De unge

Går man en tur langs Dakars, Senegals hovedstad, lange kyststrækning, møder man mange unge mænd, der spiller fodbold.

Spørger man dem, er deres drøm at blive ”opdaget” og få et liv og indtægt som kendt, helst international, fodboldspiller. De ser ikke lige nu andre muligheder ud af arbejdsløsheden.

Mere end 40 procent af de unge afrikanere betragter deres nuværende livssituation som meget dårlig eller temmelig dårlig, og 60 procent af afrikanerne (især unge) mener, at deres regeringer gør et meget dårligt eller ret dårligt arbejde for at imødekomme deres behov.

Senest har Senegal, et ellers roligt land, oplevet store protester.

De unge er gået på gaden, fordi de er utilfredse med regeringens prioriteringer. De kritiserer bl.a. regeringen for at have alt for lidt fokus på det enorme behov, der er for uddannelse og vel at mærke erhvervsrettet uddannelse og jobskabelse.

Protestbevægelser er blevet populære i byområder, især i hovedstæderne, hvor et betydeligt antal unge nu er koncentreret. De fleste møder arbejdsløshed og maden og huslejen er dyrere end hvor de kommer fra.

De unge i byerne er lette at mobilisere, og flertallet har adgang til internet og sociale medier. Det voksende antal ungdomsprotester skal forstås i sammenhæng med denne generations kamp for politisk, social og økonomisk frigørelse. De bruger Internettet og sociale medier til at mobilisere og organisere aktiviteter. De støtter hinanden under protester gennem blogging og populære sociale medieplatforme som Twitter, Facebook, WhatsApp og Instagram.

I henholdsvis Senegal og Burkina Faso har ungdomsstyrede grupper som Y’en a Marre (Fed Up), Senegal og Le Balai Citoyen (Citizen’s Broom), Burkina Faso udviklet sig til populære bevægelser, der har stået i spidsen for store demonstrationer.

Ungdomsbevægelserne bygger på utilfredshed – ofte fokuseret på enkeltsager – og udvikles og koordineres fra gaderne og med få ressourcer. Udfordringen for de unge aktivister er at oversætte protestbevægelsernes budskab til en bredere politisk dagsorden.

Protester i mange lande afspejler, at de unge opfatter regeringerne som institutioner, der enten ikke har været i stand til eller er uvillige over for at tackle følsomme emner, der vedrører de unges økonomiske behov og muligheder, den politisk undertrykkelse og undertrykkelse af deres frihedsrettigheder (retten til at organisere sig og blive hørt) samt dårlig regeringsførelse og korruption.

Netop disse bekymringer har været tydelige under protesterne flere steder i Afrika syd for Sahara i løbet af 2019 og 2020.

Inna Modja, musiker, aktivist og feminist er dybt inspireret af Burkina Fasos tidligere præsident Thomas Sankara.

Hun har engageret sig i the Great Green Wall projektet for at skabe opmærksomhed om Afrika, Sahel regionens mangfoldighed på godt og ondt og for at engagere alle i GGW-visionen om at stoppe ørkenspredningen og skabe jobs til mange.

Inna Modja kæmper også for piger og kvinders rettigheder.

Som 4-årig blev hun, uden forældrenes viden, omskåret. Hendes vrede over overgrebet og viden om kvinders levevilkår i Sahel, hvor specielt piger og kvinder rammes af klimakatastrofer og konflikter, har ført til at hun de sidste 10 år har været forkæmper for kvinder og pigers rettigheder.

Demografi og ungdomsarbejdsløshed

Ovenstående figur viser, at Afrika syd for Sahara vil tegne sig for størstedelen af væksten i verdens befolkning i de kommende årtier.

Mens befolkningerne i de fleste andre verdensdele forventes at blive ældre, gør det sig ikke gældende for Sahel-landene. I dag er er over 60 procent af befolkningerne under 25 år, og de seneste års befolkningskurver viser at antallet af nyfødte kun falder langsomt.

I de regioner, hvor andelen af befolkningerne i den erhvervsaktive alder (25 til 64 år) øges, er der en mulighed for en accelereret økonomisk vækst kendt som “demografisk udbytte”.

Dette udbytte risikerer at gå forbi Sahel- regionen.

Trods det at de unge udgør langt størstedelen af Malis befolkning, forbliver de stort set udelukket fra det økonomisk og politiske liv, de høres ikke og de inviteres ikke til at deltage i samfundslivet via politiske foreninger eller andre organisationer som elevforeninger eller NGO’er.

Kombinationen af store ungdomsgrupper, knappe ressourcer såsom jord og vand, manglende uddannelse og dårlige sundhedssystemer bidrager derfor til, at ungdommen bliver et problem, en destabiliserende faktor, fremfor en gevinst for landenes udvikling.

Der skal en stor indsats inden for områder som uddannelse, sundhed og jobskabelse for at vende den udvikling.

Unge arbejdsløse i Mali og de andre Sahel-lande kæmper for at overleve. De er fattige og sidder fast i “waithood” – en ventesal inden voksenalderen.

Uanset hvilken socialklasse eller baggrund de unge har, har mange ikke råd til at stifte familie. De forbliver afhængige af familien.

“Waithood” er en økonomisk, politisk og social marginalisering og tab af værdighed. De unge prøver flere veje eller strategier for at slippe ud af fælden; at finde arbejde i den uformelle økonomi, at migrere til andre lande eller at involvere sig i kriminelle aktiviteter.

Nogle slutter sig endda til ekstremistiske grupper som Al Qaida i den nordlige region af Mali og andre jihadistiske grupper inklusive den separatistiske Tuareg styrke og Boko Haram.

Kan man med filmen the Great Green Wall skabe en bevægelse der giver liv til GGWs vision om et andet Afrika, samtidig med at den bliver en platform for de unges stemme og energi til konkret handling, mobilisering af træbeplantning, der kan være med til at ændre udviklingen i deres hjemlande til det bedre?