Modstanden vokser

Internationalt vokser modstanden mod omskæring af piger, og flere og flere opfatter traditionen som en krænkelse af pigers og kvinders fundamentale menneskerettigheder.

“International Day of Zero Tolerance of Female Genital Mutilation” hedder den 6. februar – en af FNs mange mærkedage. Mange andre organisationer og enkeltpersoner arbejder for at få traditionen bragt til ophør ikke mindst i de områder, hvor omskæring af piger og kvinder er mest udbredt.

Nationale og regionale organisationer i Afrika og i de arabiske lande har taget kampen op, og en af de meget aktive organisationer – Inter-African Comitee (IAC) – har i dag lokalkomiteer i 26 lande. Organisationen, der blev stiftet i 1984, arbejder for udryddelse af ”harmful traditional practices” (HTPs) som eksempelvis omskæring og bortgiftning af børn. Ud over IAC findes mange andre afrikanske og arabiske organisationer, som på forskellige niveauer arbejder for at bekæmpe omskæring af piger.
Også internationale donorer og NGO’er som danske Danida og Red Barnet tager kampen op. Nationale og internationale udviklingsorganisationer, regeringer og græsrodsbevægelser arbejder på mange forskellige niveauer med:
– Informations- og uddannelseskampagner
– lovgivning
– alternative initieringsritualer
– alternative jobmuligheder for omskærersker

1: Informations- og uddannelseskampagner
Et godt eksempel på en kampagne, der har virket, finder man i Senegal. Her har den internationale NGO, Tostan, udviklet en model, der tager udgangspunkt i menneskerettighederne og som skal forebygge overgreb på piger og kvinder. I programmet undervises kvinder og piger i emner som demokrati, menneskerettigheder, konfliktløsning, sundhed og ledelse. Deltagerne får nogle praktiske færdigheder, som giver dem mulighed for at få en indtægt og således komme ud af den fattigdom, der er en stor forhindring for, at lokalsamfundene kan lægge traditionen bag sig. Som en del af programmet skal deltagerne dele og diskutere deres viden med andre i lokalsamfundet, så man sikrer, at alle niveauer er med, og helt konkret udarbejder man sammen skriftlige aftaler mod omskæring af piger. Programmet har haft en bemærkelsesværdig indflydelse på antallet af piger, som udsættes for omskæring i Senegal. Tallet er faldet voldsomt i takt med at mange senegalesere er blevet mere opmærksomme på den enkeltes rettigheder, og samtidig er man begyndt at snakke om emner, der tidligere var tabuiserede.
Tostan

Når organisationerne forsøger at ændre holdningen til omskæring af piger og kvinder, er det vigtigt, at de ikke udelukkende arbejder lokalt men også nationalt. Det forklarer en omskærerske, der i det nordvestlige hjørne af Somalia er tilknyttet et skoleprojekt, som støttes af Red Barnet Danmark. Omskærersken efterlyser nationale programmer, så enhver kvinde kan være 100 procent sikker på, at hendes døtres kommende familier også tager afstand til omskæring. Ellers tør en mor ikke selv lægge traditionen bag sig. Den større opmærksomhed omkring omskæring af piger har i projektområdet ført til, at flere piger nu udsættes for sunnaomskæring i stedet for infibulation (se Hvad er omskæring), og at nogle piger har krævet stop for alle omskæringer. (se Omskæring af piger i Somalia)

2: Lovgivning
Mens lokalsamfund kan hjælpes til at finde alternativer til omskæring af piger og kvinder, er det regeringens opgave at sørge for, at der er de nødvendige mekanismer til at beskytte kvinder og børn mod omskæring. Det er en forpligtelse, der er stadfæstet i forskellige menneskerettighedskonventioner, som størstedelen af verdens lande har underskrevet.
16 afrikanske lande har deres egen lovgivning mod omskæring af piger, og flere og flere afrikanske lande ratificerer Maputo Protokollen, der omhandler kvinders rettigheder. Ifølge protokollen skal de enkelte lande aktivt bekæmpe omskæring af piger og kvinder samt iværksætte sociale tiltag som supplement til lovgivningen. Se Lovgivning)

Lobbyaktiviteter og informationskampagner er afgørende for, at de internationale konventioner bliver spredt til mange lande. Disse aktiviteter støttes af internationale organisationer som eksempelvis No Peace Without Justice

Det er åbenlyst, at lovgivning, der forbyder omskæring af kvinder og piger, ikke kan stå alene. Tværtimod kan det været et argument for at omskære pigerne mens de er så små, at de ikke kan protestere. En anden negativ konsekvens af kriminalisering er, at færre kvinder vil søge professionel lægehjælp, når de oplever komplikationer som konsekvens af omskæringen.

3: Alternative initieringsritualer
I lande, hvor omskæring af piger forbindes med overgangsritualer fra pige til kvinde, forsøger lokale og internationale NGO’er sammen med lokalbefolkningen at udvikle alternative initieringsritualer. Disse alternativer bevarer den positive sociokulturelle del af ritualet uden at pigerne skal omskæres. Den alternative initieringsstrategi eller overgangsritual hæmmes af en tendens i retning af at skære pigerne i en yngre og yngre alder. Dermed er det vanskeligere at associere omskæringen med et overgangsritual.

Der har indtil videre været skiftende succes med at introducere alternative ritualer. Deres betydning begrænses af, at de ikke rører ved de underlæggende sociale værdier, der forbindes med omskæring, og at de derfor ingen sikkerhed giver for, at pigen ikke vil blive omskåret på et senere tidspunkt. Der er dog erfaringer for, at alternative ritualer er blevet vel modtaget.
I Kenya har en kvindeorganisation, MYWO introduceret ritualer, der sammen med oplysningskampagner og diskussioner har ført til en reduktion i antallet af omskæringer. MYWO har lavet et program, der begynder med oplysningsaktiviteter i lokalsamfundet. Det introducerer familierne til livslang undervisning for piger og kulminerer til sidst i en traditionel ceremoni, der ligner lokalsamfundets traditionelle ceremoni for at markere overgangen til voksen.

4. Alternative jobmuligheder for omskærersker
I mange lande har lokale og internationale organisationer gjort en indsats for at uddanne lokale omskærere, så de bliver klar over de sundhedsrisici, der er forbundet med omskæring. De kan få træning i et andet erhverv, og de kan få mulighed for at tage et lån, så de kan påbegynde en alternativ levevej. I nogle tilfælde bliver træningen fulgt op af en ceremoni, hvor omskæreren offentligt afskriver sit job og symbolsk afleverer sine instrumenter.

Selvom det med disse initiativer er lykkedes at få omskærere til at standse deres praksis, ændrer det ikke på de sociale konventioner, der skaber behovet for deres service. Hvis familierne virkelig vil lade deres døtre omskære, kan de altid finde en anden person, der vil gøre det.