FORKLARINGER PÅ KVINDELIG OMSKÆRING?

”Folk opfatter traditionerne som noget, de har i sig. De ser sig selv i traditionerne og opfatter, de er blevet dem, de er, fordi de har været i stand til at opfylde nogle af overgangsritualerne.”
Leah Muuyo fra den kenyanske NGO, MYWO

Omskæring af piger tillægges forskellige betydninger, og hver etnisk gruppe har sin egen logik knyttet til omskæringen. Derfor er det svært at give en enkelt forklaring på, hvorfor omskæring finder sted så mange steder i verden.

I flere af filmens kapitler taler kvinder om, hvorfor piger skal omskæres. De argumenter for eksempel med, at det er noget, traditionen påbyder, at det er nødvendigt for at holde ’pigerne på dydens vej’, eller at pigerne skal have skåret ’det overflødige’ bort, så de bliver ’rene’ og glatte (filmens kapitel 4).

I temaet kan man læse nogle af de mange folkelige forklaringer på, hvorfor piger skal omskæres: Hvad forsvarerne af omskæring siger

Antropologer og andre forskere fra Vesten er ofte blevet overrasket over, hvor dybt traditionen stikker, og hvor omfattende betydning, den har for individets rolle i samfundet. Også for forskere er FGM et vanskeligt emne, fordi det er en meget intim del af privatsfæren, som man helst ikke taler om. I generationer har FGM været noget, man bare gjorde – ikke noget man snakkede om: Hvad forskerne siger

Endelig beskæftiger temaet sig med de religiøse argumenter. Der er nemlig både jøder, kristne og muslimer, der omskærer piger, men hverken jødedom, kristendom eller islam har religiøse tekster, der legitimerer omskæring af piger: Religion