MIDDELKLASSEN
Før Morales kom til magten var den politiske og økonomiske elite også dem, der styrede administrationen af landet.
De sad på de vigtige poster og lavede politik, der tilgodeså deres egne interesser og i meget lille grad tog højde for den store andel af fattige og oprindelige folk i landet. I dag er denne elite mange steder skubbet til side af middelklassen, der har sat sig på en stor del af posterne i det administrative system.
Middelklassen består af et bredt udsnit af befolkningen. Den har eksisteret siden uafhængigheden i begyndelsen af 1800-tallet, men er i takt med landets økonomiske vækst blevet større og væsentlig mere indflydelsesrig.
Der eksisterer ikke præcise statistiske opgørelser, men det anslås, at middelklassen i dag udgør lige under halvdelen af den samlede befolkning. Nogle vurderer dog, at den er langt mindre (17%), og i sidste ende afhænger det af, hvordan middelklassen defineres.
Den bolivianske middelklasse består af handlende, funktionærer i den private eller offentlige sektor og uddannede fagfolk, der har gode forhold, men som mangler familiearven for at kunne matche overklassens status og rigdom. Middelklassen opstod sammen med omvæltningen fra koloni til selvstændighed både gennem blandede ægteskaber mellem spaniere og oprindelige folk, og via den generelle tilstrømning af oprindelige folk til byerne.
Den moderne middelklasse fik sit afsæt i ”mine-boomet”. Især tinminedrift skabte efterspørgsel efter uddannede administratorer og gav nye muligheder for samfundets midterste lag, der traditionelt var bundet til handel. På trods af at Morales’ bagland ved det første valg bestod af oprindelige folk i højlandet, arbejdere og småhandlende i byerne og fattige coca-producenter i lavlandet, bestod hans første kabinet af ministre primært fra middelklassen. Hans seneste valgkampagner har i højere grad været rettet mod middelklassen i byerne, og det er også folk fra middelklassen, der har mange af stillingerne i statens administration, f.eks. indenfor universiteterne, ministerierne og hospitalerne.
Evo Morales’ første tre valgsejre vidner om, at middelklassen i stigende grad stemmer på MAS. Det er især mestizer (blanding ml. spaniere og oprindelige folk), med mellem- eller videregående uddannelser, som bor i byerne – dog ikke i byens rigeste områder. Middelklassen har med Evo Morales fået en ny, helt central rolle. Dette er sket som led i opgøret med den lille politisk/økonomiske elite, der tidligere dominerede Bolivia. I dag kommer offentligt ansatte og politiske ledere i højere grad fra fagbevægelsen, bonde-bevægelsen og oprindelige befolkningsgrupper.
En undersøgelse fra Verdensbanken viser, at 70% af El Altos befolkning – en by som normalt klassificeres som Bolivias fattige by – anser sig selv for tilhørende middelklassen. Det kan fortolkes på flere måder, men det viser at selvbevidstheden blandt store dele af befolkningen er vokset.
DE NYRIGE I EL ALTO
De sociale og etniske grupper har i dag større muligheder for at mødes i det offentlige rum. Tidligere mødte overklassen og middelklassen kun de fattige fra El Alto som deres ansatte til at gøre rent og passe have. I dag kan befolkningen i El Alto rejse på under 30 minutter med svævebanen ’El Teleferico’, til den rige bydel Zona Sur, som ligger 600 meter lavere.
Pludselig er det let for overklassen at svæve op over byen og nyde udsigten over Andesbjergene, og for fattige og nyrige i El Alto at svæve ned til MegaCenteret, et stort shoppingcenter med biograf, bowling, fast food-restauranter og masser af butikker.