FATTIGE
Fattigdom i Bolivia er til at få øje på. Børn, kvinder og mænd, der beder om penge for at overleve eller som gadesælgere forsøger sig med alt fra tyggegummi til madvarer. Kvinder, der hver dag rejser 10-20 kilometer fra deres hjem i de fattige kvarterer i Al Alto til det rige område Zona Sur længere nede ad bjerget for at arbejde som hushjælp hos rige familier.
Man kan sige, at Bolivias rigdom på naturressourcer siden kolonitiden har det været landets forbandelse. Oprindelige folk døde som fluer i spaniernes guld- og sølvminer https://fjernenaboer.dk/temapakke/bolivia/4-500-aars-historie/erobring-og-kolonitid/, og under skiftende militærdiktaturer blev alle metoder taget i brug for at pine arbejdskraft ud både mænd, kvinder og børn.
Da MAS-regeringens kom til magten i 2005, var forventningerne store. Den ny regering stod de første mange år ved magten på den brede befolknings side, og med midler fra den nationaliserede gasproduktion iværksatte regeringen en række sociale programmer, der gjorde, at børn kom i skole og fattigdommen styrtdykkede. Mange fik gavn af det, der beskrives som ’Bolivias økonomiske mirakel”.
Også voksne kom på skolebænken, så analfabetismen i Bolivia næsten er udryddet. Se video
Discover How Underprivileged Communities in Bolivia are Combating Illiteracy (10:58 engelske undertekster)
Siden faldt gaspriserne på det internationale marked, hvilket ramte Bolivias økonomi hårdt, da eksport af olie og gas til Brasilien var vigtig for det økonomiske mirakel. I 2025 oplevede Bolivia en skyhøj inflation på over 20 procent. Fødevarepriserne steg, og den fattigste del af befolkningen havde ikke længere råd til almindelige ting som ris, sukker og æg. Det var medvirkende til MAS-regerings fald i 2025, og stadig er Bolivia et af de fattigste lande i Latinamerika.
Organisering
Bolivia har en unik tradition for folkelig organisering – også blandt landets fattigste. Bolivianere er generelt stolte mennesker, der hjælper hinanden og som bevarer deres identitet. De organiserer sig lokalt – i højlandet i kollektive landsbyfællesskaber ’ayllus’ – og regionalt og nationalt i landarbejder- og minearbejderfagforeninger.
Det sker, at de folkelige organisationer har modsatrettede interesser – som når nybyggere fra højlandet støder sammen med andre oprindelige folk i lavlandet, men generelt har landbefolkningens organisering været med til at kæmpe landbefolkningens sag og lægge pres på skiftende regeringer.
FAKTA OM FATTIGDOM I BOLIVIA
Bolivia et af de fattigste lande i Latinamerika, og specielt i landområderne er fattigdom udbredt med omkring 75% fattige mens det tilsvarende tal på landsplan er under 36% – heraf 11 % i ekstrem fattigdom.
Hvert år oplever landet i gennemsnit 160 ekstreme vejrbegivenheder, som forværrer virkningerne af fattigdom og fødevareusikkerhed, reducerer adgang til drikkevand, øger smitsomme sygdomme og udløser skovbrande. (link til artikel om skovbrande).
Hårdest ramt er kvinder på landet. De tilhører Bolivias oprindelige folk og er specielt sårbare over for fødevareusikkerhed. Bolivias kønsulighedsindeks i 2021 var 0,722, hvilket indikerer en kønsforskel på 28 procent.
Under- og fejlernæring er en udfordring, og fedme er stigende, da sårbare husstande har begrænset adgang til varierede og nærende kostvaner.