Skal vi forstå kvindelig omskæring?

I 2003 skrev Aud Talle bogen ‘Om kvinneleg omskjering – Debatt og erfaring’. Bogen var et bidrag til den norske debat om integration og indvandring og betød en nuancering af mediebehandlingen af kvindelig omskæring. Den stillede spørgsmålet: Kan man tillade sig at anlægge et socialantropologisk perspektiv og forsøge at se omskæringen fra den involveredes synsvinkel? Det bliver det samme som at acceptere omskæring, og så svigter man pigerne, mente Talles kritikere efter bogens udgivelse.
Men mediernes omgang med temaet var blevet følelsesmæssig og forarget, mente Aud Talle, og ”når ikke nuancerne kommer frem bliver ”De andre” overgribere og primitive barbarer i vores øje. Vi ser ikke, at de er mødre og fædre, som i mange tilfælde med store betænkeligheder går med til at omskære deres døtre. Socialt set har de ikke mange valg, men de ser også, at det indebærer fortvivlelse og smerte hos pigerne,” siger hun i et interview i Ny Tid.

For Aud Talle handler det dog ikke om at acceptere omskæring:
”Jeg mener, man skal forstå, men ikke acceptere kvindelig omskæring. Man kan ikke acceptere praksissen her i Norge. Den er forbudt,” slår hun fast i interviewet.
”Jeg tror, det vil gå ganske hurtigt (med at afskaffe kvindelig omskæring), hvis eliten begynder at tale om det som inhumant og primitivt. Men nogen skal begynde at tale om det”, siger Aud Talle, Hun peger samtidig på, at omverdenens afsky, fordømmelse og vrede også kan overdrives: ”Tag f.eks. en somalisk flygtning. Da hun blev omskåret var det en naturlig del af en større sammenhæng. Når hun kommer til et andet land, er hun bare en krop med klare mangler”.

Aud Talle er professor i socialantropologi ved Oslo Universitet. Hun har udført feltarbejde i Kenya, Somalia, Tanzania og London, og har arbejdet med flere forsknings-projekter om kvindelig omskæring.