Børns vilkår

Over halvdelen af befolkningen i det centrale Sahel er børn under 15 år. Mali er et typisk eksempel på denne udvikling.

Ifølge FN vil ti ud af de elleve Sahel-lande være ansvarlige for næsten halvdelen af befolkningstilvæksten på hele det afrikanske kontinent i løbet af det næste årti. Så livsvilkårene for de børn, der i dag vokser op i Sahel-landene vil have stor betydning for kontinentets udvikling.

Børnenes hverdag er præget af fattigdom. Mere end 40 procent af befolkningen i Mali, Burkina Faso og Niger lever under fattigdomsgrænsen.

Den ekstreme fattigdom forstærkes af klimaændringer, konflikter og dårlig regeringsførelse. Dertil kommer at de økonomiske konsekvenser af terrorismen er store i de lande der i forvejen lider under igangværende konflikter.

Eksempelvis bruger Mali 14,3 procent af de offentlige udgifter på militæret, men kun 3,82 procent på sundhed.  

Børnenes rettigheder krænkes dagligt. Mange kommer ikke i skoler eller dropper tidligt ud (Verdensmål 4).

Når børn ikke går i skole, er de sårbare over for rekruttering til væbnede grupper og radikalisering samt seksuel vold, børneægteskaber og børnearbejde.

Modsat er uddannelse med til at beskytte børn. Skolegang er med til at strukturere børnenes hverdag, yder beskyttelse i konfliktsituationer og give dem muligheder og håb for fremtiden.

Et veluddannet barn giver hele familien en aktie i bedre sundhed og til at skabe og fastholde fred. I konflikttider udsættes både piger og drenge oftere for vold (Verdensmål 5), og de systemer, der skal beskytte dem, f.eks. dømme voldtægtsforbrydere, fungerer ikke.

Løsningen bliver derfor ofte, at en voldtaget pige tvinges til at gifte sig med voldtægtsmanden.

Drengene tvinges til at arbejde under ofte ekstreme forhold.

Disse krænkelser sker trods det, at de fleste Sahel-lande har underskrevet de internationale børnekonventioner, der skal sikre alle børn under 18 år et trygt og værdigt liv med retten til at udvikle deres fulde potentiale. 

Konventionerne

Børns rettigheder er forankret i Menneskerettighederne og FN’s konvention om barnets rettigheder The United Nations Convention on the Rights of the Child (UNCRC).

UNCRC beskriver hvert barns civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder uanset deres race, religion eller evner.

Konventionen er skrevet for at sikre nogle helt basale rettigheder for børn. Det handler ikke kun om husly, tryghed og omsorg, men også om at børn skal behandles som individer med rettigheder.

Konventionen blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 20. november 1989. Den definerer et barn som ethvert menneske under 18 år, medmindre myndighedsalderen er defineret tidligere i henhold til national lovgivning. 196 lande har underskrevet og ratificeret Børnekonventionen.

Børnekonventionen består af 54 artikler, der kan deles op i tre grupper af rettigheder

• Børns ret til overlevelse og udvikling: Retten til det mest grundlæggende, som mad, tøj, lægehjælp, skolegang og tryghed.
• Børns ret til beskyttelse: Retten til at blive beskyttet mod at vold, misbrug, udnyttelse, krig og diskrimination.
• Børns ret til medbestemmelse: Retten til selv at være med til at bestemme over det, der angår en selv, til at sige sin mening og til at være med i foreninger.

Det afrikanske charter om barnets rettigheder og velfærd The African Charter on the Rights and Welfare of the Child  er en regional menneskerettighedstraktat, der blev vedtaget i 1990, og som trådte i kraft i 1999. Den fastlægger rettigheder og definerer principper for børns status. 

Ligesom konventionen er chartret baseret på hovedprincipper, der kan hjælpe med at fortolke chartret som helhed og være vejledende for den politik, de enkelte lande kan føre for at sikre børn de bedste opvækstvilkår. Det handler om: at børn skal have lige muligheder, ret til at lege, gå i skole, få mad, sige deres mening etc.

Kort sagt skal man altid se på, hvad der er bedst for barnet, når der tages beslutninger om barnets liv.

Retten til en kvalitetsuddannelse (Verdensmål 4)

Sahel-landene kæmper med store udfordringer for at nå Verdensmålene.

Ifølge Global Education Monitoring Report (GEM) 2020  er tre fjerdedele af de børn, der ikke går i skole, piger.

Værst står det til for piger tilhørende en etnisk minoritet bosat i et ruralt område. Unescos database (UIS) viser at Afrika syd for Sahara scorer lavest på alle indikatorer for verdensmål 4.

Eksempelvis vil 39 procent af børn der begynder i grundskolen droppe ud, mens 48 procent færdiggør skolen men uden at kunne læse.

Erhvervsrettet uddannelse er stort set ikke eksisterende.  I 2017 deltog kun 1,1% af de 15-24-årige i Afrika syd for Sahara i et erhvervsuddannelsesprogram (Mo Ibrahim Foundation, 2019). 

Det internationale samfund

I FN-regi har det internationale opstillet udviklingsmål og udviklet redskaber til at måle, i hvilket omfang man bevæger sig mod målene (se nedenstående faktaboks). I 2002 blev Global Partnership for Education (GPE) grundlagt. GPE er den største globale fond, der udelukkende er dedikeret til at støtte og udvikle uddannelse i lande med lavere indkomst. Grundet konflikter i mange lande blev fonden Education Cannot wait (ECW) etableret. Fonden støtter uddannelse til flygtninge, internt fordrevne og andre kriseramte piger og drenge. 

Indtil 2008 oplevede udviklingslandene, at flere børn kom i skole. Herefter stoppede udviklingen.

Ved evalueringen af 2015-målene stod det klart, at det ikke var nok at fokusere på at få børn i skole. De skal også gennemføre en basisuddannelse. Derfor skulle målet fremover være at holde børn i skole og at forbedre kvaliteten af undervisningen hvilket bl.a. vil sige, at indholdet skal passe til børnenes alder og være relevant for dem. Fokus blev flyttet fra scooling til learning, hvilket afspejles i verdensmål 4. 

På trods af mål og måleredskaber er det svært at følge udviklingen i de enkelte lande. Rapporter som Global Education Monitoring Report (GEM) baserer sig på input fra de enkelte landes eget uddannelsesministerium. Men da mange lande er ramt af konflikter, skoler lukkes og det nationale uddannelsesprogram ikke længere følges, kommer der ingen input. Flere Sahel lande har i dag helt suspenderet deres uddannelsesprogrammer og følger udelukkende nødhjælpsprogrammerne.

Ligestilling mellem kønnene – Verdensmål 5

Fokus: Tidligt ægteskab og kønsbaseret vold 

Niger har den højeste rate af børneægteskaber.

76 pct. af alle piger er gift inden de bliver 18 år, mens det i Burkina Faso er 52 procent og Mali 54 procent. Mindst 10 procent af de 15-19-årige piger i Mali har oplevet at være udsat for seksuel vold (voldtægt og anden vold fordi de er piger/kvinder), 34 procent har oplevet fysisk vold og 86 procent af kvinderne og pigerne er omskåret.

Siden 2015 er antallet af tidlige ægteskaber og kønsbaseret vold steget som følge naturkatastrofer (øget fattigdom) og væbnede konflikter.

Familiære, sociale og juridiske netværk er brudt sammen og mange tidligere støtteordninger er kollapset, hvilket betyder at piger har fået sværere ved at få hjælp og støtte, når de har været udsat for kønsbaseret vold.

Tidligt ægteskab ses for nogen som en vej ud af fattigdom, men for pigerne er det en bombe under deres fremtidsmulighederne.

De forlader skolen når de bliver gift eller har fået barn, og når de først har forladt skolebænken, og fattigdommen samtidig stiger, er det uhyre svært for dem at vende tilbage.

Lack of access to education is a predictor of passing poverty from one generation to the next, and receiving an education is one of the top ways to achieve financial stability. In other words: education and poverty are directly linked.

Cisco