Thank you

for the rain 

Filmen Thank You For The Rain er blevet til i et samarbejde mellem en kenyansk bonde og klimaaktivist, Kisilu Musya, og den unge norske instruktør Julia Dahr. Selvom de kommer fra vidt forskellige virkeligheder, blev Kisilu og Julia under filmarbejdet tætte venner, og i fem år arbejdede de sammen om at gøre Thank You For The Rain til en både meget personlig og meget almen fortælling.

Det hele begynder med, at Julia Dahr på besøg i Kenya render ind i Kisilu Musya og straks falder for hans engagement og veltalenhed. Kisilu indvilger i at være med i et filmprojekt om klimaforandringer i Kenya, men på én betingelse: At han selv får et kamera, så han kan filme det, han oplever.

Derfor er Thank You For The Rain blevet en unik film, der skildrer hvordan klimaforandringerne opleves af en mand og hans familie, der er i frontlinjen, når det handler om verdens ændrede vejrforhold. 

Sammen med Kisilu er vi med, når hans lille gård gennemgår alvorlig tørke efterfulgt af skybrud af bibelske dimensioner. Regnen styrter ned over landet og river afgrøder og huse med sig. På trods af ulykkerne mister Kisilu og hans hustru Christine ikke deres humor og tro på fremtiden, og stille og roligt opbygger de det ødelagte og prøver at gøre det endnu bedre, så det bedre kan modstå fremtidens alvorligere regnskyl.

Mens Kisilu i Kenya kan bevare sin tro på fremtiden, bliver det sværere, da han kommer til klimatopmødet COP21 i Paris. Han er inviteret til at tale på topmødet og håber, at hans oplevelser som hårdt ramt bonde fra det Globale Syd vil gøre indtryk. Hans skuffelse og desillusion er mærkbar, da han oplever, at verdens mest magtfulde politikere har andre prioriteringer og interesser, og at arbejdet for det globale klima ikke står i forreste række.

Julia Dahr kommer under tilblivelsen af filmen flere gange på besøg i Kenya, og mens de filmer lærer de – og vi – om klimaforandringerne. Kisilu er således en aktiv agent i sin egen fortælling. Han lærer om klimaforandringerne, mens han registrerer og observerer dem, og han vælger at give sine erfaringer videre til andre kvinder og mænd i lokalsamfundet. 

Thank You For The Rain fører også Kisilu til Norge, hvor han oplever en helt anden livsstil. Og mens Kisilu længes hjem til familien, værdsætter han effektiviteten af ​​det moderne liv i Europa, og han prøver at tage nogle af de organisatoriske erfaringer med hjem for at skabe skabe forandring. 

Via Kisilus familie – Christine og børnene – oplever vi de direkte konsekvenser for børn og voksne. Børnene kan ikke komme i skole, når tørken betyder, at høsten slår fejl, og der ikke er råd til at betale skolepenge. Og mens Kisilu har travlt med at redde klimaet, er det Christine, der står alene tilbage med landbruget og en stor børneflok.Thank You For The Rain er et eksempel på, hvordan et individ kan være med til at ændre verden gennem oplysning og uddannelse, og det er et inspirerende portræt af en person, der ved, at hvis man elsker denne planet, skal man gøre alt, hvad man kan for at redde den.

Kisilu: “Jeg havde aldrig mødt en filmskaber, før jeg mødte Julia, og jeg havde aldrig set en rigtig film, da jeg bor i et afsidesliggende område uden elektricitet. Det var meget spændende at se Julias måde at arbejde på og høre, hvorfor hun fandt historien fra mit lokalsamfund så vigtig for verden. Da filmholdet spurgte, om de kunne blive hos mig og min familie for at filme i en måned, sagde jeg ja uden at tøve. Men jeg havde én betingelse: At jeg også fik et kamera, så jeg kunne fortælle historien sammen med filmholdet.”

Julia: “Efter min opfattelse er det det, at Kisilu har sit eget kamera, der gør denne film så speciel. Kisilu er i sine videodagbøger fantastisk modig og generøs i forhold til sine seere. Han giver seerne alt for at være sikker på, at de føler og forstår hans kampånd og de psykologiske udfordringer, som han og hans lokalsamfund oplever på grund af klimaforandringerne. Jeg er stolt over, at vi sammen har kunnet lave en historie om håb fra klimaforandringernes frontlinje.”

FILMENS KAPITLER:

02:44 Dokumentarfilminstruktør Julia Dahr er rejst fra Norge til Kenya, hvor hun møder Kisilu Musya, der prøver at få sit lokalsamfund involveret i at passe på træerne og arbejde mod klimaforandringerne. Hun falder for hans veltalenhed og udstråling og vil gerne have ham med i en film om klimaforandringer. Han siger ja på betingelse af, at han selv får mulighed for at filme. Præsentation af Kisilu og hans familie.

09:40 Fra mangel på vand til mangel på bolig. Efter længere tids tørke kommer et voldsomt skybrud. Kisilus hus og mange andre huse bliver skadet af regn og voldsomme vindstød, og afgrøder ødelægges. Lokalsamfundet bliver mere lydhør over for Kisilus budskaber.

18.30 Kisilu inviteres til Norge for at fortælle om sine erfaringer fra Kenya. Han oplever norsk levevis og overvejer, om han kan tage noget af den effektive måde at organisere samfundet på med hjem til Kenya.

21:05 Tilbage i Kenya lykkes det Kisilu at organisere lokalsamfundet omkring træplantning, og han inviterer Julia og filmholdet til Kenya, så de kan følge hans arbejde med at oplyse og undervise andre.

25:40 Christine er stolt af sin mand Kisilu og hans arbejde i lokalsamfundet, men det er hårdt for hende, at han ikke har tid til at passe familiens afgrøder, men overlader ansvaret for både børn, husholdning og landbrug til hende.

27:10 De aktive i hans træplantningsgrupper begynder at falde fra, fordi de må prioritere at tjene penge til deres familiers overlevelse. Kisilu vil gerne kunne lave langsigtede prioriteringer, men af hensyn til familien må han arbejde hjemme i hverdagen.

32:06 Nyt skybrud oversvømmer markerne og ødelægger familiens afgrøder. Det tager hårdt på de voksne, og Kisilu taler om nødvendigheden af at mennesker arbejder sammen for at klare problemerne.

37:45 Christine fortæller, hvordan hun i sin tid mødte Kisilu og om sin respekt for og kærlighed til ham.

39:16 Kisilu er glad. Han er inviteret til at tale ved COP21 i Paris og skal have nyt tøj. Han føler, at han endelig kan gøre noget for at ændre situationen for verdens fattige. Men i Paris bliver han skuffet og desillusioneret da han oplever, at verdens ledere ikke er reelt interesserede i prioritere kampen mod klimaforandringerne.

56:05 Med støtte fra Christine fortsætter Kisilu sit arbejde i Kenya med at organisere lokalsamfundet.