Klima og sårbarhed
Sahel er et bælte, som strækker sig fra øst til vest i Afrika, og som ligger lige syd for Saharaørkenen. Bæltet er defineret af en årlig nedbør på mellem 100 og 600 millimeter. Sahel betyder ’kyst’ eller ’bred’ på arabisk. De lande, der delvist ligger i Sahelbæltet, kaldes Sahel-landene.
Sahel-landene er blandt de fattigste og mindst udviklede i verden. Ifølge FNs Human Development Index ligger alle Sahel-landene i den nederste del af indekset. Niger rangerede i 2020 som verdens mindst udviklede land (189 ud af 189 lande), mens andre Sahel-lande som Chad, Mali, og Burkina Faso rangerede som hhv. 187, 184, og 182.
Sahel-landende et hårdt påvirket af klimaforandringer. Dette dokumenteres i adskillige globale studier og rapporter. Ifølge ND-GAIN Matrix scorer lande som Chad, Somalia, Eritrea, Chad, Sudan, Niger, Mali og Burkina Faso som hhv. 181, 178, 174, 173, 169, og 159 ud af 181 med hensyn til klimasårbarhed og lav klimaberedskab (Sahel-lande ses i grafik som i rødt, mens Danmark, der ligger som nummer fire, er grøn). Dette betyder, at der er et stort behov for investeringer i klimaberedskab og infrastrukturtilpasninger.
Ifølge Verdensbankens klimavidensportal har klimaforandringer ført til større risiko for naturkatastrofer som tørke, oversvømmelser og græshoppeangreb, der alt sammen bidrager til kronisk fødevareusikkerhed, og klimaforandringer udgør dermed en stor trussel mod landenes økonomiske stabilitet og modstandsdygtighed.
Samspillet mellem fattigdom og sårbarhed over for klimaforandringer gør, at Sahel-landenes fremtid er meget usikker. Ifølge FAOs Early Warning Early Action er Sahel-landene således blandt de mest sårbare lande i verden, med høje niveauer af fødevareusikkerhed, underernæring, naturkatastrofer, epidemier og konflikter, som har ledt til store befolkningsfordrivelser.
Mange Sahel-lande har været plaget af konflikter. Ifølge Armed Conflict Location & Event Data Project (ACLED), døde der i 2020 mere end 2.300 mennesker i Mali, 1.600 i Burkina, 1.000 i Niger som følge af konflikter. Dette forværrer sårbarheden hos flygtninge, værtssamfund og internt fordrevne. Mange udsættes for plyndringer og tab af husdyr. Infrastruktur ødelægges, og bønderne kan ikke komme til at dyrke deres marker.
