Kenyas skove

Skovene har uvurderlig betydning for menneskeheden. Alligevel mister verden hvert år 10 millioner hektar (100.000 km2) skov – svarende til det dobbelte af Danmarks areal.

Skovene er afgørende for vores økosystem; rødder og blade holder på jord og vand. De giver skygge og køler planter og mennesker; de giver levesteder til dyrelivet, og gennem fotosyntesen forbedrer træerne luftkvaliteten.

Også i forhold til klimaet er skovene en uvurderlig ressource. Verdens skove er enorme lagre af jordbaseret kulstof. Fjerner man skovene, frigøres der drivhusgasser, som forårsager klimaforandringer. Samtidig bliver jorden sårbar for yderligere forringelser.

Kenya er et af de lande i verden, hvor miljø og dermed mennesker er mest påvirket af skovhugst. Når Kenya skove forsvinder, eroderer jorden, og regnfaldsmønstrene ændres. Størstedelen af nedbøren i Kenya falder i ”5 vandtårne” – udstrakte skovområder, der har afgørende betydning for nedbør og vandforhold. Den omfattende skovning i et af områderne – Mau Forest – har konsekvenser, der rækker langt ud over Kenyas grænser, idet vandet herfra løber ud i floder og søer i nabolandene.

Omvendt betyder skovrejsning, at mere kulstof bindes, og at der bliver en naturlig stødpude mod ørkendannelse og andre miljøproblemer, der ellers vil være en konsekvens af det skiftende klima.

Skovene har stor betydning for de mennesker, som lever af skoven. De kommer i klemme, både når de fortrænges fra skoven, og når deres oprindelige levegrundlag ændres, som konsekvens af ørkendannelse. Konsekvenserne af afskovning og tørke er dog ikke begrænset til befolkningsgrupper, der er direkte afhængige af skov og landbrug. Når eksportafgrøder som te rammes, er det hele Kenyas økonomi, det går ud over.

FN forudsiger, at ørkenspredningen vil ramme en femtedel af menneskeheden og har oprettet en international organisation mod ørkenspredning.