KENYA OG KLIMA-FORANDRINGERNE

Kenya er et af de lande, der bliver hårdt ramt af de globale klimaforandringer. Ekstremt vejr og naturkatastrofer samt gradvise ændringer i lokale og nationale vejrforhold rammer landet. Men selv står den kenyanske befolkning kun for en lille del af verdens CO2-udslip.

I Danmark udleder hver af os 5.94 tons CO2 om året (Verdensbanken, 2014), mens det tilsvarende tal i Kenya kun er 0.31 tons. Den gennemsnitlige dansker står derfor for næsten 20 gange så meget CO2-udledning som den gennemsnitlige kenyaner. Kenyas bidrag til de globale klimaforandringer er altså ikke særlig stor, men landet bliver alligevel hårdt ramt af klimaforandringernes konsekvenser.

Kenyas sårbarhed over for klimaforandringer skal også ses i lyset af en hurtigt voksende befolkning kombineret med en voksende ulighed. I perioden 2006-2016 næsten fordobledes antallet af superrige – med formuer på over 30 millioner dollars (den fjerde hurtigste stigning i verden efter Vietnam, Indien og Kina). 8-9.000 kenyanere har flere penge end de resterende godt 54 millioner (2020) tilsammen. Klimaforandringerne rammer primært den tredjedel af befolkningen, der lever i ekstrem fattigdom (for under 1,90 $ om dagen, 2016). Mange familier er helt afhængige af de fødevarer, de selv kan dyrke, og når høsten slår fejl, har de ikke noget at tære på.

I filmen “Thank You for the Rain” følger vi Kisilu og hans familie. Vi ser, hvordan tørke og regn på skift ødelægger familiens afgrøder. Tidligere var der i Kenya faste regn- og tørkeperioder, der betød, at småbønderne kunne planlægge deres landbrugsaktiviteter. Nu er vejret blevet uforudsigeligt, og bønderne tager mange chancer, når de prøver at gætte sig frem til, hvornår de skal så og høste. Oftere og oftere forekommer der tørkeperioder eller voldsomme regnskyl, der ødelægger hele sæsonens afgrøder. Det betyder både at familierne ikke har mad til hele året, og at madpriserne stiger, så kun de rige har råd til at købe gode fødevarer på markeder og i butikker. Klimaforandringer er således skyld i mangel på mad og underernæring, som i værste tilfælde kan lede til sult og hungersnød.

Klimahandling er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.