SKABELSESMYTEN 

Af Carlos Mamani Condori

Ifølge Kollas-folkets historiske tradition var Titikaka-søen stedet for verdens oprindelse. Qhun Tiki stod op af søen og skabte derefter himlen og jorden.

I disse tidlige tider henlå jorden i mørke og var befolket af mørkets mennesker. Men da disse mennesker ikke var i stand til at leve op til deres forpligtelser over for deres skaber, steg Qhun Tiki opfyldt af vrede atter op af søen og forvandlede disse første mennesker og deres anførere til sten.

Anden gang, Qhun Tiki stod op af søen, var han ledsaget af flere hjælpere. Nu skabte han solen, månen og stjernerne. Han befalede solen at vandre ”ad den bane, den nu vandrer”. Derpå skabte han stenmennesker, der for størstedelens vedkommende var gravide kvinder og børn samt en anfører til at regere.

Folk blev inddelt i nationer, og derefter kaldte han kildevæld, laguner, bjerge og huler frem. Han overdrog arbejdet med at benævne alt det skabte og med at beskrive dets væsen til sine hjælpere. Ifølge Guamán Poma fulgtes denne første periode i skabelseshistorien af fem faser:

1) De første mennesker med guddommelige egenskaber
(Wari Wiraqhucha Runa/ pacarimoc runa)
2) De første mennesker (Wari Runa)
3) De første folk – uden kultur, organisation eller styre
(Purun Runa)
4) Krigerfolkenes tid (Awqa Runa)
5) Inkaernes tid (Inka Pacha)

Den Femte Sol, der svarede til inkaperioden, blev brat og brutalt afbrudt af den spanske invasion, som førte til undergang (pacha thijra).