Sociale konsekvenser

Kenya er et af de lande i Afrika, hvor der er størst knaphed på vand. Ændrede nedbørsmønstre, havstigninger og tab af gletsjere vil yderligere reducere mængden af vand og dermed påvirke fødevareproduktionen.

Klimaforandringerne har derfor store konsekvenser for befolkningen – især for kvinder, der er de primært ansvarlige for at dyrke jorden. Forandringerne vil derfor også påvirke både fattigdom og ulighed.

Fattigdom og stigende ulighed

Mange kenyanere lever i fattigdom, men der er store regionale forskelle. Fattigdommen er størst i Rift Valley-, Eastern- og Nyanza-provinserne, hvor 40-70 procent lever for mindre end $2 om dagen, mens den er lavere i Central-, Coast- og Nairobi-provinserne (10-20 procent)

De seneste år er der set en stigning i fattigdom, især i de tættere befolkede områder i det centrale Kenya, hvor jorden dyrkes mest intensivt. De gange, Kenya har oplevet økonomiske opsving, har de primært gavnet den rigeste del af befolkningen med øget social og økonomisk ulighed til følge. 

Over 10 millioner kenyanere lider under kronisk fødevareusikkerhed, og godt 26 procent af alle børn under 5 år har hæmmet vækst på grund af dårlig ernæring og manglende sanitære forhold. 

Kort: www.maps-kenya-ke.com  

Landbrug og klimagrøntsager

I Kenya er 80 procent af befolkningen beskæftiget ved landbruget, men de seneste år er landbrugssektorens økonomiske betydning blevet mindre, og i dag genererer sektoren kun 25 procent af den årlige BNP. Af den grund investeres der færre ressourcer i teknologi og innovative metoder, der kunne gøre produktionen mere robust og modstandsdygtig, og det har konsekvenser for mulighederne for at tilpasse sig klimaforandringerne. Sårbarheden er størst i de tørre områder i nord, hvor befolkningen er fattig, infrastrukturen dårlig og markedsmulighederne små. 

I Kenya dyrker man primært majs og bønner, men også te og kartofler er vigtige afgrøder, da de repræsenterer den største værdi på markedet. Særligt majs er sårbar over for tørke og temperaturændringer, og mens man i de tørre områder i nord forventer et fald i produktionen, kan det i stigende grad blive muligt at producere majs i det centrale Kenya, hvor det tidligere har været for koldt.  

Klimaforandringer har allerede fået flere bønder til at afprøve mere tørke-resistente afgrøder såsom kassava, hirse og ”cowpeas” (en traditionel og tørkeresistente bønne). Det er grøntsager, der er blevet betragtet som fattigmandskost, og ikke alle bønder er villige til at kaste sig ud i at dyrke ’klimaafgrøderne’.

‘Cowpea’ eller ‘sort-øjet bønne’ går i Kenya under navnet ‘kunde’. Bønnerne vokser hurtigt, og de er rige på fibre og proteiner samt mineraler som jern og kalium.

Kvinder i landbruget
I Kenya er det kvinderne, der står i spidsen for over 40 procent af de små landbrug, og de bidrager med over 80 procent af arbejdet i marken. Det er hårdt at stå i spidsen for både husholdning og landbrug – for eksempel bruger 80 procent af Kenyas kvinder mellem en og fem timer om dagen på at finde brænde, og i de tørre områder desuden tre til fem timer hver dag på at hente vand (og endnu mere i tørkeperioder). 

Fordi vand og brænde er kvindernes ansvar, er de særligt udsatte over for klimaforandringer, og deres evne til klimatilpasning begrænses af, at jorden næsten altid ejes af mændene.

Administration af land
En anden faktor, som påvirker Kenyas evne til at håndtere klimaforandringerne, er mangel på nationale politikker og svage administrative strukturer. Konsekvensen er for eksempel, at mange bønder ejer landområder, som ligger geografisk langt fra hinanden, hvilket gør det sværere for dem at tilpasse sig klimaforandringerne. Samtidig ses der i stigende grad konflikter over ejerskab til jord og ressourcer.