuel udnyttelse af fattige unge drenge og piger, der må arbejde som hushjælp for at forsørge sig selv og familien. Han har også skrevet politiske slagsange. I 2017 forsøgte Malis daværende demokratisk valgte præsident at gennemføre en folkeafstemning om landets forfatning, der blandt andet ville give præsidenten mere magt. Det fik Master Soumy til at udgive sangen ‘An Tè A Bana’ (‘Rør ikke min forfatning) og engagere sig i protesterne. Et engagement, som gav ham dødstrusler, men som også fik forfatningsændringerne modereret og folkeafstemningen udskudt til 2021.

Malis rappere har været særdeles ihærdige til at udfordre landets myndigheder siden 2012, hvor et oprør i Nordmali ledte til et militærkup, der destabiliserede landet, så islamistiske grupper kunne besætte hele det nordlige Mali og indføre streng sharia-lovgivning med blandt andet forbud mod musik.

En af Malis første kritiske rap-røster kommer fra rapperen Amkoullel. Han forklarer, at mens rappere i USA bliver forbundet med sange om kvinder, penge, vold og gangstere, har befolkningen i Mali et anderledes syn på dem. Malis rappere bliver bedømt for deres engagement i samfundet og deres mulighed for at nå de 70 procent af befolkningen, som er analfabeter eller funktionelle analfabeter. 

Malis rappere er ikke kun nådesløse kritikere. De optræder også med konstruktive sange som for eksempel denne fælles appel om fred i Mali, hvor de synger, at der er mere, der binder befolkningsgrupperne i Mali sammen, end der adskiller dem.

Andre indflydelsesrige rappere i Mali er Mylmo og IBA One. Der er også kvinder på banen. Den mest succesrige kvindelige rapper er Ami Yerewolo, der har særligt fokus på kvindernes situation. 

Paradokser 

Mange af Malis rappere er aktive i de civile aktionsgrupper, der står bag store demonstrationer mod landets skiftende magthavere. Siden 2012 har Mali været gennem tre militærkup. For 30 år siden kæmpede befolkningen mod et grådigt og korrupt militærdiktatur for at opnå demokrati. Nu bliver Malis militær paradoksalt nok set som befolkningens beskyttere mod grådige og korrupte politikere. 

Koalitionen af civile aktionsgrupper bag demonstrationerne består af en uhomogen blanding af menneskeretsaktivister, politiske grupper og religiøse. Den stærkt religiøse imam Dicko er en eminent taler med stigende indflydelse på de folkelige protester. Ironisk nok er han tilhænger af salafistisk islam, som den praktiseres i Saudi-Arabien. En form for islam, der er modstander af musik, af kvinders og unges rettigheder og af Mali som en sekulær multikulturel stat. Spørgsmålet er, om rapperne med deres direkte kritik af Malis politiske magthavere i virkeligheden er med til at gøde jorden for islamister, der står for alt det, rapperne er modstandere af?