HVAD FORSKERNE SIGER
Omskæring af piger gør kvinder kvindelige
I mange etniske grupper er omskæringen med til at gøre piger til kvinder. Hvis hun ikke omskæres, vil hun ikke opnå social anerkendelse som kvinde, og hun vil forblive halv kvinde, halv mand, eller fortsat have pigestatus.
Etnisk markør
En anden forklaring lyder, at nogle etniske grupper efter at have mødt modstand mod omskæring af piger fra eksempelvis kolonimagten har valgt at gøre omskæring af piger til en særlig etnisk markør – en tradition der karakteriserer og dermed styrker netop deres etnicitet. Hvor omskæring måske ikke tidligere var særlig vigtig, bliver den det efter modstand udefra. (se Jomo Kenyatta)
En socioøkonomisk foranstaltning
Omskæring af piger er en forudsætning for, at familierne kan få deres døtre gift. En kvinde skal helst giftes med en mand, der tjener mange penge, og så længe mænd ikke aktivt viser, at de er imod omskæring (se Mandens rolle), vil mødre fortsat få deres piger omskåret. Omskæring af piger sættes således i forbindelse med kvinders ringe status, og omskæringen kan bruges til at forhandle sig til en højere status.
”Når jeg er omskåret, skal min datter også”
Nogle forskere fremhæver, at når mødre vælger at omskære deres døtre, er det fordi, de ønsker en slags ”hævn”. Deres døtre skal gennemgå den smerte, de selv har gennemgået. Det forklarer dog ikke, hvorfor omskæring af piger opstår i nye etniske grupper, eller hvorfor kvinder, der ikke selv er omskåret, vælger at omskære deres døtre.
En anden dimension er, at den erindrede smerte ændrer betydning alt efter, hvor kvinden befinder sig. Forskere viser således, at somaliske kvinder i Skandinavien kan opleve omskæringens smerte som meningsløs og traumatiserende, mens den samme smerte i Somalia kan være meningsfuld og en naturlig del af det at være kvinde.
Mænds kontrol af kvinders seksualitet
En meget brugt og kritiseret forklaringsmodel er, at omskæring af piger handler om mænds ønske om at kontrollere kvinders seksualitet. Omskæring af piger er således blot en del af mænds dominans i et patriarkalsk samfund. Denne model er blevet kritiseret – også af afrikanske feminister, blandt andet fordi den ikke forklarer, hvorfor der ikke finder omskæring af piger sted i alle patriarkalske samfund. (se Mandens rolle)
Omskæring af piger er normalt
Flere forskere mener, at når omskæring fortsætter, er det fordi det er det eneste normale. Det er en normalitet, som ingen tør bryde af frygt for at miste status og fremtidsmuligheder.
”Kvindelig omskæring er en kulturel praksis som antropologer generelt har været lidt optaget af. Det gælder også antropologer, der har udført forskning i områder, hvor omskæring er udbredt. Et talende eksempel er Ioan Lewis’ arbejder fra Nordsomalia. I monografien A Pastoral Democracy nævnes kvindelig omskæring overhovedet ikke, og i publikationen Marriage and the Family in Northern Somaliland berøres omskæring kun en gang i en fodnote.
Denne påtagne tavshed omkring omskæring har flere årsager men er ikke tilfældig. I Somalia som andre steder, hvor omskæring praktiseres, er kvindelig omskæring noget, man gør men ikke diskuterer. I dette tilfælde er der ikke tale om at ekskludere andre – hverken mænd eller kvinder – fra hemmelig viden eller ’det gode selskab’, omskæring er bare en af den slags dagligdags foreteelser, som ikke bliver gjort til genstand for bevidst samtale, Kvindelig omskæring tilhører det sociale livs ’habitus’ – handlinger indskrevet i kropspraksis og moral, og som reproduceres uden videre refleksion.”
Aud Talle,
Professor i socialantropologi
indledning til artiklen ’But it is mutilation’.
Norsk Antropologisk Tidsskrift nr. 1, 2001)
se Skal vi forstå?)